Det er ikke hver dag, en logebror bedriver ’damage control’.

Men det var, hvad overhovedet – stormesteren – for den australske frimurerloge gjorde på tv.

»Frimureri er åbent, gennemsigtigt og arbejder for samfundets gode«, sagde stormester Greg Levenston stående i en dunkel sal med søjler i baggrunden.

Frimurerne er verdens ældste hemmelige loge, og åbenheden fra de australske frimurere kom netop, som bestsellerforfatteren Dan Browns nye roman ’The Lost Symbol’ var på vej.

Kendt var det nemlig, at frimurerordenen optræder i en fremtrædende rolle, og efter Dan Browns opgør med den katolske kirke i romanen ’Da Vinci Mysteriet’ var det værd at være på vagt.

I Browns bøger er heltene nemlig helte og skurkene skurke.

I ’Da Vinci Mysteriet’ lod Dan Brown sin helt – professor i religiøse symboler Robert Langdon – afsløre den ’virkelige’ historie om Jesus.

LÆS interview »Langdon er den mand, jeg gerne ville være«

Nemlig at Jesus fik et barn med Maria Magdalene, en historie, den katolske kirke skulle have gjort alt for at undertrykke.

Historien fik virkelighedens katolske kirke til at kalde bogen blasfemisk, og Vatikanets ærkebiskop opfordrede til en boykot af filmatiseringen af romanen.

Folk troede på historien
Dan Brown medvirkede selv til hypet ved hverken at af- eller bekræfte, at hans roman var fiktion. Og undersøgelser viste, at mange mente, at historien var sand.

Herhjemme troede omkring halvdelen af dem, som havde læst bogen, i nogen grad på bogens kritik af kirken, viste en undersøgelse.

Nu var det så frimurernes tur, og her er nok af konspirationsteorier at trække på.

Mænd i kjole og hvidt og høj hat, som mødes med hemmelige ritualer for særligt udvalgte, giver brændstof til fantasien.

Historiker Dan H. Andersen, som har skrevet bogen ’Skjulte Magter?’ om hemmelige selskaber og konspirationsteorier, forklarer, at teorier om, at frimurerne er et magtfuldt skyggekabinet, er udbredt.

»I USA er der en anti-frimurerbevægelse. Men modstanden mod frimurere finder man også i den palæstinensiske organisation Hamas’ charter – her har man har overtaget en europæisk konspirationsteori om, at jøderne står bag frimurerne og styrer verden«.

Så der var nok at tage af for thrillerforfatteren. Men det gik helt anderledes.

Noget at leve op til
»Ja, vi troede, at vi skulle være skurke, men allerede efter første kapitel var jeg glædeligt overrasket«, siger Den Danske Frimurerordens pressechef – eller som frimurerne kalder ham ’Præses for Informationsdirektoriet’ – Jørgen Christian Brejnegaard-Madsen.

Han læste bogen på engelsk for at være forberedt, og senere var han konsulent på den danske oversættelse.

»Faktisk siger jeg til de andre, at vi har noget at leve op til«, klukker Jørgen Christian Brejnegaard-Madsen, der har 11. grad i frimurerordenen – den højeste muligt.

LÆS anmeldelse Dan Brown er stadig ikke original

I bogen, som foregår i Washington DC, skal professor Langdon på vanlig vis opklare en krimigåde ved at tyde en række tegn og religiøse symboler.

Magtfulde idealister
Og mens det står på, lader Dan Brown Langdon sige, at frimurerne er verdens mest bagtalte og misforståede organisation.

De er magtfulde, men idealistiske, og når de holder på deres hemmeligheder, er det for menneskehedens bedste.

Deres hemmelige ritualer, som spiller på døden, er smukke og ikke mere mystiske end kristendommens altergang.

Professor Langdon siger endda, at hvis alle verdens ledere reflekterede som frimurerne, ville verden være et bedre sted.

Kun en uvorn rigmandssøn siger, at de er gamle mænd i udklædningstøj.

Virkelighed blandet med fiktion
Men spørgsmålet er, om Dan Browns billede er sandt.

Store dele af det er, mener Jørgen Christian Brejnegaard-Madsen.

»Virkeligheden er blandet med fiktionen for at få en spændingsroman, men han har lavet sin research ordentligt«.

Dog er der unøjagtigheder.

DET SKREV VI

THE LOST SYMBOL

Bo Tao Michaëlis gav i Politiken ’The Lost Symbol’

Han skrev bl.a.:

»Man læser selvfølgelig ikke Dan Brown for hans prosas skyld, lige så lidt som man læser Marcel Proust for hans plot. Dan the man skriver fuldstændig overfladisk, skabelonagtigt og primitivt. Hvor de gode ser godt ud, de onde har dårlig ånde, og de grusomme er grimme. Sex er et gravmæle i Rusland, psykologi et europæisk fremmedord«.

Læs hele anmeldelsen Dan Brown er stadig ikke original

For eksempel kan frimurere ikke købe sig højere op i graderne, som bogens skurk gør, ligesom der er forskelle mellem den danske og den amerikanske udgave af frimurerordenen.

»Ja, og så drikker vi ikke vin af kranier. Det vil jeg ikke selv bryde mig om. Måske har man gjort det i middelalderen, men jeg har aldrig hørt om det«, siger han med henvisning til et ritual beskrevet på bogens første sider.

»En parodi«
Historiker Dan H. Andersen er mindre imponeret over billedet af frimurerne.

»Det er en parodi. Ligesom det billede, der tegnes i konspirationsteorierne, er en parodi. For eksempel er frimurerne ikke så magtfulde, som det lader til i bogen«.

Historisk set har frimurerne dog haft indflydelse. I Danmark var eksempelvis mange konger frem til og med Kong Christian X – som var konge til 1947 – frimurer, og i logerne sad nogle af samfundets absolutte spidser.

»Frimurernes indflydelse i vesteuropæisk historie er endnu ikke beskrevet. Der er ingen tvivl om, at der er indgået aftaler mellem samfundets spidser i logerne i 1700- og 1800-tallet«, siger Dan H. Andersen, som bekræfter, at George Washington og flere af underskriverne af USA’s uafhængighedserklæring var frimurere, som Dan Brown skriver i sin bog.

LÆS OGSÅ Dan Brown får lunkne anmeldelser

Men i dag er frimurerne ikke magtfulde, vurderer han.

»Herhjemme er frimurerne gået ned i social status. Det er ikke konger og administrerende chefer, men mellemledere, fuldmægtige og ingeniører, der er logebrødre«.

Herhjemme har der ikke været skrevet meget kritisk om frimurerne de senere år.

Et netværk som flere andre
I Norge skrev Dagbladet i 2004, at en række forretningsmænd, advokater og dommere var frimurere.

Det var ifølge avisen et problem, fordi logebrødre kunne dømme eller vidne for hinanden i retssager.

Også whistlebloweren Paul van Buitenen, som var ansat i EU-kommissionen og afslørede svindel med EU-midler, sagde i 2000 til BBC, at han var bekymret for, at frimurerne havde infiltreret EU-systemet.

Men Dan H. Andersen deler ikke hans bekymring.

»Der findes mange netværk i dag, som har stor indflydelse. Men det er helt andre uformelle netværk end frimurerne. Hvis man ser på EU, er det en kendt sag, at visse lobbynetværk er ekstremt godt repræsenteret for eksempel i de udvalg i kommissionen, som laver udkast til standarder og love«.

»Ingen økonomisk indflydelse«
Også frimurerne selv afviser, at de styrer verden.

»Vi har ingen økonomisk eller politisk indflydelse, som frimurerne havde det i oplysningstiden, hvor de, fordi de gik ind for frihed, lighed og broderskab, var med i mange store planlægningsfaser. Men det ville ikke skade, om frimurerne i dag gjorde deres indflydelse mere gældende – ikke hvad angår politik, religion eller handelsanliggender, men når det gælder etik og moral«, siger Jørgen Christian Brejnegaard-Madsen, som forklarer, at det er forbudt at diskutere religion, politik og handel i logen.

Han afviser også, at logebrødre gør vennetjenester for hinanden.

»Jeg har nok købt et par sko og en skjorte af en logebror, men det har jeg også hos de venner, jeg har fået i den tennisklub, jeg var medlem af«.

Den ny åbenhed
Jørgen Christian Brejnegaard-Madsen mener, at frimurerne i nogen grad selv er skyld i beskyldningerne om hemmelige netværk. Jo mere lukket man er, jo større bliver fantasierne.

Derfor har Den Danske Frimurerorden åbnet sig meget.

Listen over danske frimurere er offentlig, i 2003 holdt logen sit første pressemøde, og frimurernes hovedkvarter, Stamhuset, på Blegdamsvej i København er åbent på årets kulturnat.

Hvor nye logebrødre tidligere skulle inviteres, kan interesserede i dag selv henvende sig til ordenen, som hjælper med optagelsen.

Ritualerne og det konkrete indhold i møderne er hemmeligt, men ellers forsøger man at være åben.

Brown-bog kan forstærke interessen
Det betyder også, at Den Danske Frimurerorden ifølge Jørgen Christian Brejnegaard-Madsen aldrig har haft så mange medlemmer som i dag.

Nogle loger i landet har et års ventetid for nye medlemmer. Og Dan Browns bog kan være med til at forstærke den udvikling.

»Jeg har allerede nu haft flere henvendelser, og jeg skal nok ud og holde flere foredrag«, siger pressechefen.

Historikeren Dan H. Andersen er ikke sikker på, at omtalen kun er god for frimurerne.

»Jeg tænker, at nogen vil gå ind i logen i troen på, at der er en kerne af stor viden eller en skat ligesom i bogen. Men det er som et løg, hvis du spørger mig, du kan skrælle lag på lag af, men der er ikke en kerne«.

Sikkert er det, at frimurernes pressestrategi går den modsatte vej af den katolske kirkes.

Om det virker, vil tiden vise.

Det lader de dog til at tro i Australien, hvor stormesteren var på charmeoffensiv, før Dan Browns bog udkom.

Romanen sælges nu i logens foyer.