Vi bærer alle sammen rundt på små og store familiehemmeligheder. Men for de to islandske søskende Sara og Harald er det næsten ubærligt – og meget pinligt. Deres far er kannibal. I forvejen er han underlig.

Han bor ude i haven. Han leverer platte vittigheder på stribe. Klør sin store mave, mens han bøvser. Og går til møde i Anonyme Kannibaler. Imens sidder mor i et hjørne af stuen og sælger ting og sager via telefonen.

Syre fra lavamarkerne
Thórarinn Leifsson har sandelig ikke gjort det let for sig selv med sådan en familie. ’Fars store hemmelighed’ er en syret sag fra lavamarkerne. Fortælleren har rod i Roald Dahl og vor egen Ole Lund Kirkegaard. Oprindeligt er han uddannet fra Kunstakademiet og har arbejdet med it.

’Fars store hemmelighed’ tager på munter vis fat om familieskabet, der rasler (eller klirrer), når man ryster det. Hvor langt går f.eks. solidariteten med en far, når han lige har forsøgt at spise ens bedste (og eneste) ven? Forinden har han fortæret skolens galsindede lærer til en forældrekonsultation, men det er der ikke så mange, der er kede af.

Efterhånden rykker øvrigheden tættere på. Repræsenteret ved en nikotinfarvet politimand. Fars store hemmelighed er snart ikke en hemmelighed mere. Forude venter rettergang og dom.

Fordi det er en syrlig historie, slutter den af med en overrumplende knaldperle.

Voldsom energi
Bogen rammer en streng med stille sorg og begrænsede livsbetingelser.

Selv om den friske tone er på hele tiden, mens de mest utrolige begivenheder finder sted, så er man ikke i tvivl om, at en kannibal i familien er en alvorlig sag.

Bliver problemerne løst? Det kan man nok ikke sige!

Thórarinn Leifsson har selv gennemillustreret sin bog med en voldsom energi. Billeder og ord spiller effektivt sammen. Det virker, som om tegneren forstår far lidt bedre end forfatteren.

Thórarinn Leifsson fortsætter sit forfatterskab i det kannibalistiske spor. Han er ved at skrive en bog om den islandske finanskrise.