Da Susanne Bier triumferende kunne tage imod sin Oscar for ’Hævnen’, var det også en vigtig sejr for dansk film.

13 år efter ’Festen’ var dansk films internationale brand efterhånden blegnet noget, men med en Oscar får opmærksomheden omkring det lille filmland med den bemærkelsesværdige succesrate en opstrammer.

LÆS OGSÅBiers Oscar kan åbne en vigtig dør for Danmark

Men det er ikke Danmark som dogmefilmenes hjemland, der får kunstigt åndedræt. Med Susanne Biers Oscar går moderne dansk film reelt ind i fase 3 og bevæger sig ud i en stadig mere globaliseret verden.

Forfædre pakkede Amerika-kufferten
Da dansk film i 1988 og 89 for første gang fik Oscar-statuetter for Bedste Udenlandske Film, var det som eksponent for en nordisk filmkultur.

Bille Augusts ’Pelle Erobreren’ og Gabriel Axels ’Babettes gæstebud’ var set med amerikanske øjne hjemstavnsfilm fra det gode gamle Museum Nordica.

Historiske film og litterære filmatiseringer, der viste den gamle verden, som den var, dengang skandinaviske forfædre pakkede Amerika-kufferten og rejste vestpå for at blive amerikanere.

Dogme for eksklusiv til Oscar
Fase 2 var ikke længere nordisk, men europæisk. Inspirationen kom fra fransk films ny-bølge, da Dogme 95 symbolsk nok blev søsat i Paris.

Dogme var for radikal og for kunstnerisk eksklusiv til at bejle til Oscar. Anderledes forholdt det sig med festivalerne i Cannes og Berlin.

Med Thomas Vinterbergs ’Festen’ som trækplaster og Lars von Trier som chefideolog gav dogme dansk film rollen som den internationale filmkunsts friske pust og frække rugekasse.

Nu var dansk film Von Trier, Cannes og euro-lavbudget.

Bier kan sætte dagsorden
Susanne Biers ’Hævnen’ indvarsler for alvor fase 3.

’Hævnen’ er en dansk film, men målt på sin sans for dramaturgisk effektivitet er den udadvendt international og med sin grundtematik om hævn kontra tilgivelse klart gearet til det amerikanske.

At filmen også fokuserer på konflikten i Darfur minder om, at en underholdende film om et barsk emne ofte har større gennemslagskraft i den brede bevidsthed end analyser og resolutioner.

LÆS OGSÅMorgenglad Susanne Bier: Oscar har ikke været med i seng

I modsætning til Bille August, som først fik en international og amerikansk karriere efter ’Pelle Erobreren’, er Susanne Bier allerede godt i gang.

Hun har instrueret ’Things We Lost In The Fire’, og ’Brødre’ er blevet genindspillet i USA.

Susanne Bier vil i højere grad end Bille August kunne sætte sin egen dagsorden, frem for ’kun’ at kunne vælge og vrage på de finere hylder.

Når man siger om en film, at den er ’international’, betyder det ofte, at man anser den for effektiv og anonym. Danske ’Hævnen’ er alt andet end ansigtsløs.

International på den ublufærdige måde optræder Bier hjemmevant i emotionernes internationale.

Sats stort på få film
Det betyder ikke, at dansk film nu ensidigt skal fokusere på en produktion af internationalt gangbare melodramaer.

Læren fra et lille filmland med mere succes, end størrelsen logisk berettiger til, er netop, at økonomisk støttet kunstnerisk forskellighed er en styrke.

Lavbudget skal ikke være et dogme, men en vigtig del af spektret. Modsat kan det betale sig at give den hele armen en gang imellem.

’Hævnen’s Oscar beviser, at det er klog politik, at der hvert år bliver satset stort på et lille antal film, og at der ikke må gå rotationsprincip i tildelingen af de ekstra støttekroner.

Det skal være de helt rigtige projekter, der får det store skub.

Lavbudget har ingen chancer i udlandet
’Hævnen’, ’R’ og ’Submarino’ udgør sammen med ’Armadillo’ en forbløffende høst af topfilm fra så lille et filmland.

’R’ med sit ekstreme lavbudget vandt Bodil og Robert, men ville ikke have haft en kinamands chance hos Oscar.

LÆS OGSÅHele verden vil vise Biers 'Hævnen'

Dens innovative bud på dokumentarisk fiktion er en lokal pointe. ’R’ ville heller ikke have haft en chance i Cannes, hvor man automatisk ville have affejet den som en kopi af Jacques Audiards ’Profeten’.

Vinterbergs ’Submarino’ vandt til gengæld Nordisk Råds Filmpris, hvor den med sit gråtunge nordiske filmvejrlig passede som fod i hose.

Oscar er en konservativ herre
Det gælder med andre ord ikke kun om at lave gode film af høj kunstnerisk værdi, men også om at spille sine kort med en vis målrettet kynisme.

Det mest interessante ved film er, hvad de indeholder, og ikke, hvilke medaljer man hænger på dem.

Men når nu medaljerne findes, og man gerne vil lege med, kan man lige så godt prøve vinde dem.

SE FOTO Susannes store aften

’Hævnen’ er et stærkt nutidigt bud på et godt gammeldags filmdrama.

Og at Oscar kan være en klædeligt konservativ herre, blev jo understreget af de mange statuetter til Tom Hoopers ’Kongens store tale’.

LÆS MEREDen store Oscar-vinder snigstormer biograferne