Da Sofia Coppola sidst var i Venedig, mente mange, at hun burde have vundet med 'Lost in Translation'. Det skete ikke.

Til gengæld tager den amerikanske instruktør nu revanche og har vundet Guldløven med sin nye film 'Somewhere'.

Efter udstyrsstykket 'Marie Antoinette' er Sofia Coppola vendt tilbage til den mere minimalistiske stil fra 'Lost in Translation'.

Datteren på besøg
'Somewhere' er historien om den rast- og rodløse filmstjerne Johnny Marco (Stephen Dorff), som holder sig oppe med piller, sprut og blondiner.

SE FOTOS Guldløvinden Coppola

Han sidder på filmstjernehotellet Chateau Marmont og kukkelurer og det er kun et spørgsmål om tid, før nedtursspiralen for alvor accelererer.

Men så dukker hans 11-årige datter Cleo op.

Det bliver et langt besøg og for første gang i sit liv får Johnny Marco en slags ansvar og retning i sit liv.

LÆS INTERVIEW Dorff: Mor var den bedste i verden

Overraskelserne
Juryen under ledelse af Quentin Tarantino stod for en serie rare overraskelser, da der lørdag aften blev uddelt priser som afslutning på den 67. filmfestival i Venedig.

Mange havde gættet på tunge priser til Darren Aronofskijs 'Black Swan' og Aleksei Fedortjenkos 'Ovsyanki'.

Det fik de ikke, men helt tomhændede måtte de ikke gå hjem.

Forbløffende sølvløve-valg
Mila Kunis fra 'Black Swan' vandt Marcello Mastroianni-prisen, som gives til en skuespiller med fremtiden foran sig.

Helt fortjent gik en Osella for bedste fotografering til 'Ovsyanki's Mikhail Krichman.

Til almindelig forbløffelse gik Sølvløven for bedste instruktion til den spanske instruktør Alex de la Iglesias virtuose, voldelige og efterhånden vildt overgearede 'Balada triste de trompeta'.

En grotesk cirkushistorie med udgangspunkt i Den Spanske Borgerkrig fortalt som en fortælling om morderiske klovner.

Overraskende begejstring for CIA-film
Men endnu mere overraskende i hvert fald for undertegnede var juryens begejstring for Jerzy Skolimowkis 'Essential Killing'.

LÆS OGSÅ Filmfest i Venedig er i klemme mellem Toronto og Rom

Filmen sætter fokus på CIAs hemmelige fængsler ved at at følge en desperat taleban-kriger på hovedkulds flugt i Polen.

Filmen gennemspiller en passionshistorie. Den tavse kriger bliver spillet af Vincent Gallo og han fik minsandten prisen foran bl.a. så oplagte en præstation som Paul Giamatti i 'Barney's Version'.

'Essential Killing' fik også Juryens Special Pris.

Selv om jeg ikke bryder mig meget om filmen, må jeg dog indrømme, at den er konsekvent tænkt og udført som et eksempel på en film med en politisk pointe, der ikke på noget tidspunkt er udtalt politisk.

LÆS OGSÅ Hovederne ruller i Venedig

Græsk overraskelse
Særdeles overraskende var det også, at den unge græske skuespillerinde Ariane Labed vandt prisen som bedste skuespiller.

Men det er er til gengæld overraskende på den gode måde, synes jeg. Den græske film 'Attenberg' instrueret af Athina Rachel Tsangari var et forfriskende indslag på festivalen.

LÆS ARTIKEL Kinas kommunister fejrer fødselsdag med filmstjernerne

Hendes hovedrolleskuespilelr Ariane Labed afslører ikke bare sårbarhed og humor i rollen som den 23-årige Marina, men får også lejlighed til at demonstrere, at hun som skuespiller har både mod, teknisk dygtighed og et veludviklet mimisk kropssprog i filmen om en ung kvinde, som kun tøvende tager fat på tilværelsens mere klistrede erotisk-biologiske aspekter.

Kvinder i førersædet
Hvilket samtidig betyder, at den 67. filmfestival i Venedig satte pris på to film af yngre kvindelige instruktører.

Hvilket i sig selv er lidt af en kulturrevolution i filminstruktørernes stadigvæk meget mandsdominerede verden.

En festival med mange overraskelser undervejs fastholdt det overraskende som en rød tråd lige til det sidste og gav en særlig løve til den alderende independent-instruktør Monte Hellman for at have fundet vej til Venedig med en kryptisk film med titlen 'Road To Nowhere'.