Foto: Jacob Ehrbahn (arkiv)
Skønlitteratur

Morskaben bliver anstrengt i fortællingen om Morder-Anders

Jonas Jonassons har skrevet om tre havarerede eksistensers alternative måder at klare tilværelsen på.

Skønlitteratur

Jonas Jonasson er en forfatter, der om sig selv siger, at han »først og fremmest vil underholde, der er problemer nok i verden«.

Hans opskrift er at underholde ved at kaste problemer op i luften og få dem til at lande på en helt uventet måde.

Det har han gjort med stor succes i romanerne ’Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt’ og ’Analfabeten der kunne regne’. Hans fantasi kender ingen grænser, heller ikke i den nye ’Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to)’, men morskaben virker denne gang noget mere anstrengt.

Tabere beskrevet med lethed og komik

Morder-Anders er netop kommet ud af fængslet og indlogerer sig på et tarveligt hotel, hvor han bliver venner med receptionisten og en kvindelig præst, der er blevet smidt ud af folkekirken. De tre havarerede eksistenser øjner en forretningsmodel.

For Morder-Anders giver nemlig folk, som nogle har et udestående med, et par på kassen. På bestilling og mod klækkelig betaling. Det bliver trekløveret ret rige på, i hvert fald præsten og receptionisten, der ikke bare som Anders drikker pengene op.

Men pludselig bliver Anders religiøs, stærkt inspireret af alle de skriftsteder, den fallerede præst slynger om sig med, så nu skal Anders til at gøre godt!

Hvordan det sker – og ikke mindst, hvordan der også kan tjenes penge på dét – udgør romanens videre motor, der kører derudad for fuld speed.

Man er ikke vant til at se såkaldte tabere beskrevet med lethed og komik, mens alle andre og såkaldt mere normale udstilles som godtroende ofre, der er lette at lokke med på hvad som helst.

Det kan jo lyde sjovt nok, og Jonas Jonasson har da også et udpræget parodisk talent, som den halve verden åbenbart er faldet for. Denne gang gælder det dog ikke denne anmelder.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce