Andreas Refsgaards mor er ikke digter, og alligevel har hun nu udgivet sin første digtsamling. Moren, der ønsker at være anonym, er nemlig kvinden bag 'Mor skriver digte'. De ligefremme og ofte løjerlige hverdagsbetragtninger er skrevet til sønnen, som over tre år har samlet digtene og nu ønsker at dele ud af morens ord. Og da hun skrev de første linjer på opfording af sønnen, kvitterer han her med et digt til sin mor. Kilde: politiken.tv / Interview, foto og klip: Nima Hajarzadeh

Skønlitteratur

Mor er vrangvillig og offentligt ansat - nu skriver Mor digte

En mor fra Midtsjælland har skrevet digte til sin søn. De udkommer nu i bogform.

Skønlitteratur

Mor har ejet tre digtsamlinger i sit liv.

Til sin konfirmation fik hun en af Nis Petersen, som hun blev ærgerlig over, og aldrig har læst.

På reolen hjemme i stuen midt på Sjælland står den sammen med Benny Andersens samlede, som man jo bare har, og Yahya Hassans digtsamling, som hun mest synes er spændende på grund af emnet.

Nu har hun snart en mere. Sin egen.

Det kom sig sådan her:

Mor har en søn. Han fik digtsamlingen 'Yeahsuiten' af Theis Ørntoft i fødselsdagsgave for en række år siden. Han læste et tilfældigt digt op for Mor og Farmor. Farmor var ikke imponeret og sagde, at det kunne alle og enhver da lave.

Mor kunne da godt prøve

»Kunne for eksempel I?«, spurgte Sønnen. Mor samlede handsken op og har nu digtsamlingen 'Mor skriver digte' på samvittigheden.

Over de seneste tre år har hun sendt digte til sin søn, som har samlet dem og nu har fået dem udgivet i en bog. Mor selv udtaler sig ikke til pressen, hun ved ikke lige, hvad hun dog skulle sige om digtene.

»Det er en digtsamling af en digter, der aldrig før har skrevet digte, som ikke vil være digter og ikke kan lide digte«, siger sønnen.

Det var ham der prikkede til moren, når hun holdt op med at skrive, og det var ham der sagde, at hun skulle prøve at skrive om fester, fordi han ved, at hun ikke er noget stort festmenneske. Så skriver hun et digt om store fester.

Store fester

de varer i reglen alt for længe

mor er fastlåst på sin plads

og bordherren er sjældent særlig interessant

efter 3-4 timer

mor tænker på, hvornår det er ok at gå hjem

til avisen og de dejlige joggingbukser

mor mangler en hund, som skal luftes

eller sådan noget

Mor er konstaterende, hun er ikke specielt floromvundet i sit sprog og kan ikke lide metaforer. Mest, siger Sønnen, skriver hun digtene for at være i kontakt med Sønnen og for at gøre ham glad.

Hun har som sådan ikke noget formål med at få digtene udgivet. Det er ikke noget, hun har følt behov for. Tværtimod.

Når bare sønnen er tilfreds

sønnen havde sagt til mor

at hendes digte ikke skulle være for lange

nu sagde han, at de ikke behøvede at være så korte

mor var ligeglad

hvad betyder en linje mere eller mindre

når bare sønnen er tilfreds

»Jeg spurgte hende, hvad jeg måtte gøre med digtene. Om jeg måtte lægge dem på en blog eller Facebook eller få dem udgivet. Hun sagde, at det måtte jeg selv styre, men at hendes navn ikke skulle på«.

Derfor hedder hun bare Mor i digtene, derfor hedder hun bare Mor her.

Siden da har Sønnen arbejdet med at redigere digtene, Mors største overvejelse med digtsamlingen har været, at hun synes det er synd for udgiverne og Sønnen, at de skal bruge deres tid og penge på sådan noget fis, også selv om Sønnen har forklaret, at de jo ikke ville bruge tid på det, hvis de ikke selv var interesserede. Og at de måske finder et større refleksionsniveau i det, end Mor i sin tid har tænkt ind i det.

Den er god med dem, tænker Mor, som ikke tror, der er et publikum for sådan nogle middelklassehusmordigte.

Mor er et hit på Facebook

Og så alligevel. Sønnen har nemlig oprettet en Facebookside, der bare hedder ' Mor'. Første aften den eksisterede ringede hun til sønnen og var noget overrasket over, at der allerede var 100, som syntes godt om hende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sønnen havde tidligere lavet en række animerede videoer, som hedder 'Bo og Lis – den so'. Dem var der over 27.000 mennesker, der godt kunne lide på Facebook, så han havde ikke tænkt særligt over, at 100 skulle være noget, men blev glad for, at Mor trods alt begyndte at få lidt interesse for digtene nu, hvor de var på vej ud.

Nu ville hun gerne lige løbe dem igennem en gang mere, inden de udkom. Bare lige snuppe det værste bandeord i ét digt. Man kan ikke bare strø om sig med den slags. Måske gøre en af naboerne lidt mere anonym i et andet digt. Den slags.

For den fortryllende idé om, at digte er noget udefrakommende. Erfaring opløftet til det sublime. Noget, der ligger langt fra hverdagens skurrende hjul, ja, den passer ikke her. Det er levet liv mere eller mindre 1:1. Hvis der står noget om natsokker fra Tadjikistan, så findes de nok også i virkeligheden. Hvis der står noget om en stor fest, så fandtes den også. Og det er fint, for Mor er ikke digter, hun er offentligt ansat.

»Nu, hvor bogen faktisk kommer, så synes Mor, at der er meget lidt almindelighed i medierne og i litteraturen. Man hører ikke så meget til hendes aldersgruppes stille liv. Det er der så mulighed for nu. Det synes hun er fint«, siger Sønnen, der, hvis han skal nævne en særlig kvalitet ved sin mor som digter, vil sige, at hun har en dejlig tør humor.

Den slags humor, der tager brodden af selv en medievant søn med hovedet fuld af ideer til mors litterære gennembrud.

Illustrationer

sønnen, der opfattede sig selv som meget kreativ

viste interesse for at illustrere mors digte

skal der ikke tegninger ved?

nej, sagde mor

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce