Kinesisk. Der er ikke meget gejl og blå blink i  'Når dragen løfter hovedet', men det er en solid fortælling, der er værd at læse.
Foto: KIM NIELSEN (arkiv)

Kinesisk. Der er ikke meget gejl og blå blink i 'Når dragen løfter hovedet', men det er en solid fortælling, der er værd at læse.

Skønlitteratur

Overbevisende politikrimi har snuden nede i miljøet

Frode Z. Olsen viser atter, at han kan skrive en velfungerende historie.

Skønlitteratur

Der er ingen tvivl om, at krimihistorier fungerer bedst, når forfatteren ved, hvad han skriver om. Når han har haft snuden nede i sine miljøer, når han kender sine personer indgående, og når han kan trække på levet liv - hvad enten det er eget eller andres.

I hvert fald er det derfor, Frode Z. Olsens krimier fungerer overbevisende - også den nyeste, 'Når dragen løfter hovedet', der netop er udkommet.

Ikke bare er forfatteren en erfaren kriminalmand, der ved det meste om blodige forbrydelser efter knap 40 år i politiet, han bor og arbejder også i Beijing - som forbindelsesofficer for politiet i de nordiske lande - hvor en stor del af handlingen foregår.
Sammenkædede forbrydelser

Et barn bortføres fra en park i Beijing, og moren er overbevist om, at faren er indblandet i forsvindingen.

Nogenlunde samtidig myrdes to mennesker med rituelle undertoner i enbeboelsesejendom på Østerbro i København. Eller rettere: en mand er dræbt på makaber vis med et hug fra en sabel, og hans kone ligger i koma - næsten død. Ægteparret er netop vendt hjem fra Kina, hvor de har boet .
LÆS OGSÅ


Dagen efter påkører en sort varebil ægteparrets underbo - og en kinesisk studerende forlader i hast København.

Kriminalinspektør Arne Bellmann fra Københavns Politi og hans folk forsøger at finde hoved og hale i den spegede sag, der måske indeholder alle tre forbrydelser på en gang.
Politisk maskespil

Men hvordan hænger det hele sammen, når flere af de involverede kender hinanden på mærkværdig vis? Er baggrunden for de grusomme forbrydelser jalousi, hævn eller likvidering?

Bellmann rejser naturligvis til Beijing i håbet om at finde studenten og afhøre ham, men det er ikke helt så enkelt, når det kinesiske politi står i vejen og et politisk maskespil går i gang.
LÆS OGSÅ


Tilbage i Danmark ender Bellmann på Stevns Klint, hvor sagen tager en uventet - og samtidig helt forståelig - drejning.
Underspillet og velskrevet

Netop opklaringen, slutningen, viser Frode Z. Olsens evner: Den opleves som helt overbevisende og er som resten af bogen både lidt underspillet, meget velskrevet og ret realistisk.

Der er i det hele taget ikke meget gejl og blå blink hos Frode Z. Olsen, men i stedet en soliditet og en god fortælling, der bestemt er værd at læse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce