Hanne Kvist kan godt lide, at hendes Pantonlampe på én gang er ren og kompliceret i sit udtryk.
Foto: Finn Frandsen

Hanne Kvist kan godt lide, at hendes Pantonlampe på én gang er ren og kompliceret i sit udtryk.

Design

Forfatteren Hanne Kvist: »Panton-lampen passer godt ind i mit lidt rodede hjem«

I Hanne Kvists billedbøger sniger designklassikere sig ind i illustrationerne. Smukke former inspirerer forfatteren og tegneren, der er glad for sin både enkle og komplicerede Globe Lampe af Verner Panton. Her fortæller hun om sin klassiker.

Design

På mange måder er min Panton-loftslampe et billede i sig selv. Udefra ser den rund og enkel ud, men indeni består den af alle mulige sølvfarvede, hvide, røde og blå dele. Jeg kan godt lide kombinationen af, at den både er helt ren i sit umiddelbare udtryk og samtidig enormt kompliceret. Som en slags måne eller jordklode.

At der er flere lag i en enhed, der tilsyneladende virker ligetil, er virkelig spændende. Sådan har jeg det også med fortællinger. Som forfatter ved jeg, at det er en enorm kvalitet at få noget til at virke enkelt, selv om det i virkeligheden indeholder et væld af nuancer. Faktisk ser jeg mange paralleller mellem designverdenen og det, jeg arbejder med. Kombinationen af enkelheden og det komplicerede – og lagene derimellem. Det bruger jeg i den grad, når jeg skriver og tegner.

Som tegner bliver jeg også påvirket af de ting, jeg omgiver mig med og kender fra designverdenen. I min billedbog ’Der er krummer i Bager Svendsen’ er Arne Jacobsens Svanesofa på forsiden. Høje Taastrup Station og Salvador Dalis hus i Nordspanien er også med. Ikke fordi stederne optræder i bogen, men fordi det er udtryk, jeg synes er interessante, og som er vandret ind mit billedsprog. Det er ret sjovt, hvordan man som tegner er påvirket af alle mulige visuelle indtryk og har lyst til at tegne noget så indbydende, enkelt og ikonisk som Svanesofaen. Derfor kommer klassikere pludselig til at optræde i børnelitteraturen.

1960’erne og 1970’ernes forholdsvis enkle stil og design bliver jeg særligt inspireret af. Også i mit hjem, hvor vi har flere møbler fra den periode.

Pantonlampen er fra 1969, men kunne egentlig lige så godt være nutidig. Og så passer lampens sammensathed nok meget godt ind i mit lidt rodede hjem med loppefund, arvede møbler og Ikea

Pantonlampen er fra 1969, men kunne egentlig lige så godt være nutidig. Og så passer lampens sammensathed nok meget godt ind i mit lidt rodede hjem med loppefund, arvede møbler og Ikea. Indretningen stikker i mange forskellige retninger, og man kan ikke ligefrem sige, vi har fuldstændig rene linjer. Det bliver det nok aldrig til herhjemme, men samtidig har vi en klar tråd ved at omgive os med ting, der betyder noget.

Jeg køber ikke et møbel, fordi en bestemt designer har lavet det. Jeg er meget glad for min 60’er-agtige sofa, som jeg ikke aner, hvem har designet. Det er jeg sådan set også ligeglad med. Men det er selvfølgelig ikke en tilfældighed, at jeg kan lide en lampe, som Verner Panton har tegnet. Fordi han kunne noget helt særligt.

Det er det samme med bøger. Jeg læser ikke en bog, fordi den er skrevet af en berømt forfatter, men fordi den er af høj kvalitet. Ting bliver klassikere af en årsag.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce