Illustration: Lise Mogensen

Illustration: Lise Mogensen

Forrygende krimi om midaldrende kvinder damper af sex, blod - og hedeture

Hanne Richardt Beck har skrevet en krimi- og kvinderoman med kolossalt humør og overskud.

Skønlitteratur

Tre gratier er de ikke længere, Astrid, Susan og Tine. De er »midtvejs gennem livet«, siger fortælleren, hvilket vel egentlig er optimistisk: De to første er midt i 50’erne og Tine først i 40’erne. Kun sidstnævnte, som en af de andre kalder »appetitli«, er omtrent som Dante »midtvejs på vor bane gennem livet«.

Tag t’et ud af tre gratier, og tilbage står tre graier.

Vi giver ordet til endnu en midaldrende kvinde, den spanske efterforsker Pilar, som forsøger at opklare, hvorfor en 6-årig dreng ved navn Luis døde 13 år tidligere på Mallorca: »I græsk mytologi er graierne tre gamle kællinger, der kun har ét øje og én hugtand til deling (...) Er det sådan det er med Astrid, Susan og Tine? Hver for sig er de ingenting, men tilsammen har de noget?«.

Sådan er det jo nok.

Kæreste, eksmænd og kollegaer

Astrid, Susan og Tine var på fælles ferie i et sommerhus på Mallorcas østkyst i 2001, da lille Luis forsvandt sporløst fra nabohuset. 13 år senere bliver drengens små knogler fundet langt oppe i Tramuntana-bjergene. Mord? Ulykke? I hvert fald forbrydelse.

Pilar går i gang, og det samme gør Hanne Richardt Beck, som 394 sider senere sætter sidste punktum for en fuldstændig forrygende kvinde-, menneske-, kærligheds- og kriminalroman.

En bog, der damper af sex og hedeture, driver af næseblod, charmerer side op og side ned med djærv og uforfærdet fortællelyst og undervejs får sagt sandheder om »(...) det ikke-unge menneske. Lad os sige kvinder over halvtreds. I Danmark findes der over en million af dem, i Spanien næsten ni millioner kvinder, som kulturens øje helst ikke ser på«.

Men hold op, hvor Hanne Richardt Beck kan se på dem. Og deres børn. Deres forældre. Deres kærester, eksmænd, kolleger, kampe, opture, nedture og som sagt ikke mindst hedeture.

Hanne Richardt Beck lægger megen kløgt og ukløgt i munden på sine mange kvinder

Susan, »naturkraften«, som er gået konkurs med sit firma og forsøger at kæmpe sig tilbage via et ydmygt job i Brugsen i Højby; værst for hende er, at hendes søn Sebastian bor i Australien.

Astrid, den søde og pæne bibliotekar, som allerede for 13 år siden ville have været skilt fra sin mand, men først nu er blevet det, fordi hun har truffet sit livs norske Sigvart og er flyttet fra Holbæk til Bredgade i København.

Og så Tine, 10 år yngre, engang farmaceut, i dag terapeut. Og stærkt terapikrævende.

Om sjælen og mennesket

Den spanske efterforsker flyver til København, og sandheder kommer frem. Hun er klog, overvægtig, har en flot flamenco-knold i nakken og en hel del visdomsord at operere med:

»Småborgerlighed er afmagt, men ingen forbrydelse«, tænker hun, da hun sidder over for Astrid, som muligvis har overrasket Tine i seng med Felipe, indehaver af det mallorcinske nabo-sommerhus og far til den dreng, hvis knogler nu er fundet.

SE OGSÅ:

Hanne Richardt Beck lægger megen kløgt og ukløgt i munden på sine mange kvinder, men hun – eller hendes fortæller – har selv så meget på hjerte, at hun opfinder en talerstol til sig selv, en stribe små skarpe essays om de store ting. Om Sjælen. Om Mennesket. Men først og fremmest om Kulturens Øje, der hele tiden blinker nervøst:

»I går smagen af sukker og vin, i dag den tunge lugt af visnende blomster bagerst i ganen; i går top-dollar-karriere, i dag er der andre ting som tæller, for eksempel håbet om at der er håb for ens søn«.

Lille spanske Luis er der ikke håb for. Men måske er der håb om at opklare de uforudsete hændelser, han blev offer for. Læs med, det lønner sig.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce