Annonce
Film 26. jul. 2010 KL. 20.25

Lars von Trier: Min nye film kommer til at ligne lort

Pressemøde i Sverige om filminstruktørens nye film udviklede sig til en farce.

Annonce

Seneste Nyt

Seneste TV

I dag

I går

Seneste uge

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
 print
AF Michael Bo, Trollhättan

Cannes 2012


Cannes Film Festival nr. 65. finder sted 16.-27. maj 2012. 22 film kæmper i hovedkonkurrencen om Guldpalmen.

BESØG det officielle Cannes-site (eksternt link)

Helt ekstraordinært måtte Europas filmpresse og et dusin af verdens store filmstjerner mandag eftermiddag bryde med hinanden i utide, 20 minutter før planlagt, fordi ingen af parterne rigtig kom overens.

Anledningen var præsentationen i de afsidesliggende svenske filmstudier i Trollhättan af Lars von Triers kommende film, ’Melancholia’.

60 pressefolk fra nord til syd og øst til vest var mødt op for at høre om filmen, der skal følge efter det store chok fra Cannes 2008, ’Antichrist’, men hverken han selv eller det glitrende hold af sammenbragte skuespillere fra hele verden havde det store at meddele.

LÆS OGSÅ Von Trier præsenterer 'Melancholia'

Fåmælt Trier
Og de planlagte 45 minutters pressemøde svandt ind til godt 20, da aviser, web, tv og radio fra det meste af Europa opgav ævred.

Det stod hurtigt klart, at von Trier ikke har tænkt sig at fortælle, hvad ’Melancholia’ kommer til at handle om, bortset fra at »der er et bryllup«, og at »så er der en planet, der hvirvler mod jorden... og – hmmm ...:

»To søstre, der fjerner sig fra hinanden«.

’Melancholia’ er af studiet blevet beskrevet som en katastrofefilm, ligesom ’Antichrist’ op til premieren blev kaldt en gyser, men dog næppe var det i nogen konventionel forstand.

»Men dog som lort«
En komet vil, mere eller mindre, kollidere med kloden, men ikke alt for mange vil dø.

I det mindste vil filmen ikke vise alt for mange dø, fremgik det.

Beklager.  »Jeg er ikke særlig god til det her ...«, sukkede Lars von Trier flere gange under 'Melancholia'-pressemødet i Sverige. Foto: Lærke Posselt På Politikens spørgsmål om, hvordan ’Melancholia’ kommer til at tage sig ud rent visuelt, svarede Trier således: »Som lort«.

Og han uddybede gerne:

»Måske ikke helt så meget som lort som den forrige. Men dog som lort«.

LÆS OGSÅ Stjerneparade er med i ny von Trier-film

Stjerneglitter
De amerikanske filmstjerner Kirsten Dunst og Kiefer Sutherland var de mest feterede af Triers stjerner ved præsentationen, og Charlotte Gainsbourg, der nok så bemærkelsesværdigt lod sit underliv skamfere i ’Antichrist’, er – gætter vi – den anden søster, Dunsts.

Stellan Skarsgård er med og spiller forloveren til brylluppet mellem Dunst og Alexander Skarsgård, Stellans kødelige søn i virkeligheden.

Herudover medvirker notabiliteter som John Hurt og Charlotte Rampling.

»Jeg er ikke særlig god til det her ...«, sukkede Lars von Trier flere gange og trak beklagende på skuldrene, mens pressen ad mere eller mindre gedulgte omveje prøvede at fritte ham ud om anledningen til, at vi alle befandt os i Trollhättan.

En journalist forsøgte at få Trier til at udlægge filmens titel, ’Melancholia’, som endnu et udslag af instruktørens herostratisk berømte ansamling af fobier og berømte nedture, men Trier hoppede ikke på.

Det nærmeste, han kom, var auteurens erkendelse:

»Melankoli kan jeg godt forholde mig til«.

»Fucking Tyskland«
Da en tysk reporter blidt bebrejdede Trier, at han havde lokket den internationale filmpresse til Sverige fra nær og fjern blot for ikke at være spor meddelsom, svarede Trier:

»Hovhov, jeg rejste altså også hele vejen til fucking Tyskland for at lave min forrige film«.

Og sandt at sige blev ’Antichrist’ filmet på location i de dybe skove i Tyskland, et ophold, der angiveligt ikke ligefrem hjalp på den depression, der var afsættet for filmen, der blev en af de største skandalesucceser i Cannes nogensinde.

Optagelserne af ’Melancholia’ har været undervejs i blot tre dage, og mandag var første gang, holdet skød i studierne i Trollhättan, hvor yderligere tre af Triers film er blevet til.

Cannes 2012

22 film deltager i kampen om Guldpalmen 2012 i Cannes.

I takt med at de 22 film er blevet vist i Cannes, har de fået en anmelder-kvotient - et gennemsnit af vurderingerne fra syv toneangivende danske anmeldere i Cannes. De giver mellem én og fire stjerner til filmene. P'erne er anmeldernes bud på en palmevinder.

Thomas Vinterberg: 'Jagten' - 3,9 P

Leos Carax: 'Holy Motors' - 3,6 P

Michael Haneke: 'Amour' - 3,1 P

Carlos Reygadas: 'Post tenebras lux' - 3,0 P

Jeff Nichols: 'Mud' - 3,0 (3 af syv anmeldere) P

Wes Anderson: 'Moonrise Kingdom' - 2,9

Andrew Dominik: 'Killing Them Softly' - 2,7

Ken Loach: 'The Angels' Share' - 2,7

Walter Salles: 'On the Road' - 2,7

Ulrich Seidl: 'Paradise: Love' - 2,7 P

Jacques Audiard: 'De rouille et d'os' - 2,6 P

Matteo Garrone: 'Reality' - 2,6

Sergei Loznitsa: 'In the Fog' - 2,5 (6 anmeldere)

Lee Daniels: 'The Paperboy' - 2,1

John Hillcoat: 'Lawless' - 2,1

Abbas Kiarostami: 'Like Someone In Love' - 2,1

Sangsoo Im: 'Taste of Money' - 2,0 (6 anmeldere)

David Cronenberg: 'Cosmopolis' - 1,9

Christian Mungiu: 'Beyond the Hills' - 1,7

Yousry Nasrallah: 'After the Battle' - 1,4

Alain Resnais: 'Vous n'avez encore rien vu' - 1,4 (5 anmeldere)

Sangsoo Hong: 'In Another Country' - 1,3 (4 anmeldere)

Anmelderne:
De syv anmeldere er Kim Skotte, Politiken, Bo Green Jensen, Weekendavisen, Christian Monggaard, Information, Per Juul Carlsen, DR, Claus Christensen, Ekko, Kristian Lindberg, Berlingske samt Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten.

Der har været 20 danske film i hovedkonkurrencen siden 1946:

2012 'Jagten' - Thomas Vinterberg

2011 'Melancholia' - Lars von Trier (Bedste kvindelige hovedrolle)

2009 ’Antichrist’ – Lars von Trier (Bedste kvindelige skuespiller)

2005 'Manderlay' - Lars von Trier

2003 'Dogville' - Lars von Trier

2000 'Dancer in the Dark' - Lars von Trier (Den Gyldne Palme og bedste kvindelige skuespiller)

1998 'Idioterne' - Lars von Trier

1998 'Festen' - Thomas Vinterberg (Juryens specialpris)

1996 'Breaking the Waves' - Lars von Trier (Grand Prix)

1991 'Europa' - Lars von Trier (Juryens specialpris og juryens tekniske pris)

1988 'Pelle Erobreren' - Bille August (Den Gyldne Palme)

1984 'Forbrydelsens element' - Lars von Trier (Juryens tekniske pris)

1969 'Manden der tænkte ting' - Jens Ravn

1967 'Den røde kappe' - Gabriel Axel (Hædrende omtale/juriens tekniske pris)

1966 'Sult' - Henning Carlsen (Bedste mandlige skuespiller)

1962 'Harry og kammertjeneren' - Bent Christensen

1960 'Paw' - Astrid og Bjarne Henning Jensen

1957 'Qivitoq' - Erik Balling

1946 'Brevet fra afdøde' - Johan Jacobsen

1946 'De røde enge ' - Bodil Ipsen og Lau Lauritzen (Grand Prix)


2 danske instruktører har fået priser for udenlandske produktioner:

2011 'Drive' (USA) - Nicolas Winding Refn (bedste instruktør)

1992 'Den goda viljan' (Sverige) - Bille August (Guldpalmen)

Research: Politikens Bibliotek

Juryformand Nanni Moretti, italiensk skuespiller, instruktør og producent

Hiam Abbass, palæstinensisk skuespiller og instruktør

Andrea Arnold, britisk instruktør og manusskriptforfatter

Emmanuelle Devos, fransk skuespiller

Diane Kruger, tysk skuespiller

Jean Paul Gaultier, fransk designer

Ewan McGregor, britisk skuespiller

Alexander Payne, amerikansk instruktør, manuskriptforfatter og producent

Raoul Peck, haitisk instruktør, manuskriptforfatter og producent

Danskere der har været medlemmer af juryen
Bille August, instruktør (2002)

Research: Politikens Bibliotek

15 priskategorier - ikke alle uddeles hvert år

Guldpalmen for bedste spillefilm

Juryens Grand Prix

Juryens pris

Juryens særpris

Bedste instruktør

Bedste manuskript

Bedste kvindelige skuespiller

Bedste mandlige skuespiller

Pris for bedste tekniske kunstner (Vulcain Prize)

Pris for en livslang indsats for filmkunsten

Den Gyldne Palme for bedste kortfilm

Specialpris til kortfilm

Certain Regard-priser

Cinéfondation - sidekonkurrencen

Det Gyldne Kamera for bedste debutfilm

Research: Politikens Bibliotek

Det er 65. gang, Cannes Film Festival afholdes.

1939: Cannes Film Festival etableres - på grund af Anden Verdenskrig blev den første festival først afholdt i 1946 i det tidligere Casino de Cannes.

1948 og 1950 er de to eneste år, festivalen ikke har været afholdt på grund af manglende finansiering og problemer i den franske filmindustri.

1952: Siden det år har festivalen fundet sted i maj.

1955: Guldpalmen bliver uddelt første gang til filmen 'Marty' af Delbert Mann. Indtil da hed prisen Grand Prix du Festival International du Film.

1968: Festivalen bliver afbrudt på grund af politisk tumult, da blandt andre den franskschweiziske instruktør Jean-Luc Godard anklager festivalen for at gå filmkøbmændenes frem for filmkunstens ærinde.

1983: Bygningen Palais des Festivals på Georges Pompidou Esplanades tages i brug til festivalen.

1993: Guldpalmen uddeles for første og seneste gang til en film af en kvindelig instruktør - newzealænderen Jane Campions 'The Piano'.

Research: Politikens Bibliotek

3.878 journalister og 327 fotografer blev akkrediteret til festivalen 2010.

På 40 år er antallet af akkrediterede journalister femdoblet.

1 dansker har modtaget Cinéfondation (konkurrencen for filmskoleafgangsfilm)
2004: 'Happy Now' - Frederikke Aspöck

5 instruktører har modtaget hovedprisen, Guldpalmen, to gange siden 1955:
Francis Ford Coppola, USA: 'Aflytningen' (1974) og 'Dommedag nu' (1979)
Bille August, Danmark: 'Pelle Erobreren' (1988) og 'Den gode vilje' (1992)
Emir Kusturica, Serbien: 'Far er på forretningsrejse' (1985) og 'Underground' (1995)
Shohei Imamura, Japan: 'Balladen om Narayama' (1983) og 'Ålen' (1997)
Luc og Jean-Pierre Dardenne, Belgien: 'Rosetta' (1999) og 'Barnet' (2005)

Lande med flest Guldpalmer:
USA 15
Italien 9
Frankrig og Storbritannien 7
Danmark og Japan 3
Belgien, Grækenland, Jugoslavien, Polen og Vesttyskland 2

Cirka 150 millioner kroner udgør festivalens budget - hvoraf halvdelen stammer fra offentlige midler, byen Cannes og andre lokale myndigheder.

Derudover bidrager en lang række virksomheder og institutioner sammen med festivalens 15 officielle partnere f. eks. Air France, Renault og L'Oreal.

Det faste personaleteam på festivalen udgør omkring 30 mennesker, der gradvis vokser i løbet af året til at nå op på omkring 850 under selve festivalen og omkring 300 til Marché du Film, som er det kommercielle filmmarked, der kører sideløbende med festivalen.

4.000 film ser en udvælgelseskomité for at kunne skabe programmet for festivalen.

9 gange har to film delt Guldpalmen.

19 grene har Guldpalmen - den er af 24 karat guld.

964 film blev der i alt vist på festivalen i 2010. Danske filmanmeldere ser i gennemsnit omkring 25-30 film på festivalen, mens Weekendsavisens Bo Green Jensen plejer at nå omkring de 40.

26.881 fagfolk deltog i festivalen i 2011. Distributører er de bedst repræsenterede med 4.499 deltagere. Frankrig er det land, der bidrager med flest fagfolk, nemlig 11.465 personer.

2000 ’Dancer in the Dark’ – Lars von Trier

2001 ‘La stanza del figlio’ (‘Sønnens værelse’) - Nanni Moretti

2002 ‘The Pianist’ (‘Pianisten’) – Roman Polanski

2003 ‘Elephant’ – Gus van Sant

2004 ‘Fahrenheit 9/11’ – Michael Moore

2005 ‘L’enfant’ (’Barnet’) – Luc og Jean-Pierre Dardenne

2006 ’The Wind That Shakes the Barley’ – Ken Loach

2007 ‘4 luni, 3 saptamâni si 2 zile’ (‘Fire måneder, tre uger og to dage’) – Cristian Mungiu

2008 ‘Entre les murs’ (‘Klassen’) – Laurent Cantet

2009 ‘Das weisse Band’ (‘Det hvide bånd’) – Michael Haneke

2010 'Lung Boonmee Raluek Chat' (’Onkel Bonmee der kan huske sine tidligere liv’) - Apichatpong Weerasethakul

2011 'The Tree of Life' - Terrence Malick

Research: Politikens Bibliotek

Se også

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 01.12
Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Grandprix-Soluna: »Nå, okay. Den havde jeg ikke lige set komme«

En skuffet Soluna Samay er overrasket over sølle 21 point.

Politik
26. maj. KL. 23.03

Regeringen vil hæve bankskat

Bankerne skal betale mere i skat i den kommende skattereform. Det giver plads til at droppe den forhadte iværksætterskat.

Kultur
26. maj. KL. 23.38

Stjerne fra 'Borgen' og 'Forbrydelsen 2' vil helst ikke genkendes i bussen

Mikael Birkkjær ventede med at blive kendt tv-skuespiller.

Sport Seneste nyt

IBYEN Seneste nyt

Tjek Seneste nyt