BERLINALE 2011

Omkring 400 film bliver vist på filmfestivalen i Berlin, der foregår fra 10. til 20. februar.

De mest prestigefyldte priser er Guldbjørnen og Sølvbjørnen.

Adlon, luksushotel ved Brandenburger Tor, som ryger delvist i luften i thrilleren ’Unknown Identity’, som sluttede Berlinalens officielle program.

En eksplosion, der vakte stor jubel og bifald under pressevisningen.

LÆS MERE Filmfestival sluttede passende med action i Berlins gader

Måske fordi mange af filmfestivalens gæstende stjerner bor her og stiller op til de blandt journalister så forhadte gruppeinterview, junkets?

Berlinerne. »Berlinalens største problem er Cannes – alle vil hellere dertil«, skrev en tidligere amerikansk korrespondent i Berliner Morgenpost ved festivalens begyndelse.

Han konkluderede dog selv, at Cannes til gengæld mangler en ting, som den tyske hovedstad af indlysende grunde er ret så fuld af – berlinere.

Og de går i biografen, elsker og diskuterer film, mens almindelige franskmænd ikke engang kan komme i nærheden af filmene i Cannes.

Currywurst. Hvad sker der for den berlinske specialitet?

Først lukkede den lækre pølsebod ved Berlinale Palast, så flyttede man den mest berømte bod ved Eberswalder Strasse U-bahn-station, og nu er den på Alexanderplatz gudhjælpemig også lukket.

Døde Dyr. Lige siden Jeff Bridges skød sin udslidte krikke i åbningsfilmen ’True Grit’, er firbenede væsener omkommet i hobetal i Berlinalens film.

LÆSAnmelderne: Coen-brødrene har skabt sublim western

Hvad er det, de skadede, talende og døde dyr vil sige os? Og hvorfor går det hårdest ud over kattene?

Måske fordi »kattene er dyrenes jøder«, som en gammel nazistisk digter siger det i filmen om terrorgruppen RAF’s forhistorie, ’Wer wenn nicht wir’? Skræmmende.

Eisern Union – tak til mine rødklædte helte fra Østberlin for sejren over Hertha fra det fine vest, der var en langt større overraskelse end nogen film i Berlinalen, for den vanvittige 3-3-kamp mod Osnabrück ude på Alte Försterei og endnu en uforudsigelig favoritslagtning i lørdags ude mod Wuisburg.

Har det ikke noget med film at gøre? Nuvel, ikke desto mindre kalder Berliner Zeitung helt præcist bedrifterne for ’großes Kino’! Enig

Fluesex. Sex har der ikke været meget af i dette års alvorstunge film.

Så tak til Helena Franks animerede, danske kortfilm, ’Heavy Heads’, for at lade kvinden Monika lokke en flue ind under sin kjole med en stump af en kødbolle for at summe sødt mod hendes inderlår. Hot shit.
Foto  fra Coen-brødrenes `True Grit´´. Foto: PR
Gudrun Ensslin – spillet af Lena Lauzemis i filmen om det unge RAF – bør hyldes for at minde os om, hvor smuk, sej og sexet en kvinde kan være uden bare antydning af intimbarbering. Sikke en uldbjørn!

Hermetisk. »Filmen var så hermetisk, at jeg aldrig rigtigt kom ind i den«, sagde tv-værten Dieter Moor på kanalen 3 Sat under finalefesten om den ungarske ’Den torinske hest’.

Desværre gjaldt hans udsagn en hel festival, der lukker sig mere og mere om sig selv i stedet for at sætte den filmiske dagsorden som kollegerne i Venedig og Cannes, mente avisen Der Tagesspiegel, søndag.

Iranere. Fik tiltrængt opmærksomhed og støtte fra Berlin med priserne til ’Jodaeiye Nader Az Simin’, hvis instruktør Asghar Farhadi takkede på vegne af sit folk:

»Et stort og tålmodigt folk af gode mennesker«, som han sagde.

LÆS OGSÅIransk film vandt alt på Berlinalen

John Wayne. Hovedpersonen i den originale version af ’True Grit’, som brødrene Coen ikke interesserer sig for, taler om, ja, praktisk taget aldrig har hørt om:

»Jeg har en 16-årig søn, og jeg tror ikke, han ved, hvem John Wayne er. Vi tænkte overhovedet ikke på ham ... , da vi lavede vores film«, som Joel Coen udtrykte det i Berlin. Well, well ...

LÆS OGSÅJoel Coen: John Wayne er for længst glemt

Kokain. Fyldte lige så meget i samtaler blandt danske filmfolk som på Al Pacinos skrivebord i ’Scarface’.

If you wanna hang out/ you’ve got to take her out; cocaine, som Peter Aalbæks band så smukt sang det ved Det Danske Filminstituts fest.

Lur. Ah, intet er så dejligt som at vågne op under en af de endeløse film under Berlinalen, kikke på uret og konstatere, at man lige var væk i et kvarter. Diagnosen ’Schlafkrankheit’, ’Sovesyge’, som også var titlen på en tysk film i konkurrencen, var ifølge vedholdende rygter det største ønske hos publikum i år.

Medicin, bitte. Festivalens læge gennem 15 år, Christoph Parke, oplyser til Berliner Morgenpost, at usædvanligt mange blev syge med kvalme og opkast i biograferne i år. Døde dyr stinker.

LÆS MEREFilmfest: Stanken af døde dyr hænger over Berlin

Nietzsche. Den ungarske veteran Bela Tarr har lavet en film på to en halv time om, hvad der skete med en hest, den tyske filosof så blive pisket i Torino, hvilket angiveligt gjorde ham sindssyg.

Well, hvad skete der mon egentlig med Napoleons gamle hat, før den blev en kage, Hannibals elefanter eller hvalpene af Hitlers elskede ’førerhund’, Blondi? Der er emner nok for en vaks filmmager.

Opråb. I desperation fra det indiske medlem af juryen, skuespiller Aamir Khan, under en visning af en af filmene i konkurrencen: »Hvem er det, der vælger de film?«.

Pressemøde. Et sted, journalister går hen for at spørge filmfolk om noget. Eller fortælle deres livshistorie, som en midaldrende latinamerikansk kvinde gjorde det på pressemødet for filmen ’Margin Call’.

»Min far var min mor utro i 40 år«, sagde hun i sit såkaldte ’spørgsmål’. Så vidste vi, Kevin Spacey, Jeremy Irons, Demi Moore og filmens øvrige stjerner det.

LÆS OGSÅKevin Spacey går til angreb på grådigheden i ny film

Penge/småpenge. »Om 5 år er vi 40 år. Og 40 – det er næsten 50. Og når man er 50, udbetaler livet kun småpenge til en«, trøstende ord imod alderens hærgen i Miranda Julys film ’The Future’.

Queen. Royalt er på mode – også i film. Madonna instruerer royalt drama, Mads Mikkelsen skal spille Christian VII, og i Berlin var Helena Bonham Carter som dronning Elizabeth i ’Kongens store tale’.

»Jeg har altid haft respekt for de kongelige, og efter indspilningen af denne film er den bare blevet større«, sagde hun i et interview.

RAF. Gjorde slet ikke opgør mod den tyske nazifortid eller den ’falske’ kommunisme i Øst. Tværtimod fastholdt de den holdning, at ideologi er vigtigere end mennesker.

Stod der i en anmeldelse af den fine tyske ’Wer wenn nicht wir’. Og det er jo sandt.

Skilsmisser. Lykkelige slutninger i biografen er so last year. Skilsmissestatistikken er flyttet med op på lærredet. 9 af de 16 film i hovedkonkurrencen byder således på ægteskabelige kriser og brud.

LÆS OGSÅBerlinale: Utroskab førte til terrorisme

Tram. Så overdrevet fedt at lade Berlinalens eneste biljagt i ’Unknown Identity’ slutte med, at en af Berlins charmerende sporvogne, Tram, vædrer to biler og stopper festen. Så kan de at holde sig af skinnerne.

Untergang har ATS jo opkaldt den eventuelt kommende faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland. Det gjorde Berliner Morgenpost så bekymrede, at de i en pænt stor artikel på forsiden møjsommeligt og pædagogisk forklarede læserne, at man ikke skal lade sig fornærme af danskerne.

Vi bruger nemlig ifølge avisen sort humor, som ikke – nødvendigvis – er ondt ment.

Foto  fra actionbraget `Unknown Identity´. Foto: PRVirkeligheden kigger nogle gange ind også i filmens store illusionsnummer. Jeg kunne i hvert fald ikke lade være med at tænke på, at både Vanessa Redgrave og hendes tidligere svigersøn Liam Neeson var i Berlin med hver sin film.

De to mistede i 2009 datteren og hustruen, Natasha Richardson, efter en dramatisk skiulykke.

Wilhelm Freddie. Stor respekt for den danske Shooting Star, Pilou Asbæk, for at nævne maleren som sin store inspirationskilde for bl.a. hans betydning for frigørelsen af porno i Danmark.

X. Mød din eks. Både Madonna og Sean Penn var i Berlin i den forløbne uge. Om de tidligere ægtefæller mødtes, ved vi ikke. Og vi er egentlig også ligeglade. Sådan er det vist med eks’er, ikke sandt?

LÆS MERE Madonna tager til Berlinale med ny film

Yasemin Samdereli, ung tysk-tyrker, har sammen med sin søster skabt den sjoveste film på Berlinalen, ’Alemanya – Willkommen in Deutschland’, der gør tykt grin med både tyrkere, tyskere og Jesus.

Ikke desto mindre fik den en hel biografsal af filmskribenter til at brøle af grin igen og igen. Ergo: Holdninger og politik kan kombineres med humor. Og det gør egentlig bare alting bedre.

Zeitgeist. Tidsånd. »Man skal lave film på en helt bestemt måde for at klare sig på Berlinalen – lige nu skal de ikke have ret meget dialog og være meget langsomme«. Den thailandske instruktør Aditya Assarats.

Ærespris. Vi giver lige gamle JC lidt oprejsning med dette citat fra Berlinale-boss Dieter Kosslick:

»Ingen manuskriptforfatter i Hollywood har fundet på så mange historier og fortællinger som Jesus Christus. Alene derfor burde han få en Æresbjørn. Uanset hvad der sker, er Jesus altid velkommen på Berlinalen«.

ØL. Nu må jeg smutte. Har en aftale med alle mine tyske venner. Astra, Becks, Berliner Kindl, Bitburger, Flensburger, Jever, Krombacher, Paulaner, Radeberger, Sternburg, Veltins, Warsteiner. Prost på byens bedste knejpe, Bodega (beliggenhed desværre hemmelig).

Ånd. Madonna – spøgelset på filmfestivalen, hvor alle talte om hende, men ingen så hende. Men hun var her, boede på hotellet i den lukkede klub SOHO House og solgte sin film ’W.E.’ med stor succes.