HÅNDLAVET. »At kunne noget med mine hænder og at gå på en skole, hvor man faktisk udretter noget og hurtigt ser et resultat forme sig«, lyder forklaringen på, at Signe Lund valgte møbelsnedkeruddannelsen.
Foto: Lars Just

HÅNDLAVET. »At kunne noget med mine hænder og at gå på en skole, hvor man faktisk udretter noget og hurtigt ser et resultat forme sig«, lyder forklaringen på, at Signe Lund valgte møbelsnedkeruddannelsen.

Design

Det er blevet hipt at være møbelsnedker

På blot 4 år er antallet af uddannede møbelsnedkere tredoblet. De håndlavede unikke træmøbler hitter, og bonderøvsmentaliteten lokker de unge med.

Design

En fredag eftermiddag står 24-årige Signe Lund i et værksted. Efter fyraften og i hver weekend har hun de seneste uger dampet træ, så det bliver elastisk, bøjet det og bygget. Hun er i gang med en vugge til en veninde og kalder det » enormt fedt« at strukturere sit helt eget møbel. »Det er ubetinget mit projekt fra start til slut. Jeg har selv været ude på savværket og udvalgt plankerne, skåret dem og samlet vuggen på lige præcis den måde, jeg synes«.

Efter 2 år er hun er halvvejs i uddannelsen som møbelsnedker på teknisk skole i Rødovre, og som led i uddannelsen er hun i lære hos Byggeselskabet Maj. »Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle læse på arkitektskolen, men så arbejdede jeg frivilligt på nogle forskellige byggeprojekter i Taos, en by i Mexico, og jeg blev helt bidt af det. At kunne noget med mine hænder og at gå på en skole, hvor man faktisk udretter noget og hurtigt ser et resultat forme sig«.

Sådan er der nok mange andre, der har det. I de seneste 4 år er antallet af møbelsnedkere på uddannelserne i hvert fald tredoblet fra 90 studerende i 2012 til 275 i dag. I København har man sågar lavet adgangsbegrænsning på møbelsnedkeruddannelsen, fordi skolen ikke har kapacitet til flere studerende, og også landets øvrige otte snedkerskoler mærker stigningen.

Det overrasker ikke Noemi Katznelson, som er uddannelsesforsker på Aalborg Universitet og leder af Center for Ungdomsforskning (Cefu). Kvalitet, unikadesign og det gode håndværk har længe været i højsædet, og når der er generelle strømninger og tendenser i samfundet, følger de unge efter på uddannelsesområdet, siger hun:

»De ser ’Bonderøven’ i fjernsynet, læser om nordisk design og mærker back to basic-strømningerne i samfundet. De ting har betydning for, at man bliver inspireret og får ideer. Konditorfaget får også et nøk opad, hver gang Blomsterberg og ’Den store bagedyst’ er på skærmen. Der er helt klart en sammenhæng, og de unge vil altid blive påvirket af, hvad der rører sig«.

På værkstedet nyder Signe Lund at forme træet med sine hænder og dufte det varme asketræ. Det handler det om at udrette noget, at få fyraften og rent fysisk mærke, at hun har haft en travl dag. I starten var det hårdt, fortæller hun, men man kommer i form, og kroppen bliver stærk.

»Nu synes jeg, at det er hårdt at sidde hele dagen foran computeren. Det er der en del af mine venner, som gør på universiteterne, men jeg er blevet vant til en hverdag, hvor jeg bevæger mig en masse, og hvor der hele tiden sker noget«.

Højere status og bedre image

På skolen oplever hun, at det »helt sikkert er blevet mere moderne at være møbelsnedker«, og flere af hendes venner på andre uddannelser overvejer også at tage grundforløbet som møbelsnedker. Blandt andet er der mange designere og arkitekter, som gerne vil have håndværket med, fortæller hun. »Det giver en masse fed sparring og energi, at folk på uddannelsen har så forskellige baggrunde og kundskaber«.

Det billede genkender Hanne Pein, der er sekretariatschef hos Snedkernes Uddannelse. Mange af de studerende på møbelsnedkeruddannelsen er midt i 20’erne, har en studentereksamen og nogle gange også andre uddannelser. Det er ofte stærke akademiske unge, fortæller hun.

»Vi har altid kaldt snedkere for lærlinge eller elever, men de unge kalder sig selv for studerende. Det er lidt sjovt for os, der har været i faget i mange år«, griner hun. »Men det siger faktisk noget om, at det har fået en højere status og et bedre image at være snedker og gå på en erhvervsuddannelse«. Det ser ikke ud til, at bølgen vender, mener Hanne Pein, der også bekræfter tendensen og kalder det »hipt« at uddanne sig til møbelsnedker:

»I det hele taget har det at kunne et håndværk, lave noget med sine hænder og bonderøvsmentaliteten fået en meget højere status. At man skaber noget, man faktisk kan røre ved – og ikke bare ser det på en skærm. Det er det, vi kan se, at de unge bliver tiltrukket af«.

Fremtidsforsker hos Future Navigator Mette Sillesen har speciale inden for forbrugeradfærd, livsstil, bæredygtighed og fremtidens arbejdsmarked. Hun spår, at vi i højere grad får brug for folk, der kan noget med deres hænder. For alle fag og brancher er automatiserede, men det, der ikke kan automatiseres, er mennesker, der kan skabe noget unikt, påpeger hun.

Vi har altid kaldt snedkere for lærlinge eller elever, men de unge kalder sig selv for studerende

»Kokke skaber gourmetmad med deres hænder, og madbranchen er nærmest den nye modebranche. Jeg kan godt forestille mig, at det samme kan ske med snedkere, som har en passion for deres eget håndværk og kreativitet. At det er éns eget udtryk, der driver det. Der er der en vis prestige i, ligesom en designer opfinder sit eget tøj«.

På meget kort tid er vi som samfund gået fra at se ned på faglærte, til at det nu er den anden vej rundt. Der er ikke længere prestige i at tage de lange uddannelser, mener hun og kalder det for næsten taberagtigt af være djøf’er. Som samfund får vi nemlig mere og mere respekt og brug for folk, der rent faktisk kan levere en vare i stedet for at tale om eller analysere den.

»Vi ser slet ikke værdi i at lave planer og holde møder. Det er de folk, der fysisk kan producere noget, sætte noget i verden og ikke bare sidder bag et skrivebord, som vi sætter højest«, mener hun.

Samtidig med at tilstrømningen til snedkeruddannelsen boomer, bliver håndlavede kvalitetsmøbler i højere grad efterspurgt. Værdier som autenticitet, originalitet, kvalitet, bæredygtighed, og at ting bliver lavet fra bunden, er vi meget optaget af nu, og det vil også præge vores samfund i tiden frem, spår Mette Sillesen.

»De fleste har været igennem de seneste år med forbrugerbulimi, og vi har det, vi skal bruge«, mener fremtidsforskeren.

Derfor vil vi ikke have mere fra Ikea, og i stedet skærer stadig flere ind til benet, vurderer hun og kalder det en kæmpetrend, at vi rydder fuldstændig op i vores hjem og smider ud, fordi tingene fylder og tager vores energi. De udvalgte genstande, vi så endelig kommer til at have, skal være noget, vi særlig nyder at se på og sætter pris på:

»Folk vil først og fremmest have møbler med en god historie. Derfor kommer vi virkelig til at efterspørge folk, som kan skabe det unikke møbelhåndværk«.

Made in Denmark

Rene linjer i en mørke og varme egetræsnuancer sætter sit nordiske præg på spisebordet fra Københavns Møbelsnedkeri. Københavnerbordet Deluxe hedder det 2,5 meter lange møbel til en pris på 6.700. Euro. Det svarer til knap 50.000 kroner. »Folk vil gerne betale prisen«, fortæller Lasse Schytter, der er møbelsnedker og partner i firmaet, der holder til på Amager.

»Kunderne ved jo godt, at det koster flere penge at producere i Danmark, og sætter pris på, at deres ting ikke er lavet i Kina. Det er en god historie. Ligegyldigt hvor meget man vender og drejer det, er det historierne, der sælger i nutidens samfund. Hvis du har en god en af slagsen, er den pengene værd«.

Det tager omkring en uge at lave sådan et bord, siger han – og trods den håndlavede og grundige produktion er der fart på. Lige nu har firmaet travlt med produkter til Bjarke Ingels i New York, og på værkstedet bliver alt fra borde og stole til garderober og køkkener designet og bygget og siden solgt i blandt andet Illums Bolighus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har også fået en forhandler i London, og vi begynder stille og roligt at brede os til Los Angeles og New York, og vi har noget på bedding i Tokyo og Paris. Det går strygende, og vi er vokset fra 3 mand i firmaet på 300 kvadratmeter til 17 ansatte på 1.000 kvadratmeter«.

Succesen skyldes til dels, at der er kommet en modreaktion til Ikea-kulturen, mener Lasse Schytter. Københavns Møbelsnedkeri ser en stigende interesse for at eje det unikke, for at skabe sin helt egen visuelle identitet i hjemmet.

»Så vil man hellere betale for det bord, som holder de næste 20 år, i stedet for et hvidt laminatbord fra Ikea, som man smider ud om 6 måneder. Det tiltaler ikke folk på samme måde mere at have de der ting, man køber og smider ud. Det mærker vi i hvert fald«.

At der er kommet en større interesse for at blive møbelsnedker, oplever Københavns Møbelsnedkeri også helt tydeligt på den kæmpestore efterspørgsel efter lærepladser. Der kommer snildt fem om ugen og søger, vurderer Lasse Schytter.

Han begyndte på uddannelsen som møbelsnedker for 10 år siden og kalder det for den »præ-hippe periode«, før det blev populært. »Jeg har da også sidenhen syntes, det var skidehyggeligt at se ’Bonderøven’ i fjernsynet, når han står og laver vinduer i sin lade. Men det er hobbysnedkeri, og det har ikke de store tråde til virkeligheden«, siger han.

Drop romantiseringen

Han mistænker og frygter, at mange er hoppet med på snedkerbølgen, fordi de har et romantiseret syn på faget. »Der er en udbredt idé om, at man høvler lidt på en stol, mens man drikker en kop kaffe. Når man kigger på gamle smukke Wegner-stole, er det da også romantisk. Men lige meget hvordan man vender og drejer det, er det en produktion, og det har nok været mere hårdt og irriterende at lave stolen, end man lige forestiller sig«, siger han og fortæller om lærlinge, som er gået hjem efter to dage, fordi de har ondt i fingrene.

Lasse Schytter råder til, at man som ny dropper den idylliske tilgang til faget og i stedet finder sit drive i håndværket, teamworket, og at man står med et produkt i hænderne, når man er færdig.

Man skal fandeme også pukle for at få en fod indenfor i den her verden. Det er en lidt hårdere branche, end de fleste tror.

»Man skal fandeme også pukle for at få en fod indenfor i den her verden. Det er en lidt hårdere branche, end de fleste tror. Da jeg var i lære, var jeg tit på værkstedet 14 timer i træk. Når jeg stod op om morgenen, havde jeg det, som om jeg var blevet ramt af et tog«, siger Lasse Schytter, der blev kåret til Danmarks bedste lærling i 2008.

For nyuddannede møbelsnedkere er beskæftigelsesfrekvensen desværre kun på 0,48, fortæller Hanne Pein fra Snedkernes Uddannelse. Det vil sige, at over halvdelen af dem er ledige. Man kan også tage speciale som maskinsnedker, orgelbygger og bygningssnedker, og særligt ved sidstnævnte uddannelse er jobmulighederne væsentlig større. Alligevel er det møbelsnedkeruddannelsen, som tiltrækker. »Der er rigtig mange, som tænder på at kunne et håndværk, der også indeholder kreativitet og design. Det har nok også noget af gøre med, at Danmark er førende inden for møbeldesign«, vurderer Hanne Pein.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For både den nuværende og kommende møbelsnedker handler det om at formgive og skabe ting baseret på egne tanker og ideer. »På den måde tilfredsstillede møbelsnedkeri min skabertrang, mens jeg aldrig har haft den store interesse i at lave vinduer, døre og sætte gipsvægge op. Det er der ikke rigtig noget inspirerende ved«, siger Lasse Schytte.

Til september skal Signe Lund i praktik på et møbelsnedkeri i Sydafrika, og hun kunne godt forestille sig at gøre noget lignende, når hun om 2 år er færdig. »Altså at pakke min værktøjskasse for at tage ud og opleve snedkerfagets forskellige facetter rundtomkring i verden«.

»På den lange bane kunne jeg også godt forestille mig at læse videre. Eller arbejde i et værkstedskollektiv med forskelligt håndværk og kunstnere, så man kan lære, blive inspireret og hjælpe hinanden«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Design, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce