Annonce
Skønlitteratur 10. feb. 2010 KL. 09.29

Femi-fantasy pryder hylderne

To nye, danske fantasyfortællinger skrevet af unge kvinder.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Anmeldelse De spidsørede

Politiken synes
Politiken synes
Info Klim, 327 sider, 299 kroner.
Forfatter Kathrine Louise Nielsen
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Mr. Fantasy - Per Jørgensen - har tegnet til 'De spidsørede', som er en go' nummer to.

Mr. Fantasy - Per Jørgensen - har tegnet til 'De spidsørede', som er en go' nummer to.

Der er kun én fantasy-historie! Det er den, der fortæller om kampen imellem det gode og det onde.

Den har et uendeligt antal variationer og tonefald, trods det at begivenhederne oftest udspiller sig i genkendelige gemakker og bjergrige, feudale omgivelser.

Fantasy skaber billeder. I det indre fotobibliotek gemmer enhver garvet læser på forestillinger om borge, kroer og særprægede væsner.

Lige til at klikke ind på allerede ved bogens første ord:

»Antas torv var mere trafikeret, end det plejede at være ...« Nå, så vi er i Anta! Her er to nye fantasymoppedrenge skrevet af unge kvinder. Først den vanskelige debut og så den svære toer.

En fin debut
Det er Ida Ahrensbach, der er taget til Anta og omegn for at skrive om ’Frihedskampen’. Forfatteren har overvundet den første hindring: overhovedet at blive udgivet.

Camille  Thuesen har designet forsiden til ’Frihedskampen’. Fantasy er ikke helt så hot, som det har været, og ’Frihedskampen’ er en traditionel en af slagsen, nøgternt fortalt og uden store sproglige vingeslag. Men hvad historien savner i originalitet, har den i indædt fremdrift og billeddannelse.

Bogen overlader helt til sin læser at se det for sig. I stedet koncentrerer fortælleren sig om at sparke handlingen videre med det miks af action og pedanteri, som er en del af genren.

Det er en gennemført og gennemtænkt verden, som drengen Phillip skal forsøge at redde. Men først træller han i årevis for den onde lensherre.

Der er en overdådighed af skabninger i ’Frihedskampen’. Lige fra vikinger til ligædere og varulve. Forfatteren rydder alle hylder. Der bliver kæmpet og lidt, og højt oppe i bjergene venter det sidste slag. Det er en fin debut.

En værdig opfølger

Nu skal vi til Tolrak og andet bind af Kathrine Louise Nielsens serie om pigen Maeve på 13, der har mistet sin familie, men nu er under oplæring på skolen for højere magi på øen Tolrak.

’De spidsørede’ er en værdig opfølger til ’Ild og vand’. Tonefaldet er det samme tilsyneladende frit kvidrende, men forfatteren er god til at skifte tempo, og hun mener det alvorligt.

Selv om der bliver hyggespist mere, end der bliver kæmpet, virker doseringen rigtig. Allerede på tredje side vanker der hjemmebagte småkager.

Kathrine Louise Nielsen er mere åbenlyst okkult end Ida Ahrensbach, og hun overlader ikke billeddannelsen til andre.

Også anmeldt


Ida Ahrensbach: 'Frihedskampen'

Mellemgaard, 273 sider, 229 kroner.


Mere femi-fantasy
Med 'Ånderne fra tidernes begyndelse' (Facet) afslutter Lise Bidstrup serien om 'Spiralen'. Det er højeffektiv, letløbende fantasy. Dette femte bind begynder i paladset på Zintra.

Herfra planlægges det »endegyldige sidste slag«. – Også Silja Bødker afslutter sin serie 'Forbandelsen' med 'Landet ved Verdens ende' (Sisters Forlag).

Det er jordnær, poetisk fantasy. Dette tredie bind tager sin begyndelse i en fredfyldt stund foran Zagors borg. Men snart er dæmonerne i overtal ....

Der er en rolig, fremadskridende rytme over fortællingen om Maeves skolegang, magiske evner og forskellige gøremål. Og der bliver dårlig tid til det sidste slag til sidst.

En 'glad fantasy'

Forfatteren har indgået en venskabspagt med sproget, så læseren hænger på, selv når der går for meget pigebog i fantasy’en.

Hun kan opfinde ord som med »fnisefri« stemme.

Og rigtig uhyggeligt bliver det aldrig.

I ’De spidsørede’ kører to handlinger side om side. Den ene er fra de godes HQ på Tolrak.

I den anden kæmper sømanden Phil inde i bjerget dybt under vandet for at forene alle gode kræfter.

Der er behersket magi og dunkle drømmesyn, lysende opaler, dansende delfiner og en flyvende resulk. Høj fortælleføring. Samt lidt for meget skoleskema.

’De spidsørede’ tilhører genren ’glad fantasy’. Det er en go’ nummer to!

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Erhverv
12. feb. KL. 18.46
Endelig. Efter 22 timers forhandlinger i slutspurten er der faldet overenskomst på plads på industriområdet, og det var hovedforhandlerne ganske godt tilfredse med. - Foto: PETER HOVE OLESEN

Ekspert: Overenskomst er en gratis omgang

Ekspert kalder industriens overenskomst for et smalt forlig, der ikke vil koste virksomhederne meget.

Kultur
12. feb. KL. 19.16

Denzel Washington fik blåt øje i ny actionfilm

Der er smæk for skillingen både på skærmen og på settet i 'Safe House'.

Fodbold
12. feb. KL. 15.40
Knæfald. Luis Suárez scorede et mål på Old Trafford, men kampen vil kun blive husket for det manglende håndtryk. - Foto: JON SUPER/AP

Så kom undskyldningen fra Suárez: Jeg begik en fejl, jeg fortryder

Liverpool-spilleren Luis Suárez er på knæ efter skandalen på Old Trafford, hvor han ikke ville give hånd til United-spiller.

Annoncer
Annoncer