Annonce
Skønlitteratur 29. nov. 2010 KL. 15.00

Krimi-fiskesuppe servereres med pastis og politik

Anden del om snushanen Montale er en bog-bouillabaisse med et par brodne kar.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Anmeldelse Chourmo

Politiken synes
Politiken synes
Info Oversat af Jesper Tang. Labyrint, 320 sider, 199 kroner
Forfatter Jean-Claude Izzo
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Titel. 'Chourmo', er provencalsk argot for 'galejslaver', hvilket på både fransk og dansk har flere betydninger. - Foto: fra omslag

Titel. 'Chourmo', er provencalsk argot for 'galejslaver', hvilket på både fransk og dansk har flere betydninger. - Foto: fra omslag

Drengen Guitou er fulgt efter den smukke Naïma ned til Frankrigs næststørste by, Marseille.

Det skulle han sådan set aldrig have gjort. Den oldgamle metropolis ved det franske Middelhav er nok smuk og charmerende, men også farlig og fatal.

Ikke kun med hensyn til ludere og lommetyve, men også her i midten af 1990’erne med etniske og racistiske sammenstød gradbøjet i diverse ekstreme og politiske kasus fra venstre til højre.

Nedstigning i Marseilles
Men i udkanten af byen finder vi også den melankolske livsnyder Fabio Montale, engang en rigtig ’flic’, nu mere en provencalsk Philip Marlowe med hvidløg, rosevin og poesi til at tage det værste af livsleden fra forrige bind, hvor hans ungdomsvenner blev knaldet ned.

Jean-Claude Izzo nåede at skrive tre romaner om den rastløse livsnyder og traurige flanør Fabio Montale, før han døde af kræft.

Nu ankommer så Guitous mor, en gammel uopnåelig flamme fra Fabios ungdom. Hun vil have ham til at finde sin søn, som aldrig meldte tilbage fra sin udflugt kæresten med arabisk blod i årene.

Snart findes knægten tragisk død ved siden af liget af en algerisk arkæolog. Så koger fiskesuppen op, og Fabio med friske ar i sjælen og ridser i lakken må igen på nedstigning til Marseilles underverden, hvor mafia og andet skidtfisk svømmer rundt i kriminalitetens malstrømme.

Maltwhisky og Bob Dylan
Digteren og teaterforfatteren Jean-Claude Izzo nåede at skrive tre romaner om den rastløse livsnyder og traurige flanør Fabio Montale, før han døde af kræft som 54-årig i 2000.

Første bind i trilogien, ’Total Kheops’, har det frankofilt idealistiske forlag Labyrint allerede udgivet. Nu kommer så andet bind, ’Chourmo’, der er provencalsk argot for ’galejslaver’, hvilket på både fransk og dansk har flere betydninger.

Ligesom det foregående bind er det frem for alt Marseille, der er hovedpersonen med sin særegne mediterrane livsstil med alt godt fra havet plus alt det krydrede anderledes fra fjerne og fremmede kontinenter.

LÆS OGSÅFranske krimier udkommer på dansk

Frem for alt er ’Chourmo’ både en betagende og bittersød hyldest i Marseille og så en slentrende og smaskende sort spændingsroman fra Sydfrankrig.

Dog ikke mere gallisk, end at der også er plads til maltwhisky og Bob Dylan. På blød sofa med en sød kvinde, lidt godt at spise, noget stærkt i glasset samt stjålne kys og sursød sex som dessert.

Se også

Annonce
Annoncer
Politik
16. maj. KL. 22.44
Foto: OLESEN GORM

Sundhedsminister vil have speciallæger i kitlen

Praktiserende speciallæger fastholder, at de ikke vil »arbejde gratis«.

Fodbold
16. maj. KL. 22.35
Invasion. Omkring 1.000 stormede arenaen, hvor der var over 50.000 på lægterne. - Foto: ROBERTO PFEIL/AP

Nedrykkere kræver omkamp efter tilskueres masseinvasion

Hertha Berlin håber, at få ny mulighed for at blive i Bundesligaen.

Nettet
16. maj. KL. 22.16
logo-kopier. Fupsiden her bruger masser af stjålne kopier af ellers troværige logoer - blandt andet e-mærket.

Sådan undgår du at blive snydt i falske netbutikker

Et klik på e-mærket kan afsløre kopier af godkendte netbutikker. Se hvordan du ellers spotter dem.

Annoncer
Annoncer