Annonce
Annonce
Annonce
Film 27. okt. 2010 KL. 11.51

'Armadillo' dyster om fornem europæisk filmpris

Dansk dokumentarfilm om krigen i Afghanistan fortsætter med at imponere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den danske dokumentarfilm 'Armadillo' er én af de tre titler, som skal dyste om årets europæiske filmpris inden for denne genre.

Det Europæiske Filmakademi, der står bag prisuddelingen, oplyser, at den danske film har to konkurrenter, den finske 'Livets damp'" og den fransk-tysk-chilenske 'Lysets nostalgi'.

Vinderen kåres i en afstemning blandt filmakademiets godt 2.300 medlemmer. Tidligere har en særlig jury kåret vinderen blandt de udvalgte dokumentarfilm.

LÆS OGSÅArmadillo-fotograf får pris

I 'Armadillo' fortæller instruktøren Janus Metz historien om, hvordan danske soldater lever med krigen i Afghanistan.

LÆS PORTRÆT AF METZ En stædig dokumentarist

Filmen havde verdenspremiere på dette års festival i Cannes, hvor de franske kritikere tildelte den hovedprisen i kategorien Semaine de la Critique.

LÆS ARTIKELArmadillo vinder pris i Cannes

Succesen fortsatte i biograferne, hvor 'Armadillo' solgte godt 118.000 billetter, ligesom filmen kom til at indgå i den offentlige og politiske debat om det danske engagement i krigen.

LÆS OGSÅBiografer stopper 'Armadillo'-dvd

De europæiske priser uddeles ved et stort show i Estlands hovedstad, Tallinn, den 4. december.

Blandt årets europæiske spillefilm er Thomas Vinterbergs 'Submarino' én af de 46, der er udpeget som kandidater. I dette felt skal akademiet finde seks-otte nomineringer, og det sker i forbindelse med filmfestivalen i Sevilla den 6. november.

LÆS OGSÅ'Submarino' er Nordens bedste film

ritzau