Annonce
Film 7. sep. 2010 KL. 13.47

Dansk kortfilm i finalen i Ridley Scott-konkurrence

»Kæmpe optur, at Ridley Scott skal bedømme min film«, siger instruktøren.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Den danske kortfilm 'Honey Moon' klarede cuttet i filmkonkurrencen 'Parallel Lines - Tell It Your Way', der er udskrevet af den britiske instruktør Ridley Scott ('Alien', 'Blade Runner', 'Gladiator).

Brugerne af YouTube stemte den tre minutter korte film ind blandt de fem bedste, og nu er det så op til Ridley Scott at udpege vinderen.

LÆS OGSÅDansk kortfilm dyster i Ridley Scott-konkurrence

'Tell It Your Way'

  • Kortfilmkonkurrencen er udskrevet af elektronikgiganten Philips og Ridley Scott Associates.
  • 600 bidrag har deltaget, heriblandt den danske 'Honey Moon'.
  • En jury, bestående af repræsentanter for Ridley Scott Associates, britiske Bafta og Philips, udvalgte 10 finalister, som brugere på YouTube kunne stemme på indtil 6. september.
  • De fem finalister hedder 'Porcelain Unicorn', 'Honey Moon', 'Baby Time', 'The Deal' og 'The Craftsman'. Brugerne kan stemme frem til 19. september på deres favorit. Vinderen kåres som 'People's Choice'-favoritten.
  • Men den egentlige vinder kåres af filminstruktør Ridley Scott om et par uger. Vinderfilmen kommer i fornemt selskab i Phillips' prisbelønnede serie af kortfilm til 21:9-fjernsynet.
  • Se 'Honey Moon' på Youtube her. Og se de øvrige film i konkurrencen her.

»Det er kæmpeoptur og helt fantastisk. Det er så stort, at Ridley Scott inden for de næste to uger skal sidde og kigge på noget, vi har lavet«, jubler filmens instruktør Torben Bech.

Stramt koncept for filmene
Reglerne i 'Tell It Your Way' er specielle.

Filmene må kun vare i tre minutter og skal indeholde følgende seks korte sætninger, hentet fra Ridley Scott-filmen 'Legend'.

»What is that? It’s a unicorn. Never seen one up close before. Beautiful. Get away, get away. I’m sorry«.

LÆS OGSÅDansk instruktør håber på fremtid med Ridley Scott

600 kortfilm fra hele verden har deltaget i konkurrencen.

»Først ville vi bare blandt de 10 bedste. Da vi så kom det, ville vi blandt de fem bedste. Nu er vi så i finalen, og nu vil vi selvfølgelig vinde. Grænsen rykker sig«.

Havde I regnet med at komme så langt?

»Det var umuligt at vide, om vi ville gå i finalen, for det var jo brugerne, der bestemte. Mens andre har lavet følelsesagtige film, er vores mere teknisk og foregår i et lille lukket univers. Jeg synes, vi har løst opgaven rigtig godt, og jeg synes faktisk, vi fortjener at gå videre«.

Det handler 'Honey Moon' om
'Honey Moon' har blot kostet nogle få hundrede kroner at producere.

Den er optaget på et motel i Albertslund, og i hovedrollerne ses Ole Lemmeke ('Himmel og helvede') og Søren Vejby ('Livvagterne').

Herunder afsløres filmens plot, så hvis du ikke ønsker at vide mere, må du hellere stoppe læsningen nu.

Den dystre film er inspireret af Coen-brødrenes 'No Country For Old Men' og handler om en motelejer (Vejby), der slår et nygift par på bryllupsrejse ihjel.

En detektiv (Lemmeke) dukker uanmeldt op, mens motelejeren er ved at gøre rent efter sin ugerning.

I motelværelset ser man kun et mandelig, og detektiven studser derfor over, at der også står et par damesko ved sengen.


Detektiven har medbragt et mystisk aggregat, en 'enhjørning', der kan kigge ind i fortiden. Han opdager derfor, at motelejeren selv er morderen. Desværre - for ham - når han ikke at opdage den kniv, som motelejeren slår ham ihjel med.

I mellemtiden er det blevet afsløret, at motelejeren har skjult den kvindelige halvdel af brudeparret i det tilstødende værelse.

Hun er også myrdet, men han har iklædt hende en bryllupskjole. Han kysser hende efter at have myrdet detektiven. Hun er nu hans.

»Detektiven er et symbol på motelejerens dårlige samvittighed. Da han dukker op, bliver motelejeren panisk, men beslutter at beskytte sit bytte for enhver pris. Han vil have sin kvinde, og derfor må han slå sin samvittighed ihjel«, forklarer Torben Bech.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 01.12
Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Grandprix-Soluna: »Nå, okay. Den havde jeg ikke lige set komme«

En skuffet Soluna Samay er overrasket over sølle 21 point.

Politik
26. maj. KL. 23.03

Regeringen vil hæve bankskat

Bankerne skal betale mere i skat i den kommende skattereform. Det giver plads til at droppe den forhadte iværksætterskat.

Kultur
26. maj. KL. 23.38

Stjerne fra 'Borgen' og 'Forbrydelsen 2' vil helst ikke genkendes i bussen

Mikael Birkkjær ventede med at blive kendt tv-skuespiller.

Annoncer

Seneste Film

Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe