En fjern ø i Sydhavet, en billardbar i Argentina, et fængsel i Samarkand, en banelinje i Manchuriet, en kirkegård i Irland, en moske på Rhodos og ghettoen i Venedig – det er bare nogle få af de lokaliteter, hvor lykkeridderen og retfærdighedsfreelanceren Corto Maltese antræffes: sømand uden skib, skattejæger uden jordegods og storforfører uden tilsyneladende at få ild på nogen anden cigaret end den, der gløder i hans mundvig under kasketskyggens tusmørke.

Sådan er den paradoksale skikkelse med øreringen og (malteser)falkeblikket, som fører læseren med sig verden rundt i den første fjerdedel af det 20. århundrede.

Ophavsmanden Hugo Pratt (1927-95) er næsten lige så farverig som sin hovedperson. Antydningsvis: Arthur Rimbauds gådefuldhed møder Joseph Conrads rejselyst møder Orson Welles’ kødfulde multitalent. Født i Rimini og vokset op i Venedig kom han som 11-årig med forældrene fire år til Etiopien (dengang: Italiensk Østafrika), et halvt århundrede efter at Rimbaud slog sine folder dér som kaffe- og våbenhandler.

I Anden Verdenskrigs sidste år blev Pratt færdig fra kunstakademiet i Venedig, i 1950’erne arbejdede han i Argentina og mødte forfatteren Hector Oesterheld, der skrev tekst til Pratts serie ’Sgt. Kirk’ (og senere til Alberto Breccias mesterserier). Den westernserie lagde i 1967 navn til et magasin, hvor Pratt præsenterede italienerne for sine gamle serier og introducerede en ny: ’Balladen om det fordømte hav’ med Corto Maltese.

Munk og plattenslager
Foruden eventyreren og de første af en række smukke, gådefulde kvinder møder vi her den omstrejfende munk og plattenslager Rasputin, løseligt inspireret af navnefællen fra det russiske tsarhof, men i de følgende serier stadig mere tydeligt udviklet til Cortos mørke modstykke – en Jungsk ’skygge’.

Seriens mest ambitiøse bind er ’Corto Maltese i Sibirien’ (1975) og ’Det gyldne hus i Samarkand’ (1980), hvor dybdepsykologien lige får én tand til i Cortos møde med en dobbeltgænger. De sorte slagskygger er også karakteristiske for Pratts suveræne sort-hvide streg, en slags minimalistisk Milton Caniff, hvor vand- og landskaber i brede penselstrøg fortæller ligeså meget som dialogen og bidrager til det lange, episke åndedræt i de på én gang stramme og vidtløftige fortællinger.

Uden Pratt ville yngre tegnere som italieneren Anna Brandoli (’Rebecca’), belgieren Didier Comés (’Tavshed’) og argentineren José-Antonio Muñoz (’Alack Sinner’ og ’Joe’s Bar’) næppe have tegnet så slagkraftigt smukt, som de gør.

Foruden de fleste Corto Maltese-striber findes en del andre af Pratts billedfortællinger på dansk, bl.a. den koloristisk smukke Jesuit Joe.
Tegneseriebutikken og forlaget Faraos Cigarer har de senere år nyoversat og genudgivet bl.a. Corto Maltese i Sibirien og Det gyldne hus i Samarkand med historisk forklarende forord og Pratts egne forstudier i akvarel. www pol.dk/streger