Japans kunsthåndværk ser ikke ud af meget, men håndværket er i top. Sådan er det også med disse træskeer.
Foto: Lars Hedebo Olsen

Japans kunsthåndværk ser ikke ud af meget, men håndværket er i top. Sådan er det også med disse træskeer.

Design

Politikens designskribent undrer sig efter tur til Tokyo: Gad vide om japanerne har design i deres dna?

Japan har en rig tradition for kunsthåndværk. Metal, kurvearbejde, keramik og lak er blevet forarbejdet så fint gennem århundreder, at ingen næsten kan matche det. Meget er dog så underspillet, at der skal træning til at forstå, hvor godt det er. Eller også skal man være indfødt japaner, skriver Lars Hedebo Olsen i denne kommentar.

Design
FOR ABONNENTER

Det er ikke til at undgå at lægge mærke til det ældre ægtepar. Deres småpludren afbrydes konstant af latter, som får dem til at stå stille, mens de nærmest læner sig op ad hinanden.

Vi andre har det også sjovt, men jeg kan ikke påstå, at jeg er ved at knække sammen af latter. Godt nok synes jeg, at keramik er fascinerende, men det får mig sjældent til at le højt. På Nezu-museet i det centrale Tokyo er der lige nu tallerkener på dagsordenen, og det er dem, som det ældre ægtepar er så optaget af.

Museet, der er opført som en traditionel japansk bygning med stort udhæng, sadeltag og trækonstruktioner, huser en af byens fineste keramik- og bronzesamlinger, og det er ikke uden grund, at en stor del af udstillingsområdet lige nu er helliget tallerkener.

De er nemlig en nyere opfindelse i japansk historie, fordi man langt op i historien kun har benyttet sig af skåle. I Kina har man siden 5. og 6. århundrede benyttet sig af tallerkener i varierende størrelser, men det er først i Edo-perioden, at tallerkener vinder indpas i Japan, hvilket er i 1600-tallet.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce