Mindre styring, mere kreativitet og mere frihed.

Det er sammen med en ekstra pose penge den medicin, som de danske filminstruktører anbefaler, der skal til, for at få dansk film tilbage på sporet efter nogle år, hvor både det kunstneriske nybrud og tilskuertallene til danske film er dalet.

LÆS OGSÅFilmkrise kan betyde mere øl og lego i dansk film

Der skal laves flere film for at sikre, at instruktører og manuskriptforfattere udvikler sig, og så er det nødvendigt at øge den offentlige støtte med 20 procent, mener filminstruktørerne, der nu afleverer deres ønskeseddel til det kommende filmforlig.

Argumentet for flere penge er, at dansk film lige som grundforskning og vindmølleenergi er en god investering i fremtiden til gavn for samfundet.

»Det er vigtigt at fastholde volumen for ellers går det ud over kvaliteten. Jo færre film, jo mere forsigtig bliver man og vil forsøge at regne sig til succes. Men det er meget lidt kunst, der er kommet ud af et Excel-ark. Risikovillighed sikrer kvalitet. Og der skal være en høj produktion for at sikre, at der også er en stor succesrate«, siger filminstruktørernes formand, Martin Strange-Hansen.

30 spillefilm om året
Derfor bør politikerne heller ikke følge Filminstituttets oplæg om, at der maksimalt må laves 20-25 spillefilm årligt i Danmark.

Antallet skal op på omkring 30 spillefilm årligt og 35-40 dokumentarfilm, fordi filmproduktion ikke blot handler om kreativitet, men også om at holde håndværket ved lige og udvikle instruktørerne.

Instruktørerne fremhæver, at støtten ikke er blevet løn- og pristalsreguleret i otte år. Samtidig er dvd-salget faldet markant.

LÆS OGSÅPublikum svigter danske film

Direktør for Filminstituttet Henrik Bo Nielsen glæder sig over, at instituttet og instruktørerne er enige om, at det kræver langt større smidighed i uddelingen af filmstøtten end hidtil, hvis man skal fastholde og udvikle dansk film.

Til gengæld mener han ikke, at filmproduktionen i Danmark kan øges, medmindre politikerne kommer med en ekstra pose penge.

»Antalsdiskussionen er lidt gold, før vi ved, hvad der kan lade sig gøre, og hvilke midler der er til rådighed. Vi er nødt til at forbedre økonomien i den enkelte film, fordi den er meget anstrengt i dag. Derfor er det midlerne, der afgør, hvor mange film der kan laves«, siger han.

Vi skal måles på den lange bane
Filminstruktørerne påpeger, at selv om 2009 publikumsmæssigt var et katastrofeår for dansk film, så vandt danske film 34 procent flere priser end i 2008, hvor dansk film satte publikumsrekord.

De anerkender dog, at publikumssvigtet er et problem, men mener, at det til dels skyldes den spændetrøje af sikkerhed og konformitet, som ikke mindst DR’s og TV 2’s store indflydelse på filmstøtten har medført.

LÆS OGSÅFilminstitut vil af med stive støtteregler

Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance blev allerede i forårets medieforlig enige om at beskære tv’s indflydelse og lægge 25 millioner kroner ekstra over i Filminstituttet.

Instruktørerne mener, at frem for at måle dansk films succes på publikumstal og internationale priser på årsbasis bør den måles over længere perioder som fem eller ti år, så man kan se, om det lykkes at fastholde og udvikle det filmtalent, der er i Danmark.

»Dansk film får succes, hvis vi skaber et miljø, hvor vi kan lave instruktører, der bliver et stort aktiv for dansk film, fordi vi har en støtteordning, der understøtter hele vækstkæden i filmbranchen. Så kan der være succes- og kriseår undervejs. Vi har haft ti fede år, og så har de to sidste været smalle. Men vi skal nok få ti fede år igen«, siger Martin Strange-Hansen.

Befolkningens kvittering
Henrik Bo Nielsen fra Filminstituttet er enig et stykke af vejen.

Men han har svært ved at se, at publikum og international anerkendelse ikke fortsat også bør vægte tungt.

»En af grundene til, at vi har kunnet sætte så relativt mange midler af til film, er, at vi befinder os i en del af kunstverdenen, hvor det folkelige engagement er meget stærkt. Derfor er det vigtigt også at se på, om befolkningen faktisk kvitterer for det«, siger han.

Forhandlingerne om filmforliget for 2011-2014 begynder i Folketinget i midten af oktober.