Politikens holdninger står i vores ledende artikler, og som det fremgår, er Mosaisk Trossamfund og Politiken helt enige om, at antisemitisme har stukket sit grimme ansigt frem under debatten om Gaza, en tendens der er grund til at tage skarpt afstand fra.

Jeg er også enig i, at pointen i den pågældende tegning er at lave en eller anden form for sammenligning mellem den israelske militæraktion i Gaza og de nazistiske forbrydelser under Anden Verdenskrig.

Det er ikke en sammenligning, jeg finder rimelig, og det er ikke en sammenligning, man nogensinde vil kunne finde på lederplads i Politiken.

Den er proportionsløs, og den er stødende for alle, der har en erindring om nazismens forbrydelsers omfang og karakter.

Ikke desto mindre er det en sammenligning, der i forskellige mere eller mindre hårde varianter optræder ganske hyppigt, og alle danske aviser har formentlig bragt indlæg, der rummer den sammenligning.

Ligger synspunktet udenfor ytringsfrihedens grænser, hvad enten det nu udtrykkes med ord eller tegning?

I modsætning til en hel del deltagere i den offentlige debat herhjemme, så mener vi på Politiken, at ytringsfriheden har grænser.

Derfor ville vi ikke have bragt tegningen, hvis den havde været antisemitisk eller racistisk.

Men en proportionsløs og diskutabel historisk sammenligning er ikke det samme som antisemitisme, hvilket jeg har forstået, at Mosaisk trossamfund heller ikke mener.

Politikens tegnere arbejder ikke efter kommando.

Slet ikke når de tegner på debatsiderne, og som i dette tilfælde illustrerer et større antal læserbreve med forskellige synspunkter på Gaza-konflikten.

Og naturligvis skal der være plads til synspunkter i avisen, som hverken Politiken eller Mosaisk Trossamfund er enige i eller selv ville fremsætte.