Skønlitteratur

Det læser de i USA og England

Vi har kigget i 'London Review of Books' og 'The New York Review of Books' og set hvad, der hitter på litteratursiden.

Skønlitteratur

Psykoterapi og sandhed

Den sydafrikanske nobelprismodtager J.M. Coetzee har være i psykoanalyse. Nej, ikke rigtigt, han har udvekslet synspunkter med psykoterapeuten Arabella Kurtz. Sammen har de udgivet en bog med deres samtaler, ’The Good Story. Exchanges on Truth, Fiction, and Psychotherapy’ (Harvill Secker). Coetzee er skeptisk over for de historier, folk fortæller om sig selv i terapien. Han frygter, at de er fup, og foretrækker sandheden.

Sådan læser i det mindste Tim Parks bogen i sin anmeldelse i London Review of Books, nr. 2. Han synes, at Coetzee moraliserer. Parks sympatiserer med psykoterapeuten, der minder Coetzee om, at folk ikke går i psykoterapi for sjov, men på grund af alvorlige sammenbrud. Folk kommer »fordi de har det forfærdeligt ... ikke fordi de ikke ved, om Gud eksisterer, eller hvordan vejret bliver i morgen«. Det lykkes ifølge Parks ikke for psykoterapeuten Kurtz at overbevise romanforfatteren Coetzee om, at der er vigtigere ting end sandheden.

Et sadistisk sexmonster

En bog om afdøde Ted Hughes har skabt ballade. Egentlig havde Jonathan Bate, Oxford-professor i engelsk litteratur, håbet, at hans biografi af poeten skulle blive ’autoriseret’, en betegnelse, ingen ville bryde sig om her i landet, men som er efterstræbt i England. Altså godkendt af familien. Men da den opdagede, at Hughes skulle portrætteres som et sadistisk rovdyr, trak både familien og Faber & Faber sig. Så bogen har fået undertitlen ’The Unauthorised Life’ (Harper).

I The New York Review of Books, nr. 2, får biografien tørt på af Janet Malcolm, der selv engang har skrevet en bog om Ted Hughes og hans hustru, Sylvia Plath. Hun havde sex med kritikeren Alfred Alvarez, efter hun var blevet forladt af Hughes. Det benægtede Alvarez ganske vist. Men Bate bygger sin påstand på en optegnelse af Plath, som han godt nok ikke har set, for den er for længst brændt, men fået refereret af Hughes’ søster, der ikke kunne døje Plath. Sådan er ifølge Malcolm resten af bogen, »snuskede beretninger om Hughes’ sexliv« bygget på tvivlsomme kilder.

Syv slags flertydighed

’Seven Types of Ambiguity’ fra 1930 blev en bibel i den såkaldte new citicism, der opdragede generationer til at interessere sig mere for digtene end for digterne. Den første af de syv ’flertydigheder’ er metaforen, der jo peger på ligheden mellem to ting, der ikke er lig hinanden. Manden bag bogen, William Empson (1906-84), var både professor og poet. Og så var han uenig med nykritikken på ét afgørende punkt.

Et af bevægelsens dogmer er, at man ikke kan aflæse digterens hensigt af digtet. Sludder og vrøvl, mente Empson, vi bestiller ikke andet end aflæse hensigter, hvad enten vi læser digte eller ’læser’ mennesker. Den såkaldte intentionelle fejltagelse er ... en fejltagelse. »Som spæd prøver man at finde ud af, hvorfor éns mor er sur. Og man har så meget held, at man fortsætter med det livet igennem«.

Det skriver Michael Wood i London Review of Books, nr. 3. Han arbejder på en bog om den indflydelsesrige Empson, der skrev meget lidt, men blev læst af mange. Woods bog om Empson bliver næppe en biografi. Den kommer til at handle om Empsons tekster, muligvis også hans hensigter med dem, men næppe ret meget om det liv, hensigterne udsprang af.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Kan man føde på en rasteplads?

    En decembermorgen for over to år siden fødte Gitte Bussey sin lille datter Nelly i bilen på en rasteplads på vej til hospitalet i Herning. I Politikens podcastserie Plus En kan du høre historien om den vilde rastepladsfødsel.

Annonce