En af de sidste dage i juni sidste år var gardehusarregimentet fra Antvorskov Kaserne i Camp Price i Helmandprovinsen.

Soldaterne var udsendt som gruppe 7 og sad i et stort rum og spiste aftensmad sammen. Blandt dem sad også instruktøren Janus Metz og kameramanden Lars Skree, der var i gang med optagelserne til dokumentarfilmen ’Armadillo’.

Mens de spiste, kom forsvarets chefjurist i Afghanistan, Ulrik Graff, forbi. Han ville gerne snakke med instruktøren og kameramanden efter aftensmaden, sagde han.

Da de senere mødte op på chefjuristens kontor, havde Ulrik Graff en kontrakt i hånden. Bagpå var den militære straffelov hæftet fast. Janus Metz havde aldrig set kontrakten før.

Afpresning og trusler
Et par dage tidligere havde Janus Metz og Lars Skree optaget en scene, hvor en dansk soldat bruger ordet ’likvidering’ om en kampsituation, hvor fem talebanere bliver dræbt efter først at være angrebet med håndgranater. Og nu ville hæren gerne have optagelserne udleveret, sagde Graff og fortalte, at filmselskabet i Danmark havde underskrevet kontrakten, han holdt i hånden, og som gav forsvaret øgede beføjelser til at klippe i filmen.

Filminstruktøren nægtede dog at aflevere optagelserne, og efter mødet, hvor militærpolitiet også var til stede, blev han og fotografen udsat for hårdt pres og ifølge fotografen truet med fængsel efter den militære straffelov.

LÆS OGSÅEkspert frifinder 'Armadillo'

Historien om forsvarets pres mod ’Armadillo’-holdet dokumenterede B.T. i går. Avisen har fået aktindsigt i en mailkorrespondance mellem producenten af ’Armadillo’, Ronnie Fridtjof, og Forsvarskommandoens presseofficer, Torben Kjeldsen.

Ville gå til pressen
Nu viser det sig, at dokumentaren ’Armadillo’ var tæt på ikke at blive til noget på grund af presset. Efter Janus Metz’ møde med Ulrik Graff blev optagelserne lukket ned af forsvaret, mens Ronnie Fridtjof og Torben Kjeldsen forsøgte at finde en løsning på problemerne.

LÆS OGSÅ'Armadillo'-instruktør: Soldaterne gjorde ikke noget galt

For at kunne fortsætte samarbejdet ville forsvaret have underskrevet en kontrakt med filmholdet. Indtil da havde kontrakten været mundtlig og blot bestået af, at forsvaret havde mulighed for at gennemse filmen inden offentliggørelse og fjerne eventuelle scener, der kunne være til fare for nationens sikkerhed:

»Vi sendte kontrakter frem og tilbage i flere dage, men det var umuligt at indgå en aftale, for der stod bl.a. i kontrakten, at vi ikke måtte filme tilskadekomne personer eller materiel. Og det var stærkt begrænsende, for når man laver en film om krig, er det edderbankeme svært, hvis man ikke må filme, når der sker noget voldsomt, eller folk eller materiel kommer til skade«, siger Ronnie Fridthjof.

I stedet endte det med, at Ronnie Fridthjof gav Torben Kjeldsen to muligheder: Enten holdt forsvaret sig til den originale mundtlige aftale, eller også stoppede de optagelserne og sendte instruktøren hjem til Danmark. Og så ville Ronnie Fridthjof gå til pressen med historien.

Torben Kjeldsen valgte at lade sig nøje med den mundtlige aftale.

Det har intet med trusler at gøre
Forsvarskommandoens presseofficer, Jakob Østerbye, ser dog anderledes på, hvorfor forsøget på at få underskrevet en kontrakt blev skrinlagt.

»Det har intet med Ronnie Fridthjofs trusler at gøre. Det, der var afgørende for os, var, at vores jurist sagde til os, at de aftaler, vi allerede havde indgået, alligevel var gode nok. Da vi fik det at vide, aftalte vi med Ronnie Fridthjof at komme videre med optagelserne, for det var i alles interesse at fortsætte med projektet«.

LÆS OGSÅ Folkene bag Armadillo brugte »ekstremt smart strategi«

Alligevel mener Jakob Østerbye, at sagen kunne være grebet anderledes an:

»Det er klart, at på baggrund af det, der nu er kommet frem, må vi kigge på, hvordan vi fremover skal gribe den slags projekter an, så vi undgår tvivlsspørgsmål«.

SE TRAILERSe traileren til Armadillo

Læs flere kulturnyheder på pol.dk