Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Film 20. nov. 2010 KL. 14.16

Hvad har Brad Pitt til fælles med en chilensk pornoinstruktør?

Svar: De står begge til at spinde guld på filmversionerne om de 33 minearbejdere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Nogle gange må man respektere filmbranchens foretagsomhed, også selv om ordet ’kynisme’ banker på i underbevidstheden.

13. oktober, for ikke meget mere end en måned siden, blev de indespærrede minearbejdere i Chile trukket op i blitzlyset. På det netop overståede American Film Market blev traileren for den første spillefilm om de underjordiske nationalhelte præsenteret.

LÆS ARTIKEL Redningsaktion tryllebinder hele verden

Bag ’The 33 of San José’ står et argentinsk produktionsselskab, og filmen loves premiereklar allerede i december. 32 chilenske skuespillere og en enkelt bolivianer spiller de indespærrede, helt i pagt med virkelighedens fordeling af nationaliteter.

Traileren – eller tør man gætte på, at det lige så meget er lyntimingen? – har åbenlyst ramt plet. Rettighederne til biografdistribution og dvd-udgivelse i Skandinavien blev straks erhvervet af det norske selskab CCV, og købere fra resten af verden har ifølge The Hollywood Reporter også stillet sig i kø.

Filmede fem dage efter redningsaktionen
Opskriften? Jo, angiveligt lå de første sider af manuskriptet klar allerede få dage efter de første livstegn fra de begravede minearbejdere – mens den spanske instruktør Antonio Recio og hans medforfattere sad i flyet fra Europa til Chile.

I den mere kuriøse ende barsler den chilenske pornoinstruktør Leonardo Barrera ifølge radiostationen Radio Cooperativa med en film, der er sympatisk stemt over for minearbejderne

Forberedelserne stod på under resten af minearbejdernes 69 dage under jorden, så de første scener kunne blive skudt i en nabomine blot fem dage efter virkelighedens happy ending. Man kan godt unde filmprojektets produktionsleder en solid procentdel af indtjeningen eller en virkelig gunstig afspadseringsordning oven på den præstation.

Filmens lynproduktion rejser interessante spørgsmål om rettigheder – spørgsmål, som hvirvler rundt i den chilenske offentlighed i disse uger.

Allerede inden redningsaktionen havde minearbejderne nemlig indbyrdes aftalt, at de ikke ville spinde guld på hinandens pinsler. De første 17 dage, hvor uvisheden fortsat rådede, skulle forblive et anliggende mellem dem selv.

Et bombardement af tilbud
Nu har den kommercielle virkelighed så budt dem velkommen – med et bombardement af invitationer til talkshows og foredrag, interview og filmatiseringer.

De 33 har taget konsekvensen og har fået et advokatteam til at lave et holding-selskab, der sikrer en lige deling af royalties og andre indtægter, mens minearbejderne med visse klausuler gerne må fortælle om deres individuelle oplevelser.

LÆS OGSÅLøftet om tavshed smuldrer blandt minearbejdere

En ting er sikker: Både autoriserede og uautoriserede skildringer kommer væltende de kommende måneder.

Chilenske og amerikanske journalister har ifølge ubekræftede rygter allerede nu bøger klar til trykning, og en af advokaterne for de 33, Edgardo Reinoso, håndterer dagligt cirka ti henvendelser vedrørende rettigheder, skriver det chilenske dagblad El Mercurio.

Brad Pitt har budt på rettigheder
I sidste uge kunne samme avis berette, at Brad Pitts produktionsselskab, Plan B, har budt adskillige millioner dollar samt roller til nogle af virkelighedens minearbejdere i en Hollywood-versionering. I forvejen har en autoriseret chilensk filmatisering, ’Los 33’, planlagt premiere næste år.

I den mere kuriøse ende barsler den chilenske pornoinstruktør Leonardo Barrera ifølge radiostationen Radio Cooperativa med en film, der er sympatisk stemt over for minearbejderne.

Efter spekulationer i medierne om de 33 mænds seksualvaner nede i minen skal man nok ikke føle sig for sikker, og da slet ikke, når arbejdstitlen er ’Minen, der slugte de 33’. ’Una mina’ er også slang for en lækker kvinde.

Mineselskabet sagsøges for psykisk overlast
Der er endnu ikke meldinger om sagsanlæg på vegne af de 33 for uautoriseret brug af deres historie. Måske har advokat Edgardo Reinoso prioriteret en anden opgave for nærværende: De 33 sagsøger nemlig mineselskabet St. Stephens og den chilenske stat, der er overordnet ansvarlig for minedriften, for den psykiske overlast, de har lidt.

Størrelsesordenen: Små 7 millioner danske kroner per person.

Det fremgår ikke af nogle af ovennævnte medier, hvor stor en tilvækst der er af ansøgere til arbejde i de chilenske miner.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 01.12
Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Grandprix-Soluna: »Nå, okay. Den havde jeg ikke lige set komme«

En skuffet Soluna Samay er overrasket over sølle 21 point.

Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Politik
26. maj. KL. 23.03

Regeringen vil hæve bankskat

Bankerne skal betale mere i skat i den kommende skattereform. Det giver plads til at droppe den forhadte iværksætterskat.

Annoncer

Seneste Film

Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe