Den lettere traurige kriminalkommissær Tom Thorne fra London sættes på en mærkværdig kidnapningssag.

En stor knægt er øjensynligt blevet bortført af en moden kvinde, og da knægten er søn af en tidligere topstrømer kaldes alle mand og kvinder af gårde i forventning om kontakt og krav om løsepenge. Det vil sige, at også New Scotland Yard bliver knyttet an til denne affære, som både synes at være et kapløb om tid netop nu og så at have sine blodige rødder i en fortid med mord med mere.

Tom møder en meget selvstændig kvindelig kollega på ’Yarden’ og langsomt kommer der amoriner i luften, hvilket lader lidt lys og lune trænge ind i et dette kuldslåede hårdkogte plot, hvis snoninger er ganske uforudsigelige og lader læseren søvnløs, hvis sengetid melder sig og krimien endnu ikke er læst.

Research og galgenhumor
’Begravet’ er endnu en gang den tidligere stand-up-komiker og nuværende krimiforfatter Mark Billingham for fuld skrue og ferm udblæsning. Krimiens spænding bygger på sober research og en egen galgenhumor, som kun dingler igennem, fordi denne thriller er båret af forfatterens indignerede engagement over for det senmoderne Storbritannien med skjult blodskam, korruption i stort og småt og ukontrollerede bandekrige.

Heldigvis er der så Thorne og co., hans venner og hans dårlige ryg, som uden at sige for meget kommer i vejen for noget væsentligt. Læs selv efter i denne gennemført snusfornuftige og sørgmuntre politiroman, hvor Tom endelig får en chance for en rigtig romance. Men også her er anmelderens mund lukket med syv segl og syv kys!

Mere helvede end paradis
Romantik er der til gengæld ikke meget af i waliseren Matt Rees’ anden krimi om den 50-årige palæstinensiske lektor Omar Yussef, ’En grav i Gaza’. Som titlen siger det, er vi i Gaza, og det er jo mere et helvede for forråelse end et paradis for forelskelse. Hvor den første i serien, ’Kollaboratøren fra Betlehem’, i mine øjne var lidt slentrende og langmodig i sin eksponering af sin intrige, er der vederkvægende fart over feltet her, hvor vor antihelt sammen med en svensker fra FN skal inspicere skolerne i flygtningelejrene.

Vederkvægende er ikke helt det rigtige ord, thi dette er en tragisk, blodig og barsk sag, hvor der skydes flere mennesker ihjel end i Dashiell Hammetts klassiske gangsterroman ’Red Harvest’. Og Gaza er et politisk gangsterland med bander og stammer i gradbøjet islamisk fanatisme, der nådesløst bekriger hinanden og bruger tortur, som vi andre bruger en tandstik.

Bortset fra en vis forudsigelighed med hensyn til bøhmænd og bagmænd leverer ’En grav i Gaza’ et rigtigt godt labyrintisk og troværdigt plot. Skurke er lidt for skurkagtige i flere omgange, hvor der også lidt for tit »smældes med tungen« – og hvordan gør man så i øvrigt det? Men alt i alt en både uhyggelig og hæsblæsende thriller om et infamt hjørne af virkeligheden, som stadigvæk brænder, mens dette skrives.

En kynisk tango
Rees bevæger sig selvfølgelig ind i et terræn, hvor den politiske korrekthed og statsræson danser en kynisk tango. Men han har tematisk tungen lige i munden i konflikten mellem israelere, palæstinensere og alle de andre tunge drenge, hvis infernalske våben i første omgang går ud over alle de sagesløse og de uskyldige med og uden slør, fra moske til synagoge og kirke.

Vi vil gerne møde Omar igen, som ganske vist overholder Koranens bud om alkohol, men dog har sans for den smukke kvinde, som ikke er hans kone, men som er skabt med Allahs vilje og så bør dyrkes med anstand og på afstand. Så begge bøger er begavet underholdning på hver sin måde.