Hallo. Er der en mening? Illustration: Anna Höglund

Hallo. Er der en mening? Illustration: Anna Höglund

Skønlitteratur

Anna Höglund har begået en kulsort genistreg om en hvid kanin

En ensom kanins fundering over livet starter trist, slutter opløftende og er hele vejen igennem eminent.

Skønlitteratur

Da den lille hvide kanin bliver født, fortryder hun det næsten med det samme. Hun hører alt for godt med sine lange ører og sin hele krop.

Det er nu tretten år siden, og igennem Anna Höglund fortæller hun – hvis det da er en hun! – om at vokse op på bar bund kun med udsigt til udsigtsløsheden. Bevares, den lille hvide kanin med de lange ører får mad og vand. Hun kommer i børnehave og skole. Hun tager S-toget, og hun bliver helt god til at sige nej og holde livet ud i strakt arm. Her er ikke noget at komme efter.

Med stigende måben læser og kigger man sig igennem denne smukke, sælsomme, indsigtsfulde og triste historie om at tage livet for pålydende i al dets majestætiske meningsløshed. Den lille hvide kanin kigger på sine forældre og ser, at selv om de står ved siden af hinanden, er der lysår imellem dem. Kaninen er tænksom og lydhør, alligevel kan hun først forløses til sidst.

Anna Höglund har begået en sort genistreg, som siver lige ind i hjertekammeret og efterlader sin kigge-læser med en form for sorg, som man har godt af at kende, men som ikke helt kan bruges til noget, fordi den mangler energi. Samspillet imellem de dunkle tegninger og den dunkle tekst er enestående. Det er en bog, man aldrig glemmer, men også en bog, man egentlig gerne havde været foruden. For det gælder jo både kaniner og høns og mennesker, at har man ikke kærligheden, så er man et tomt kar. Det sagde allerede Paulus kanin.

Dorte Karrebæks ’Pigen der var god til mange ting’ (1996) ville forlaget gerne udgive, men på den betingelse, at der kom en slutning på om, at det gik pigen godt.

Noget lignende må være hændt her. Der er i hvert fald en ret umotiveret lys tone over sidste opslag, hvor den nu store hvide kanin indser, at videnskaben har ret, når den hævder, at alting hænger sammen.

Væk med det! På det næstsidste opslag siger hun det selv meget bedre. Læs selv!

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce