ungpigesmerte. Line-MAria Långs debutroman er et portræt af den sære pige som ungt insekt.
Foto: Lars Gundersen

ungpigesmerte. Line-MAria Långs debutroman er et portræt af den sære pige som ungt insekt.

Skønlitteratur

Koket ungpigeportæt tager perverteret insekt-drejning

Ung pige har et omstændeligt forhold til kakerlakker i Line-Maria Långs i dannelsesroman.

Skønlitteratur

Line-Maria Långs anden bog, romanen ’Artiskokhjerte’, løfter sig niveauer over debuten novellesamlingen ’Rottekonge’.

Vidunderbarnet Lisa, socialt hæmmet og midt i pubertetens liderlige hormonstorm, rejser til Paris for at genoptage kontakten til sin far, men ender i stedet med at indlede en flirt med en ældre herre, musikkritikeren med tilnavnet ’Le Monstre’.

Den kokette naivitet, vi møder i romanens begyndelse, tager efterhånden en mørkere drejning, bliver perverteret og absurd i sin logik.

Fra Cirkeline-type til leksikon

Det, at vores fortæller Lisa skulle være dette omvandrende leksikon, alvidende og Aspergers, virker romanen igennem en smule konstrueret, der er bare noget ved overkloge børn som fortællere, der virker utroværdigt.

Men heldigvis mister romanen selv interesse for det overkloge ved sin fortæller, for i stedet som handlingen skrider frem, at lade hende synke dybere ned i et insektfyldt og erotisk Hades.

Lisa forvandles fra gammelklog Cirkeline-type til fullblown desperado. ’Artiskokhjerte’ er en dannelsesromanen, men dannelsen er et mørke, en forrådnelse.

Inspirationen fra Naja Marie Aidts berømte novelle ’En kærlighedshistorie’ er lovlig tydelig, da Lisa udvikler et meget omstændeligt forhold til kakerlakker, men Lång bruger referencen fornemt, ligesom hun også sender hilsner til tyske Charlotte Roches grænseoverskridende roman ’Vådområder’, når Lisa udfører sine nydelsesfulde selvskader med tvangstænkerens disciplin.

Metaforer fra barndommens univers

Nogle gange ville jeg ønske, at Lång havde vovet lidt mere med sine metaforer. De er ofte hentet fra barndommens univers, og de virker en smule ufarlige og slidte. Det er, som om de simpelthen er for cute til tilstrækkeligt at kunne beskrive den smerte, romanen handler om:

»Jeg løb gennem stuen, ud i entreen, hen mod hoveddøren, ud i opgangen, hvor jorden var giftig«.

Alligevel formår Lång at få fremskrevet den let slimede hengemte smerte, der er det forvoksede, forsømte barns, den vragede Lolita. At portrættere den sære pige som et ungt insekt.

Hvad skal datteren, den purunge pige, gøre for at få en mands, sin fars, opmærksomhed? Lång giver ingen svar, men åbner med ’Artiskokhjerte’ et vindue ud til det mørke, der er den faderløses længsel.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce