anmeldelse. J.K. Rowling er, under pseudonymet Robert Galbraith, tilbage med tilbage i sin tredje roman om makkerparret Cormoran & Robin, der jagter en seriemorder i London.
Foto: Dan Hallman/AP

anmeldelse. J.K. Rowling er, under pseudonymet Robert Galbraith, tilbage med tilbage i sin tredje roman om makkerparret Cormoran & Robin, der jagter en seriemorder i London.

Skønlitteratur

Harry Potters mor er imponerende som krimiforfatter

J.K. Rowling alias Robert Galbraith kommer igen med en i den grad dødcharmerende privatdetektivroman.

Skønlitteratur

En pige, der havde solgt sig selv til sex på selve dagen for det kongelige bryllup, kunne næppe forvente at fortrænge en nyslået hertuginde fra forsiderne«. Sådan hedder det lidt sarkastisk henkastet om en stakkels knivstukken luder mod slutningen af denne tredje detektivroman med makkerparret Cormoran & Robin. Han, krigsveteran på 37 vintre, haltende på halvandet ben og små 2 meter høj, dedikeret Arsenal-fan og lige så bamset som en bjørn. Hun, en rødblond buttet og begavet nordbritisk kvinde på 26 somre, der kunne hedde Bridget og skrive dagbog.

Begge er her i fuld færd med at opspore noget, der ligner Jack the Rippers tipoldebarn. En seriel kvindemorder, som hærger London. Og som læseren anonymt også følger i at stalke Robin. Helt sikkert ham, der sendte hende en kvindearm fra et lig, han havde parteret.

Næsten lige så sikkert en af de uheldige og vanskabte asner, sergent Cormoran Strike i hendes majestæts militærpoliti arresterede på et tidspunkt på grund af infamt kvindehad eller ækel pædofili. Og som nu vil hævne sig på privatdetektiven, som på lidt over 1 år og to foregående sager er blevet meget af en berømthed og sensation i Storbritannien.

Jagt i gaderne

Sådan er de faktiske forhold ved tredje opus. ’Ondskabens høst’ om Strike & Ellacott. Robin er ved at skifte sit efternavn ud med den forlovedes, den flotte, men ferske og skinsyge Matthew. Et bryllup er endelig på trapperne. Men den bliver pludselig lang, da der opstår en kurre på tråden.

Underholdende hele vejen med sentimentale bump i asfalten

Strike derimod får erindringen om sin promiskuøse, nymfomaniske og narkotiske mor stukket i ansigtet. Rockgroupien som havde et citat af gruppen Blue Öyster Cult, Mistress of Salmon Salt, skrevet over sit sorte skød og måske blev dræbt af den mand og stedfar, Strike nu jagter ude i storbyens små og store gader. Også Robin, der synes almindelig og nydelig som strikketøj med nette pinde og pæne farver, har en fatal fortid, som melder sig undervejs som traume og tragedie.

Så er der nattens hashrygende tyvefyrste, ’Knivsjoveren’, som krydser deres veje på sælsom og hjælpsom vis. Sammen med den katolske og kække strømer Wardle, der som den eneste hos Scotland Yard elsker det umage par fra henholdsvis Yorkshire og Cornwall. To, som synes mere og mere at smelte sammen i andet end professionelt sammenhold og platonisk venskab.

Harry Potters mor under dække

J.K. Rowling, jamen det er jo hende, der gemmer sig under pseudonymet, gør faktisk det samme som i sin tid med sine Harry Potter-bøger.

Under dække af traditionelle kostskoleromaner skrev hun rørende og dragende om trolddom og trylleri, magi og mystik blandt skolevenner og ærkefjender, helte og hekse, mænd og kvinder. Her er det den romantiske privatdetektivskabelon bygget stilblandende skarpt og skægt op på stilladser fra både Dorothy Sayers og Raymond Chandler, som udgør rammerne for disse fabelagtigt velskrevne og fermt spændende sager.

Lige så engelske som Marmite, myntesovs, tynd og lunken øl uden skum, storblomstrede mønstre i alle kulører, roastbeef uden saft, men med kraft, samt en Land Rover fuld af hundehår og kongerøgelse. Lige lovlig lang i spyttet og temmelig snakkende.

Alligevel underholdende hele vejen med sentimentale bump i asfalten, bøse mænd med angreb i natten, uendelige biljagter, blondiner med farlige kurver og så bryllupsklokker i det fjerne. Hvis? Læs selv and enjoy.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce