Vor drevne symbollæser fra forne affærer i Paris, Firenze og Rom, den standhaftige og ordrige professor Robert Langdon, bliver kaldt til Washington af en god og rig ven for at holde et foredrag om frimureriske tegn og gerninger.

Vel ankommet til USA’s hovedstad, faktisk grundlagt og designet af fire frimurere med George Washington i spidsen, viser det sig, at han er blevet lokket hertil på falske præmisser, ingen skal høre hans ord.

Hans frimurerven er blevet kidnappet og dennes afhuggede hånd anbragt inde under Capitols kuppel, pegende mod en gåde, som ligger skjult både her og hisset i denne neoklassicistiske storby, hvor al arkitektur gemmer på dunkle tanker.

Samtidig er et monster af en mand – og skal det snart vise sig morder – blevet optaget i den sidste grad i det amerikanske frimureri, som opererer efter det skotske, i virkeligheden franske, system.

Spækket med interessant paratviden
Vi er nu langt inde i en jagt efter en meget gammel hemmelighed, bevaret igennem flere slægtled i flere lag og loger svøbt i forunderlige koder, gamle gåder og mange chifre. Mens vor fanatiske logebror begår mord på mord og truer Langdon og hans veninde!

’The Lost Symbol’ er skrevet efter Browns formel fra de andre bestsellers. Krydsklippende kapitler À la gamle stumfilm, ofte ensartede opsatte montager, som ender i en cliffhanger-situation, spækket med delvis interessant og plotmæssig relevant paratviden om okkulte sager og religioner.

Sidst var vi i Vatikanets kældre. Nu besøger vi USA’s frimurerloger. Og da vi når til vejs ende og alt kommer for en dag, vi får lyset at se i denne meget lange sag, så kan løsningen bogstaveligt, men også lidt enfoldigt med sit glade budskab ligge på en en-dollar-seddel.

Jeg røber intet, thi min åbenmundede tunge skal ikke rives ud af nattens brødre!

Uoriginal
Man læser selvfølgelig ikke Dan Brown for hans prosas skyld, lige så lidt som man læser Marcel Proust for hans plot. Dan the man skriver fuldstændigt overfladisk, skabelonagtigt og primitivt.

LÆS»Dan Brown er jo ikke ligefrem Proust«

Hvor de gode ser godt ud, de onde har dårlig ånde og de grusomme er grimme. Sex er et gravmæle i Rusland, psykologi et europæisk fremmedord.

Brown er heller ikke denne gang særlig original med sin motivkreds, amerikaneren Brad Meltzer har allerede for et par år siden skrevet om USA’s funderende forfædres frimureri i 'Skæbnens bog'.

Tintin i tweedjakke
Brown leverer imidlertid ikke litteratur i vores moderne betydning, men i den tidligmoderne presses roman-føljeton-stil. Fortalt i bratte, afbrudte afsnit og personer som aktanter over for parametre og prøvelser À la eventyret.

En genre, vi kloge troede afgik ved døden i slutningen af 1800-tallet og var overtaget af fjernsynets serier. På de præmisser skal han vurderes, ikke i relation til rigtig litteratur.

Her anes baggrunden for hans succes, her i intrigen skal der ikke tænkes og analyseres, her skal lyttes til og forføres af en forelæsning om alt mellem himmel og jord, af en professor, der render rundt som en anden Tintin i tweedjakke.

Dan Brown behøver i hvert fald ikke tænke hele vejen til banken.

LÆS OGSÅDan Brown får lunkne anmeldelser