Begyndelse. Merete Pryds Helle bor ganske vist i legatboligen på Bakkehusmuseet på Frederiksberg, men hun har blikket stift rettet mod litteraturens muligheder i de nye medier.
Foto: Peter Hove Olesen (arkivfoto)

Begyndelse. Merete Pryds Helle bor ganske vist i legatboligen på Bakkehusmuseet på Frederiksberg, men hun har blikket stift rettet mod litteraturens muligheder i de nye medier.

Skønlitteratur

Merete Pryds Helle: De nye medier er fantastiske til fiktion

Merete Pryds Helle forstår ikke, at andre forfattere ikke står i kø for at eksperimentere med de nye medier.

Skønlitteratur

Om få måneder kommer den første roman skrevet direkte til iPad.

Historien hedder ’Begravelsen’, og ideen til den nyskabende historie var på vej, allerede da det nu så populære Apple-apparat kun havde været ude i kort tid i USA.

»Hvem skal skrive historien?«, spurgte forlaget Lindhardt & Ringhof.

Spørgsmålet blev stillet til Merete Pryds Helle, hvad der umiddelbart kan lyde lidt sært, eftersom hun jo er forfatter, og hun selv havde fået ideen til ’Begravelsen’.

Men hun skriver ikke kun under sit eget navn. Sammen med sin mand, digteren Morten Søndergaard, skriver hun også krimier under pseudonymet Liv Mørk.

»Det skal jeg«, svarede hun.

Fem dage senere døde Merete Pryds Helles storesøster, Jannie Helle, efter lang tids sygdom, og sammen med familien skulle hun skrive dødsannoncen.



»Da kunne jeg mærke, at jeg alligevel ikke kunne skrive historien, men at Liv ville kunne skrive den«, fortæller hun.

’Begravelsen’ består af en hovedhistorie, som er en kriminalhistorie, og de øvrige syv historier vil komme til at ligge som små dødsannoncer på iPad’en, når den udkommer.

Når man trykker på en dødsannonce, får man den personhistorie, som væver personens liv ind i hovedhistorien. Og læseren kan selv vælge, i hvilken rækkefølge historierne skal læses.

»Ved at skrive gennem Liv fik jeg en distance, som gjorde det nemmere for mig, men noget af historien i ’Begravelsen’ er meget mig. Historien er skrevet af Liv, men den ligger tættere på mig, end hendes historier tidligere har gjort«, siger Merete Pryds Helle.

Selv om hun skriver Liv Mørk-historierne sammen med Morten Søndergaard, er det ingen hemmelighed, at det er hende, der leverer de fleste af ordene.

»Jeg er jo prosaisten«, som hun siger.

Men hun er mere end det. Som forfatter er hun også nyskabende, nysgerrig og på evigt udkig efter, hvor det allernyeste er i færd med at pible frem.

LÆS OGSÅ

Hvor Morten Søndergaard konstant udtænker nye koncepter for, hvordan tekster, genstande, lyde og billeder kan præsenteres i nye sammenhænge i bøger eller udstillinger som senest i den morsomme og nytænkende udstilling ’Love’ om ord (ja, det er faktisk muligt), så er Merete Pryds Helles opmærksomhed i høj grad rettet mod de nye medier.

Hun skriver til Facebook, blogs, smartphones og iPad.

Altså, når hun ikke lige skriver helt almindelige romaner eller krimier på papir. For hende er de nye medier ikke en trussel, men en ny mulighed. En udfordring.

»Jeg kan slet ikke forstå, at ikke flere er tændt på det. De nye medier er fantastiske til fiktion. Man kan skrive i helt nye formater, som jeg for eksempel gør, når jeg skriver mine sms-julekalendere«, siger hun.

En julehistorie
Hendes seneste sms-historie nåede op til jul at blive et hit på bibliotekerne i Aarhus Kommune, hvor i alt 1.000 læsere fulgte med i de 24 afsnit, som dagligt blev sendt ud på mobiltelefoner.

»Denne gang var den kun beregnet på læsere i Aarhus, men i år laver vi en landsdækkende sms-historie op til jul. Det er ikke de sædvanlige korte sms-beskeder. Der er omkring 500 anslag per dag, og den 24. er altid lidt længere. I sms’erne har jeg været inspireret af brevromanen. Det var jo sådan, romanen, som vi kender den, startede i 1800-tallet. Derfor har jeg lavet min historie som en brevroman. Sms-beskeder som breve uden fortællere«, siger Merete Pryds Helle.

Hun har bygget sin seneste sms-historie op om pigen Marie, som de første ti dage sender sine beskeder, som læseren intetanende bare følger med i.

På et tidspunkt begynder Marie imidlertid at beklage sig over, at der aldrig kommer svar.

»Så forstår man, at noget er helt galt. Hun mister hele sin familie en juleaften i et vejr, som det vi har haft , og nu køber hun så mobiltelefoner, som hun sætter ned i graven for at få familien til at svare. Jeg har bygget historien løst op over Dickens’ ’Et juleeventyr’, men i min historie er der ingen spøgelser, så familien svarer aldrig. I stedet begynder hun at sende beskeder ud til tilfældige mennesker, og pludselig er der nogen, der svarer. Og så får hun alligevel sin juleaften, for sådan skal det jo være«, siger forfatteren med et smil.

Man bliver jo ikke dummere af at læse en tekst på en skærm.



Hun er også begyndt at undervise skoleelever i, hvordan de selv kan fortælle historier på samme måde.

»De laver faktisk dramatik, men det siger jeg ikke til dem, for det ville bare være hæmmende. Jeg beder dem lave en lille historie, som de bagefter skal skrive som sms’er. Nogle af dem er rigtig gode, men på et tidspunkt ryger de jo ind i problemer, for hvordan er det lige, man i replikker får fortalt, at tiden går, eller hvor man er? Hvordan får man fortalt alt det, en fortæller plejer at formidle?«.

Også Jan Sonnergaard, Jesper Wung-Sung og Jens Blendstrup har skrevet sms-historier til brug i folkeskolens undervisning, men ellers er det ikke den store interesse for de nye medier, hun ser hos sine forfatterkolleger.

»Der kommer ikke så meget respons på det, jeg laver. Jeg har også undervist på Forfatterskolen, og eleverne synes da, det er meget sjovt, men der er ikke rigtig nogen interesse hos dem«, siger Merete Pryds Helle.



Hun tror, det hænger sammen med, at den gængse opfattelse stadig er sådan, at litteratur er en bog. En trykt bog. På papir.

»Men litteraturen i bogform er jo et nyligt fænomen. Bogformen har også en masse fordele, men den er jo ikke det eneste medie. Litteraturen har været uafhængig af bogformen i flere tusind år. Man har tidligere skrevet på birkebark eller fortalt historier på sten, og den mundtlige fortælling er jo den, vi har haft allerlængst«. Merete Pryds Helle er helt bevidst om, at den litterære prestige i dag er snævert knyttet til, hvad der udkommer som trykt bog, og hun har heller ikke tænkt sig at holde op med at skrive bøger i det almindelige trykte format.

»Når jeg skriver for digitale medier, går jeg meget op i, at det sprogligt og rytmisk skal være lige så godt som i en trykt bog. Nogle tænker, at teksten skal være lettere end i trykte bøger, men jeg holder fast i, at det skal den bestemt ikke, og jeg er glad for, at heller ingen på forlaget synes, at teksten skal være lettere. Man bliver jo ikke dummere af at læse en tekst på en skærm«.

Venter på forlaget
Som forfatter oplever hun en stor interesse hos forlaget, som er ivrig efter at få nye digitale historier udgivet, og lige nu er hendes største problem, at hendes nye historie, ’Begravelsen’, til iPad er færdig, men ikke klar til udgivelse.

Hun er utålmodig, men efterhånden er hun ved at indse, at forlaget måske har en pointe i at lave en applikation, som ikke udelukkende er til hendes egen historie, men også kan bruges til en række andre småromaner eller noveller.

Modellen bliver formentlig, at applikationen bliver gratis, hvorefter man trykker sig videre ind i en menu, hvor man kan købe de enkelte historier i applikationen. Samtidig vil man kunne få besked på sin iPad, hver gang forlaget har gjort en ny historie tilgængelig.

De nye medier er fantastiske til fiktion. Man kan skrive i helt nye formater, som jeg for eksempel gør, når jeg skriver mine sms- julekalendere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Historien ’Begravelsen’ om bl.a. retsmedicineren Solbjerg og detektiven Emily bliver på omkring 90 sider og skal koste omkring 59 kroner.

»Når man taler med folk i forlagsbranchen, går de meget op i de nye digitale medier. De er meget længere fremme end forfatterne. Der er et stort gab imellem, hvad branchefolkene tror vil ske, og hvad forfatterne tror vil ske. Forfattere er utrolig konservative, og det er lidt sjovt«, siger Merete Pryds Helle.

Eksperimenterer med det meste
Ud over at skrive sine sms-historier som julekalendere og sin lille iPad-roman har hun også bidraget til en historie til et computerspil, hvor hun og Michael Valeur, som har stor erfaring fra spilverdenen, delte nogle af figurerne fra to fortællinger.

»Jeg elsker den slags. Der er en åbenhed i de digitale universer, hvor bøgerne er meget lukkede. Men i vores almindelige liv er vi jo ikke lukkede enheder. Vi er hele tiden brugere af hinanden og kommunikerer sammen. Jeg kunne da godt forestille mig, at man havde nogle noveller til iPad, hvor historierne gik på kryds og tværs«.

Merete Pryds Helle er i det hele taget med på at eksperimentere med det meste.

Hun har også forsøgt at lægge en del af en Liv Mørk-roman ud på Liv Mørks egen profil på Facebook, men det måtte hun opgive, for en side fra en bog går alt for langsomt, når den serveres i småbidder på en persons statusopdatering på nettet.

Men generelt synes hun bare, at man skal prøve tingene af. Hurtigt.

Indimellem har hun gang i så meget, at hun spekulerer på, om hun måske skulle være et voksent dampbarn, men hendes mand har forsikret hende, at det er hun altså ikke.

Men hun har gang i meget. Ud over ’Begravelsen’ og en ny Liv Mørk-roman også et kunstprojekt til iPad i Aarhus og så de romaner, hun løbende skriver i eget navn.

Altid på det nye
»Jeg er jo fascineret af det nye. Når jeg skriver en roman som ’Hej, menneske’, skriver jeg jo også om folk, som er fascineret af det nye, så der er ingen modsætning. Hvis man har en historisk bevidsthed, ved man også, at folk hele tiden har været med på det nye«, siger hun.

’Hej, menneske’ fra 2009 er en roman om en kvindelig dansk arkæologistuderende, som i Jordan deltager i udgravningen af en stenalderby, og i en feber lever hun sig ind i livet for 9.000 år siden.

Kvinden hedder Edith, men hun kunne også have heddet Merete, for ud over alt det andet, hun laver som forfatter, er hun også overbygningsstuderende i nærorientalsk arkæologi på Carsten Niebuhr Instituttet. Og har selvfølgelig deltaget i udgravninger i Jordan.

45-årige Merete Pryds Helle står således med et ben placeret solidt i både fortid og den meget aktuelle nutid, hvad man ikke er i tvivl om, når man besøger hende i familiens hjem.

Hellere digitalt

Det første, man møder, er en computerskærm på størrelse med et mindre fladskærms-tv, og iPhonen er altid inden for rækkevidde. Men der er også bøger i massevis, som der er hos to forfattere. Lige nu drømmer hun imidlertid om at få smidt halvdelen af bøgerne ud. Hun har allerede smidt alle sine cd’er ud, fordi musikken nu ligger lagret digitalt. Fremover vil hun prøve at skelne mellem bøger, som skal bevares som trykte bøger, og bøger, man bare kan have digitalt.



LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er jo ingen grund til at have krimier, billigbøger og bestsellere stående i reolen. Eller opslagsværker«, siger Merete Pryds Helle.

Til gengæld har hun købt Anne Carsons bog ’Nox’, som er den canadiske forfatters bog til minde om en afdød bror.

Bogen er et lille kunstværk i sig selv. I en kassette ligger bogen som en foldeudbog, en lang jakobsstige bestående af håndskrevne beskeder, billeder, tekster og minder.

Den slags skal man stadig sende ud i trykt form, synes hun.

»Jeg har en aftale med Morten om, at vi skal i gang med reolen. Jeg synes, at alt, hvad man kan købe digitalt, skal ud. Men han er ikke helt så hård som mig«, siger Merete Pryds Helle.

Til gengæld har hun ikke helt fundet ud af, hvad en familie så gør, hvis man tager på ferie og alle skal have læsestof? Skal alle så have sin egen iPad?

Hun ved det ikke. Til gengæld ved hun, at det problem måske løser sig selv, mere eller mindre.

»IPad er jo ikke den sidste version af den slags. Den næste skal jo være blød, så man kan folde den sammen og have den i lommen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce