Benhårdt vidnesbyrd fra immigranter fremstår med hvidpudret elegance

Julie Otsuka fortæller stærkt medlevende om japanske immigranters kår i 1919.

Skønlitteratur

Historien er – i al sin grumhed – fortalt før.

Julie Otsuka takker hen over halvanden side sine vigtigste historiske kilder, og selv tænker jeg umiddelbart på Jamie Fords roman ’Hotellet på hjørnet af bitter og sød’ (da. 2011) som dokumentarisk-litterært vidnesbyrd om den klapjagt på japanske immigranter, præsident Roosevelt indledte efter bombningen af Pearl Harbor i 1941.

Fra de officielle opslag banket op på telefonpæle: ’Instruktioner til alle personer af japansk herkomst’ over interneringen af de 'fjendtligtsindede' i arbejdslejre og frem til den begyndende glemsel i de amerikanske byer, skoler og boligkvarterer, hvor de japanske immigranter indtil forvisningen havde udgjort en arbejdsom og kulturbærende del af den summende helhed:

»Vi begynder at have svært ved at huske deres navne. Var det mr. Kato eller mr. Sato? Vi modtager ikke længere breve fra dem. Vores børn, som engang savnede dem så voldsomt, spørger ikke længere hvor de er«.

Virkeligheden skælver Det citerede 'vi' er selvfølgelig den 'gammel'-amerikanske befolkning, som i Julie Otsukas aktuelle bog reflekterer over følgerne af det statslige indgreb, der amputerer deres handelsliv, lægger markarbejde øde, skaber »irriterende« mangel på stuepiger, renseriarbejdere, grønthandlere og vel også afstedkommer et vist nagende ubehag. Hvor er de henne?

Men virkeligheden skælver, verden er i krig. Japanerne blev gemt – og glemt.

Hvor barsk denne del af den japanske immigrationshistorie end synes at være, er det faktisk de foregående årtier, der er de mest interessante at læse om i den amerikanske Julie Otsukas første bog på dansk, 'Og vi kom over havet'.

Et kor af japanske kvinder
Her er det fortællende 'vi' nemlig et kor af japanske kvinder, der i 1919 tog turen over Stillehavet, indlogeret på nederste dæk, udstyret med brudekimonoer og fotografier af deres tilkommende.

»Vi drømte om nye træsandaler og endeløse ruller af indigofarvet silke og en dag at bo i et hus med skorsten«, lyder et af de mange, af og til modsatrettede udsagn, som tilsammen skaber et overraskende detaljeret og intimt portræt af en flok kvinders stridsomme rejse mod – ja, mod hvad?

»På skibet kunne vi ikke vide at ...«, begynder et af det rytmisk opremsende afsnit om kvindernes tanker, mens de kaster op af søsyge, keder sig, bliver kærester med matroserne eller trykker sig mod hinandens kroppe i hjemve og længsel. Selvsamme afsnit afsluttes med følgende skæbneironiske kommentar:

» Det her er Amerika, ville vi sige til os selv, der er ingen grund til at være urolig. Og det ville vi ikke have ret i«.

Det kollektive 'vi'

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Julie Otsuka har indsamlet en mængde billedskabende ’detaljer’ fra fattige, flittige kvindeliv – zinkbaljer, hårnåle, snavsede flipper, hvide forklæder, ru hænder, varierende grader af voldtægt og varierende grader af smerte i forbindelse med børnefødsler – og flettet dem ind i den fremadskridende fortælling om det kollektive ’vi’s møde med ægtemændene, arbejdet, amerikanerne og den hverdag, der langsomt vokser frem efter små 20 år i USA.

Det er ikke blot en sirlig og smukt vævet tekst, hvor de unge kvinders snak om »fordelene ved blyholdigt pudder« kontrasteres af børnenes senere flovhed over de udslidte mødres ansigter »med de dybe furer, mørke efter at vi havde plukket ferskner og bundet vinstokke op i solen gennem mange år«.

Det er også et kultur- og kvindehistorisk dokument, der i fiktionens form fremstår som et endog meget autentisk og levende vidnesbyrd.

Der kom en båd med japanere, men der var egentlig ikke nogen, som tog sig nænsomt af den hvidpudrede forsamling, der forventningsfuldt trippede i land, synes Julie Otsuka at konkludere. I hvert fald var det hverken »indigofarvet silke« eller »nye træsandaler«, der ventede dem på kajen. Men en flok lurvede landsmænd, der slet ikke lignede de unge helte på fotografierne.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce