Knarvorn. Men Søren Ulrik Thomsen viser også sikker sans for at komme læseren i møde.
Foto: Miriam Dalsgaard

Knarvorn. Men Søren Ulrik Thomsen viser også sikker sans for at komme læseren i møde.

Advarsel: I ny Søren Ulrik Thomsen-bog er der høj risiko for overdreven nostalgi

Teksterne i Søren Ulrik Thomsens blændende velskrevne nye bog ægger til modsigelse. Og så tegner et modigt, om end indirekte, selvportræt.

Skønlitteratur

Søren Ulrik Thomsen rutter hverken med sproget eller sig selv. Han økonomiserer med sin offentlige figur, søger ikke rampelyset og er først på banen, når han mener at have noget nyt på hjerte.

I det perspektiv er denne samling usædvanlig, fordi så meget af det, der fylder disse korte tekster, er kendt stof fra digterens hånd.

Fælles for dem er hans velkendte kredsen om stedet og døden.

Han kredser om forgængelighed, sygdom, besøg på hospitaler, hvor gamle kærester eller venner ligger for døden.

Hårnålen, som er havnet i bogens titel, finder han bag et panel i lejligheden som en tidligere beboers eneste efterladenskab, og netop denne optagethed af steder og ting som næsten besjælede objekter er bogen fuld af, ligesom digterens favoritord er det:

Substantiver som ’regn’ og ’oktober’ og adjektiver som ’trist’, ’sagtmodig’, ’vemodig’ og ’dybrød’.

Det er endnu en gang byvandreren, man møder. Værtshusgængeren, der hader den moderne by og må søge mod grillbarer, vascomater og kaffebarer med lampetter på bordet i yderkvartererne for at finde de pludselige tilstande af uspoleret autentisk liv og patina, som har overlevet gentrificeringen:

»Facaden er ikke vasket ned, så de sodsværtede rødsten står og pulserer i deres vemodige regnvejrsnuancer«. Og det frønnede skilt uden for Andy’s Bar, selvfølgelig.

Det er ikke ’City Slang’ (titlen på den første digtsamling fra 1981), men citysavn, en hyldest til den hverdagsby, som efter digterens mening ikke rigtig findes længere. ’Normalitet’ og ’modernitet’ er fjenden. Truslen kommer fra en udvikling, der ikke lader noget have helle, men langsomt fjerner fortidens livlighed i bykernerne.

Hvad digteren ikke finder i nutiden, søger han i det forgangne. I »drengeværelsets kompakte universer: den lysende globus og nøjagtigt nedskalerede modeljernbane, dukketeatret og den med små figurer befæstede ridderborg«.

I hvert fald klæder det bogen, at den har momenter af selvironi

Som hans mor har sagt: »hvis man overhovedet skal kunne se forvandlingen, må nogle ting stå tilbage som de »altid« har gjort«.

Nostalgien er overvældende, men Thomsen er klar over faren for sentimental klicheudskridning, og det er det mest imponerende ved den måde, kollagen af fortløbende bittesmå, korte og lidt længere tekster – nogle meget lyriske, andre mere klassisk essayistiske – er komponeret på: forfatterens sikre sans for at komme læseren i møde med en erklæring, som viser, at han godt selv kan se, at hans idiosynkratiske ’knarvornhed’ nærmer sig parodien.

Thomsen er måske også klar over, at evnen til selvrefleksion og analyse efterhånden er så demokratiserede goder, at det ikke længere er uproblematisk at udlægge verdens banaliteter fra en ’helliggjort’ orakelposition. I hvert fald klæder det bogen, at den har momenter af selvironi, og at man slipper for alt for meget ordgejl om »kunstens Andethed«, som han har skrevet bedre om før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Størst indtryk gør erindringsglimt fra barndom og ungdommen på Stevns om ’Tosse-Birthe’. Hun var åndssvag, som det hed, men levede uden for forsorgens anstalter og boede hos sin søster, der fik penge for at have hende, men lod hende bo ude i bryggerset:

»Hun levede hele sit liv udendørs og hver dag året igennem og i al slags vejr, mager og forkommen i sin alt for tynde kjole, rastløst cyklede og cyklede, lænet ind over styret gennem blæsten på de lange lige stevnske landeveje, altid videre, altid uønsket, som hun var alle vegne alle steder, hvor hun viste sit læderagtige vejrbidte ansigt. Forskræmt og sorgfuld var hendes udstråling, ansigtet altid halvt bortvendt, som om hun skammede sig«.

Også stykket om den overvægtige dreng, der på en café i Valby både udtrykker omsorg over for sin berusede far og et ønske om selv at blive genstand for ømhed, bryder den selvoptagede enspænders univers.

Thomsen bliver trist og uhyggelig til mode over at tænke på »dem, der til gengæld har fået rigtige uddannelser og rigtige liv med ægtefæller og børn i boliger med optimalt lysindfald og ligner en hel intensivafdeling, som de løber og løber og løber omkring Søerne med deres små apparater fastspændt til overarmen«. Og han føler et stærkt ubehag ved at få en krammer i stedet for et håndtryk.

Til nutidens travle, bleskiftende småbørnsfar, som cruiser gennem trafikken med sine småbørn i christianiacyklen og skægget blafrende i vinden, affyrer akademimedlemmet følgende svada:

»Var fortidens København virkelig mere konform end vor tids grønne, økologiske cykelby, hvor man nok er klædt ud som hipster, men samtidig har internaliseret en borgerlighed, der kender hver en skreven og uskreven regel om hensigtsmæssig adfærd i trafikken, i andelsboligforeningen og i parforholdet?«.

Psykoanalysen er vigtig, skriver Thomsen, men ikke, hvis dens indsigter og sprog siver ud i hverdagslivets daglige tale, for den er, forstår man, udelukkende anvendelig i det lukkede rum mellem analytiker og analysand.

Annonce

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ved at udgive disse blændende velskrevne tekster om sin egen konservatisme har Søren Ulrik Thomsen tegnet et modigt om end indirekte selvportræt, som det er en fornøjelse at tage på vandring i, for selv om han geografisk og emnemæssigt opererer inden for et begrænset felt, går han i dybden, og det er også en kvalitet, når tekster ægger til modsigelse.

I Walter Benjamins berømte erindringer fra Berlin år 1900 ringer telefonen skingert ude i gangen. Det er den samme telefon, der over hundrede år senere ringer i Søren Ulrik Thomsens bog, hvor ingen tager den. Måske fordi den er lavet af bakelit i en verden, hvor alle taler i mobil.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce