For nogle uger siden berørte vi oversættelser til dansk af klassiske udenlandske værker her i denne rubrik.

Oversættelsesdisciplinen har sine helt egne problemer, og at være en god oversætter stiller store krav om grundlæggende kendskab til begge de involverede sprog, til sprogenes historie og til deres aktuelle udvikling.

Et særlig svært område for oversættere er det uformelle sprog. Hvordan oversætter man bandeord, eder og faste forbindelser, så de rammer i plet med hensyn til det litterære værks og de agerende personers alder? Som læser kan man til tider studse over en bestemt formulering i en oversættelse. Man spørger sig selv: »Sagde man virkelig sådan den gang?« eller: »Er det udtryk virkelig så gammelt?«.

Ulogisk udtryk
For nylig kom jeg i en sådan situation. I den norske forfatter Per Pettersons bog ’Aske i munden og sand i skoene’, der foregår i begyndelsen af 60’erne, bliver hovedpersonen, drengen Arvid, kaldt op fra gården for at spise. På trappen sidder en anden beboer og læser avis. Arvid vil sværge på, at manden stikker benet frem, da Arvid skal passere.

Han falder, slår knæet og udtaler en voldsom ed. »Du må sgu ikke bande, når du er så lille!«, siger manden. »BLAND DIG UDENOM, FEDE!«, hyler Arvid. Er udtrykket bland dig udenom virkelig så gammelt, og hvad er det i grunden for et mærkeligt ulogisk udtryk?

Lad os se på det sidste spørgsmål først. Når man blander sig i noget, giver man sin mening til kende, eller man deltager i noget uden at være blevet opfordret til det. Man gør sig altså til en del af noget, som man egentlig ikke er berettiget til at være en del af.

Hører til i det uformelle sprog
Når udsagnsordet blande sættes sammen med biordet udenom, er det logisk set en umulighed. Når man er uden om noget, kan man naturligvis ikke samtidig være blandet med dette noget. Udtrykket blande sig udenom, der betyder ’lade være med at blande sig’, er en sproglig finurlighed, der tilhører det uformelle sprog.

Men var dette udtryk gængs i begyndelsen af 60’erne? Min egen fornemmelse er, at udtrykket er en del yngre. Jeg kender det ikke fra min barndom i 50’erne, men en rundspørge blandt kolleger og bekendte viser usikkerhed om alderen.

Den Danske Ordbog beskriver udtrykket, og det ene af de to citater, der demonstrerer brugen af det, er hentet i Thøger Birkelands børnebog ’Lulli, Andy og kærligheden’ fra 1985: »Bland dig udenom, dengse! bralrede Benner«.

Måske fra 1964
Ordbog over det danske Sprog, der sammen med sit supplement beskriver sproget frem til midten af 50’erne, kender ikke udtrykket. Det tyder på, at det i hvert fald er yngre end dette ordbogsværks sluttidspunkt.

I Politikens Slangordbog nævnes udtrykket, og her dateres det til 1964, dog uden nærmere dokumentation. Slangordbogens datering kan man måske med forsigtighed tilslutte sig, og i så fald har oversætterne af Per Pettersons bog, Jannie Jensen og Arild Batzer, ramt lige i plet ved at oversætte den norske sætning »Ikke bry dæ dua, Tjukken!« med »Bland dig udenom, Fede!«.

Siden 60’erne er udtrykket, på trods af – eller måske ligefrem i kraft af – sin ulogiske konstruktion, blevet meget almindeligt. Måske kunne man tænke sig, at udtrykket på grund af sin store udbredelse har smittet af på vendingen være ude om noget, der i mange unge menneskers sprog er blevet til være uden om noget, f.eks. »hun har selv været uden om at vi ikke snakker sammen mere« (privat blog 2008).

Hvad rager det dig?
Der findes synonyme udtryk til bland dig udenom. Et af dem er hvad rager det dig? Denne vending er gammel i dansk. I Holbergs komedie Erasmus Montanus siger Jesper Ridefoged om Erasmus: »Hand beviste ogsaa, at Jorden er rund«. Hertil svarer løjtnanten: »Det rager mig ikke, men seer hand ud til at være modig og have Hierte?«.

Et andet udtryk med samme betydning er pas din egen næringsvej, der betyder ’pas dig selv’. Udtrykket er beskrevet både i Ordbog over det danske Sprog og i Den Danske Ordbog. I det første værk beskrives udtrykket som spøgende og tilhørende dagligsproget, og betydningsbeskrivelsen er ’pas din spisning eller hvad du har med at gøre!, bland dig ikke i dette!, pas dig selv!’. Måske kan nogen blandt læserne tids- og stedfæste dette udtryk nærmere?