Novellesamling fortæller sikkert om mænds manglende levedygtighed

I 50-året for Ulrik Gräs’ debut vidner den korte bog 'Uparfumeret' om, at han har meget mere på hjerte.

Skønlitteratur

Det er hankønnet, der er i fokus i Ulrik Gräs’ nye novellesamling, ’Uparfumeret’, som fortæller ti historier om drenge og mænd i forskellige aldre og livssituationer, men med fælles kurs mod hver sin katastrofe. Som fø

rstepersonsfortællere deler de endvidere det vilkår, at de ikke helt forstår det.

De maser på med deres sære fantasier og forventninger til verden, samtidig med at advarselslamperne blinker, og sirenerne hyler. De er ude af stand til at møde verden, hvis de ikke selv har skabt den.

I nogle af historierne er der barndomstraumer med i spillet – ydmygelser og mindreværdskomplekser – og i lidt flere af dem er der kunst med: musik, litteratur, malerier, som tilbyder indsigt i fortællernes lidelser.

LÆS ANMELDELSE

Lige på det punkt kunne man godt beskylde forfatteren for at forskønne, men ellers ikke. Historierne lever fint op til titlen, ’Uparfumeret’, de er usentimentale og meget sikkert fortalte og har sans for den manglende levedygtighed, som mange mænd er fælles om. Her i 50-året for Ulrik Gräs’ debut vidner den korte bog om, at han har meget mere på hjerte.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce