Videnskaber. Som altid trækker Morten Søndergaard en hel vifte af videnskaber ind i digtene: genetik og grammatik, evolution og geologi, anatomi, logik for at nævne nogle.
Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Videnskaber. Som altid trækker Morten Søndergaard en hel vifte af videnskaber ind i digtene: genetik og grammatik, evolution og geologi, anatomi, logik for at nævne nogle.

Skønlitteratur

Digt om døden besnærer, men bryder ikke i brand

Morten Søndergaards nye og niende digtsamling er et digt om døden – eller er den?

Skønlitteratur

Morten Søndergaard mener titlen på sin nye og jævnt gode, men også frustrerende spredte digtsamling helt bogstaveligt. ‘Døden er en del af mit navn’ hedder den. Og han hedder ...?

Misser man pointen i første omgang (jeg gjorde), forklares den heldigvis i et digt: »Hvad hedder du? Jeg går og hedder Morten/ det giver et gib i folk, når jeg siger det./ La morte hvisker de og træder et skridt tilbage. Døden er/ en grib, der svæver i mit navn«. Kun n’et i enden adskiller altså det danske navn Morten fra det italienske ord for døden, la morte.

Sådan er navnet en mærket identitet, han i digtene skriver sig ind i og ud af med sin lette alvor. Herligst i hittet ’Bøjningsformer’, hvor det igen tages bogstaveligt og bøjes som et verbum, så også efternavnet Søndergårds dysterhed bringes frem: » infinitiv/at mortne/ at søndergå// imperativ/ mort/ syd// præsens/ mortner/ søndergår« med videre.

Ordleger fra død til levende

For et digt om døden (som Inger Christensens lange digt fra 1989, der spøger i det hele, hedder) er der bare ikke særlig meget død i ‘Døden er en del af mit navn’. Den bog vil væk fra døden, transformeres, »jeg går ud af mit navn«, som der står.

Der står: »La Santa Muerte/ står i sin gule kjole og danser med sin le./ Døden ler og ler. Le. Levende. Vi skal/ ikke tage den for personligt«, og digteren ordleger sig fra død til levende. Eller han rejser til oldtidsbyen Samarkand for at skrive om døden, men skriver i stedet et om livet: » Jeg fik ikke skrevet/ mit digt om døden/ og efterhånden/ som jeg taber Samarkand af syne// ved jeg ikke, om byen/ overhovedet findes. Men jeg ved/ at jeg sidder i en bus på vej/ over bjergene mod dig.// Det ved jeg er sandt./ Jeg ved, at vi må være/ en tindrende substans/ der sender sole op –// jeg ved, at jeg ved, at livet/ er kort: Gør det bredt/ som en/ mælkevej«.

Hvis Morten Søndergaard var et band, kunne jeg sige, at han spiller fedt, men ikke altid tight nok

Måske er der simpelthen ikke død nok i ‘Døden er en del af mit navn’, måske er det hele for let og legende. Til gengæld er der meget andet, for som den persiske 1000-tals digter, filosof, matematiker og astronom Omar Khayyám, som digtene fra Samarkand taler om, og hvis særlige firelinjede form de vist delvis er skrevet på, er Søndergaards viden bred.

Som altid trækker han en hel vifte af videnskaber ind i digtene: genetik og grammatik, evolution og geologi, anatomi, logik for at nævne nogle.

Branden udebliver

Det er besnærende nok, men samler sig aldrig rigtigt. Og når det ikke gør det, når digteren heller ikke får skrevet sit digt om døden, skyldes det vel, at Søndergaards digte netop er undersøgelser på godt og ondt.

Sådan en refleksiv digtning er der meget smukt ved, men Søndergaards sætnings- og betydningsmaskine har også en uro, den producerer i så mange retninger, at det let går fra ekspansiv undren til løs og overfladisk referencestrøm. Eller bare frembringer lidt for mange sætninger og billeder, der mangler den sidste skarphed, f.eks.: »Sofaen er en båd i en storm af hud«. Hvis Morten Søndergaard var et band, kunne jeg sige, at han spiller fedt, men ikke altid tight nok.

»Betydningen/ løber gennem ordene som mennesker, der danner kæde/ og med spande forsøger at slukke en brand«, står der et sted, og måske er det også sådan en kæde, digtene i ‘Døden er en del af mit navn’ danner.

Betydningen løber gennem ordene, gennem digtene, digtsamlingen og alle forfatterskabets bøger, der dukker op i ekkoer rundt omkring i bogen, og det er på mange måder godt. Men hvor er branden?

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce