Kaptajn Haddock gør klogt i at holde igen med de mange eder og forbandelser, når hans ven Tintin i dag er på anklagebænken i en retssal i Belgien.

I hæftet ’Tintin i Congo’ fra 1931 taler den lille belgiske reporter nemlig nedladende og foragteligt til de sorte congolesere, og bogen bør derfor forbydes, mener congoleseren Bienvenu Mbutu Mondondo.

»Det er en racistisk bog, fyldt med kolonialistisk propaganda«, siger han.

SE OGSÅ BLOG »Hvis Tintin er racist, er Lille Per vel også?«

Den holdning står han langtfra alene med.

I Brooklyn i New York besluttede bibliotekar Richard Reyes-Gavilan sidste år at fjerne bogen fra de åbne hylder.

»Rædselsfulde fordomme«
I Sydafrika har Tintins forlægger stoppet salget af hæftet, som ifølge den officielle britiske kommission for racelighed, CRE, udtrykker racistiske holdninger.

»Denne bog indeholder billeder og replikker, som repræsenterer rædselsfulde racistiske fordomme«, lød det for nylig fra en talsmand for organisationen.

LÆS ARTIKEL Britisk vagthund vil forbyde Tintin

Både i Belgien og Frankrig forlanger antiracistiske organisationer, at et indstik i kommende udgaver af bogen advarer mod de angiveligt racistiske holdninger, og det samme kræver Yves Okata, der er kulturattache ved den congolesiske ambassade i Belgien.

»Et påskud«
Den mangeårige litteratur- og tegneserieanmelder Søren Vinterberg er ikke overrasket over polemikken.

»Når bøger bliver diskuteret på den måde mange år efter deres udgivelse, har det tit et politisk øjemed. Det er et påskud til at rejse en aktuel diskussion«.

Ifølge Søren Vinterberg prøver congoleserne at minde om kolonialismens konsekvenser, og bibliotekaren i Brooklyn reagerer af hensyn til afroamerikanernes selvværd og ligeværd.

LÆS OGSÅ Hergé raffinerede Tintin-historierne under krigen

Men der er masser af eksempler på bøger, hvor f.eks. sorte eller andre kontinenter fremstilles i et andet lys end i dag.

»Helen Bannermans ’Lille sorte Sambo’ er f.eks. ikke nogen model for synet på sorte«, siger Søren Vinterberg.

Elefanten Babar bliver ’civiliseret’ i mødet med de hvide, og for mange er Jørgen Clevins populære ’Strudsen Rasmus’ ’politisk ukorrekt’.

Nedladende holdning
Det har ’Tintin i Congo’ været i mange år.

Tintins ’far’, den belgiske tegneseriekunstner og forfatter Hergé, udsendte f.eks. en ny udgave af bogen i 1946.

Her bliver de sorte fortsat fremstillet som naive og dovne, men visse replikker er fjernet, og Tintins forherligelse af det belgiske kolonistyre over for en gruppe sorte skolebørn er erstattet af en mere banal skoletime, ligesom Tintin ikke sprænger dyr i luften med dynamit.

LÆS OGSÅ Dansk racismecenter frikender Tintin

Det forhindrer ham dog ikke i at massakrere storvildt, og også senere udgivelser er ifølge kritikerne præget af en nedladende holdning til de sorte, hvilket Hergé selv eller selskabet Moulinsart, der har rettighederne til hans værker, afviser.

»Bogen afspejler den kolonialistiske tankegang i Belgien på det tidspunkt, værket blev til, og den måde, man tegnede afrikanere på i 1920’erne og 1930’erne«, siger Moulinsarts advokat Alain Berenboom til den belgiske avis Le Soir.

Kontakt til det yderste højre
Hergé selv, der i den periode var tæt knyttet til ekstremt højredrejede kredse i Belgien, har selv flere gange udtalt sig i samme retning.

LÆS ARTIKEL Tv-kanal får bøde for rygende Kaptajn Haddock

»Vi skrev 1930, og det eneste, jeg kendte til Congo, var, hvad jeg havde hørt folk fortælle om det: ’Negrene er som store børn … Hvor er det heldigt for dem, at vi er kommet! Osv.’ Og så tegnede jeg disse afrikanere ud fra den slags forudsætninger og i den faderligt beskyttende ånd, som på den tid herskede i Belgien«, siger han i Benoit Peeters biografi: ’Hergé – bogen om Tintin og hans skaber’.

Søren Vinterberg påpeger, at Hergé efterfølgende tog afstand fra enhver form for racisme, og at han i ’Tintin i Amerika’ tager indianernes parti mod den civilisation, som ødelægger dem.

Fremavler ikke monstre
Moulinsarts forsvarer og en række deltagere i debatten peger på, at flere af litteraturens store navne har skrevet bøger med klart racistiske undertoner.

Men ifølge kritikerne handler det om at beskytte børn mod fordrejede fremstillinger af sorte, hvilket Moulinsarts forsvarer finder absurd.

»Læsning af ’Tintin i Congo’ har ikke fremavlet monstre blandt de hvide, sorte, gule eller røde børn, der har læst den«, siger han.