Det er næsten lige så svært at trække en kamel gennem et nåleøje som at få en arabisk roman ud til det globale publikum.

Men for egyptiske Alaa al-Aswany er det lykkedes.

Den charmerende socialrealisme i ’Yacoubians hus’ gjorde man med et slag til folkeeje i hans hjemland og al-Aswany til verdens mest læste arabiske forfatter i disse år.

Nøglen til al-Aswanys succes har at gøre med hans evne til at skabe farverige figurer, der, samtidig med at de er troværdige på det menneskelige plan, bliver repræsentanter for de helt konkrete længsler og problemer, som ikke mindst et arabisk publikum kan identificere sig med.

Alle mennesker har brug for venskab og kærlighed, men hvad sker der, når politistatens vold og korruption hele tiden virker ind på privatlivet?

Litterære vidnesbyrd
Skønlitteratur er en måde at erkende verden på.

Efter 11. september har et stort vestligt publikum haft et enormt behov for at få noget at vide om, hvordan hverdagen udspiller sig i muslimske samfund.

Både ’Yacoubians hus’ og al-Aswanys opus 2, ’Chicago’, der nu foreligger på dansk, er vellykkede litterære vidnesbyrd om den brutalitet, som gennemsyrer livet for den gennemsnitlige egypter.

Seksuel chikane, retsløshed, den psykiske og fysiske vold, der pludselig rammer sagesløse borgere; det hele er resultatet af politistatens jernhæl, der træder alle menneskelige aspirationer under fode.

Hvis der fandtes en sportsgren, der handler om at udfordre tabuer i et fattigt og undertrykkende muslimsk samfund, ville Aswany være nummer 1.

I løbet af kun to romaner og en enkelt novellesamling synes han at have trampet igennem dem alle.

Og bemærk: al-Aswanys pointe er ikke, at det er religionen, altså islam, der forårsager lidelserne, men at den sygdom, der skal kureres, hedder diktatur.

En tid præget af d.11. september 2001
Chicago foregår, som titlen antyder det, i den store midtvestlige amerikanske by.

En gruppe egyptere med meget forskellig baggrund opholder sig i byen i en tid, der stadig er præget af al-Qaedas terrorangreb 11. september 2001:

Nagi, den politisk bevidste student, der læser til læge; professor Salah, der har boet i USA i mere end tyve år og er gift med en sort amerikansk kvinde; ekstremt ubehagelige Safwat Shakir, der er på den egyptiske efterretningstjenestes lønningsliste; og Shaymaa, der bærer sit slør med stolthed, men inde bag det tynde stof alligevel har svært ved at finde en grimasse, der kan passe.

Hun er opvokset ved Nilens bredder og har svært ved at få sin opdragelses seksualmoral til at gå i spand med løssluppenheden og vulgaritetens frie USA.

Også i Chicago lader al-Aswany sine personers forhold til sex være et spejl på, hvem de dybest set er.

Diktaturets fangarme
Nagi er dybt involveret i kampen for demokrati i Egypten, men lige så optaget af porno på tv og af alt det, der kan lade sig gøre i sengen med hans amerikanske veninde.

Og agent Shakir, edderkoppen, der trækker i alle tråde, mestrer også at udnytte sine ofres driftsliv. Hvis man som egypter i USA tror sig på lang afstand af diktaturets fangarme, tager man grueligt fejl.

Al-Aswany, der selv har studeret i USA i nogle år, stiller i ’Chicago’ skarpt på den kulturelle og sociale arv, som arabere, der er flyttet til Vesten, har med sig hjemmefra.

Det er professor Salah, der trods en fornem karriere stadig kæmper med sit mindreværd, måske det mest nedslående eksempel på.

Romanens politiske spor kulminerer, da den egyptiske præsident gæster Chicago.

Dr. Salah og præmiestudenten Nagi er udvalgt til at holde en tale, men planlægger i al hemmelighed en protesthappening.

Lykken i den frie verden
Hvad der sker, skal ikke afsløres her, men lad det være sagt, at al-Aswany fastholder sin grundpointe, som er, at over for diktaturets styrke er det enkelte menneske magtesløst.

Over for kærlighedens er det heldigvis anderledes, så et enkelt stort lyspunkt er der da til sidst i denne kompromisløse roman om, hvor svært det er at finde lykken i den frie verden, selv for dem, der har haft held til at komme ud af diktaturet derhjemme. Har man held til at sejre over de ydre fjender, står man tilbage med alle de indre.

’Chicago’ har ikke samme universelle appel som ’Yacoubians hus’, men det betyder ikke, at romanen ikke er vellykket.

Scenen er sat langt fra forfatterens hjemmebane, ørkenstøvets og de smalle gyders Kairo, men al-Aswany holder sin læsers interesse fanget til sidste side.

Kampen for frihed, lighed og broderskab
I Vesten har den relative frihed og velstand gjort det muligt for vor tids forfattere at bruge romanen til primært at udforske og kortlægge det psykologiske felt.

Den luksus kan al-Aswany ikke tillade sig.

Uden at fjerne blikket fra alt det, som hans personer må slås med på det eksistentielle plan, er han, hvad angår hans hjemland, ude i samme ærinde, som forfattere i Vesten var det for en menneskealder siden.

I ’Chicago’ fortsætter han kampen for frihed, lighed og broderskab i Egypten med effektive litterære midler.