Udlængsel. Ifølge sig selv er Morten Vittrup bare en kornfed knægt fra Fyn, der er opvokset i et villakvarter uden for Odensen, men det er blevet Argentina og Spanien, der er omdrejningspunktet for hans debutroman.
Foto: Jacob Mark (Pr)

Udlængsel. Ifølge sig selv er Morten Vittrup bare en kornfed knægt fra Fyn, der er opvokset i et villakvarter uden for Odensen, men det er blevet Argentina og Spanien, der er omdrejningspunktet for hans debutroman.

Skønlitteratur

Storyteller debuterer i storform med en imponerende slægtsroman

33-årige Morten Vittrup debuterer med ambitiøs slægtsroman, der slægter sydamerikanerne på.

Skønlitteratur

Hvor er det opløftende at læse en debutant, der ikke er vokset op i den hjemlige litterære andedam, men som snarere stævner ind fra verdenshavene. Den 33-årige Morten Vittrup er uddannet journalist fra Syddansk Universitet, men har også længere ophold bag sig i Spanien og Argentina. Og som sin hovedperson i den ambitiøse debutroman ’Argentineren der kom sejlende på en cedertræsplanke’ er det den verdensdel, Morten Vittrup litterært set synes at ankomme fra. Han er smittet af den stærke latinamerikanske fortælletradition og er en ’storyteller’ – som Karen Blixen ville sige – med indlysende talent.

’Argentineren der kom sejlende på en cedertræsplanke’ er en slægtsroman, som spænder over fire led og over næsten 80 år, og som er centreret omkring den mystiske Víctor de la Vega.

Omkring påsketid skyller han i land ved Málaga i 1954, som en slags menneskelig flaskepost og opstanden frelserskikkelse.

Som læser rives man med af den underholdende, imponerende upostulerede historie om slægtens ustyrlige gang

Hvor han kommer fra, og hvad historien bag hans plankesejlads er, får man først efterhånden at vide. Víctor de la Vega ved nemlig alt om fortællingens forførende magt. Han kommer ikke kun sejlende på et stykke træ, slet og ret, men på en argentinsk cedertræsplanke, og det gør hele forskellen.

Slægtens ustyrlige gang

Víctor de la Vega ved også, at et menneskes inderste kerne er dets livshistorie, som man kun kan dele med ganske få udvalgte – ja, måske kun med én. Denne ene bliver den 22-årige spanske kvinde Sofía, der falder pladask for ham og dermed undgår det klosterløfte, hun ellers var på nippet til at afgive. Kun lidt efter lidt afslører han sine hemmeligheder.

Til Sofía fortæller Víctor de la Vega om sin barske begyndelse på livet, som uønsket barn. Han fortæller om de verdenshistoriske begivenheder, der har influeret hans families historie, og om de to store og svært forenelige inspirationskilder i sit liv, forfatteren Jorge Luis Borges og revolutionshelten Che Guevara. Han har mødt dem begge, og de får afgørende betydning for hans brogede livsforløb. Fra den ene landsmand har han fået troen på fortællingens magt, og af den anden er han blevet udfordret på sit mod og sin fornemmelse for uretfærdighed og sin evne til at vælge, når det gælder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Efter de obligatoriske forhindringer gifter Víctor og Sofía sig og stifter familie og etablerer Hotel El Che – et navn, der vækker opsigt under Franco-diktaturet. Victors politiske engagement fører ubærlige familietragedier med sig og til traumer, der forplanter sig til næste generation, til deres datter Laura, som bliver cellist og mor til sønnerne Eddie og Marco. Udlængslen nedarves til dem sammen med forståelsen for slægtshistoriens uransagelighed. Der er altid en hemmelighed og et manglende kapitel af livshistorien mere.

Brudstykkerne føjer sig trinvis sammen til en helhedsforståelse, som forbliver både hullet og foranderlig. Igen og igen er der nogen, der svigter eller flygter – fra familien, fra ansvaret, fra skæbnens ugunst. Men der kommer næsten også altid noget andet, eller nogle andre, til som erstatning. Fortællingens bånd viser sig stærkere end familiens. Der er hele tiden tilfældet – heldet og uheldet – der råder som en rå magt og som en reddende engel. Hvis nu Víctor de la Vega var skyllet i land et bare lidt andet sted og mødet med Sofía aldrig havde fundet sted, ville historien have været en helt anden.

Og vist er det for meget af det gode, med alle de lag af myter, livsfortolkninger og røverhistorier, som Morten Vittrup bygger oven på hinanden i romanen, og alle de eksistentielle besværgelser af fortællingens kraft, der følger med. Men der er dækning bag formlerne. Som læser rives man med af den underholdende og imponerende upostulerede historie om slægtens ustyrlige gang, fra Víctor de la Vegas fødsel i 1926 til den livsangste Marcos eftersøgning af sin egen far i 2004. Der er kun ganske få mislyde i denne slægtsroman, som er stort tænkt og vel udført. Man forstår godt, at han har været 8 år om at skrive den – og håber ikke, at Vittrups næste værk vil være lige så længe undervejs.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce