Sammen. Zenia Johnsen og Stine Spedsbjerg lykkes på rørende vis med at indfange det sandfærdige møde mellem en pige og en hest. En perle fra to kvinder, der var hestepiger engang. Illustration: Stine Spedsbjerg

Sammen. Zenia Johnsen og Stine Spedsbjerg lykkes på rørende vis med at indfange det sandfærdige møde mellem en pige og en hest. En perle fra to kvinder, der var hestepiger engang. Illustration: Stine Spedsbjerg

Skønlitteratur

Perle af en billedbog fortæller om mødet mellem pige og hest

Tre nye billedbøger er på en gang både sandfærdige og fantasifulde.

Skønlitteratur

Da Stine er 1.893 dage gammel, løber hun hjemmefra. Hun har gjort det én gang før, men dengang nåede hun ikke så langt. Nu kommer hun helt ud af byen, hvor græsset gror, og hestene bor. Hendes næse lugter planter og det, der kommer ud af dyrene. Nu hører hendes ører et »ånde-øf«, der kommer ud af forenden på en plettet hest, og så er hun fortabt.

»Jeg elsker dig, hest«, siger hun, og det er også titlen på denne perle af en billedbog af to garvede hestepiger, der ikke har glemt, hvordan det er at være cirka 1.893 dage.

Zenia Johnsen fortalte sidste gang om mobning og zombier i ’Billy smiler rødt’. Stine Spedsbjerg er kendt (og prist) for sine tegneserier, så det er indlysende, at de to har hjertets uskyld til at fortælle den sandfærdige historie om mødet mellem en pige og en hest.

LÆS ANMELDELSE

Første gang går det ikke helt, som det skal. Hesten bider en knap af Stines frakke. Men så er det, at en form for postvæsen kommer ind i billedet. Mere skal ikke røbes.

Det er en klog og varm erindring fra dengang, da verden var dirrende fuld af ’ånde-øffer’. Holdt i mild mol. Og tegner Stines streg passer som hestesko til hestehov. Billedsiden er aldrig sødladen, men nøgtern og kraftfuld på den gode måde.

Et medvidende smil

Tonni vejer 2 tons, og han er en rigtig ven for Ingeborg, selv om ingen andre kan se ham. Tonni dukker op af et hul i jorden, og sammen bygger de en hule i træet og dyrker disciplinen ’kraftpust’. Når Ingeborg er ved at komme for sent til bussen – det sker tit – holder Tonni den lige tilbage med en lillefinger.

Historien tager en dyster drejning, da skoleinspektøren byder pigen et magisk (forræder) bolsje og får hende til at sige, at Tonni ikke eksisterer. Så forsvinder han nemlig, og alt er tabt. Eller er det?

Historien om ’Tonni2ton’ er Adam O.s første bog for børn. Han har tidligere udgivet tegneserier, og det kan man også se på billedsproget, der er direkte, letaflæseligt og med et medvidende smil. Man skulle måske ikke nævne det, men Ingeborg har en mørk hudfarve efter sin mor (og Tonni har horn i panden, ét i hver side).

Firkantet og politisk korrekt

’Manden på Øen’ er ikke helt ny, den er forunderlig fremsynet fra 2002, så det er på høje tid, at Armin Greders historie om en verden uden kraftpust og ånde-øffer endelig kommer på dansk. Historien er enkel som egoismen og tonstung sort-hvid som frygten for det fremmede.

Det er en grusom historie. Egentlig bliver man trist til mode af at kigge-læse den – og det er vel ikke meningen med billedbøger! – men sandheden skal jo frem. Ikke mindst i disse tider. ’Manden på Øen’ er både firkantet og politisk korrekt. Det kan ikke være anderledes.

En dag strander en tømmerflåde med en mand på Øen. Han er anderledes. Han forstår heller ikke ø’sk, og det er kun fiskeren, som taler hans sag.

LÆS ANMELDELSE

Manden bliver spærret inde i gedestalden. Han får resterne fra kroen, når de husker det, og langsomt vokser hans farlighed i det lille samfund. Mødre truer deres børn med den fremmede, når de ikke vil sove. Til sidst bevæbner øboerne sig med høtyve og lugejern og skubber manden tilbage, hvor han kom fra.

Det hele fortælles i store, tunge billeder, hvor kun enkelte farvedryp blander sig i den uafvendelige historie. Det er mesterligt, raffineret – og alt for sandt. Venligboer af første grad Mads Nygaard har skrevet et smukt efterord. Det handler om ananas.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce