Når man fortæller historien om Charles Darwin og ’Arternes oprindelse’ er det oplagt, at rejse verden eksotisk rundt i kølvandet på HMS Beagle.

Men Jon Amiels ’Creation’ har valgt at fokusere på det andet og udadtil mere stille drama i Darwins liv. Nemlig den lange sjælekamp, som udspillede sig i Downe House efter den lange rejse havde sat Darwin på sporet af Evolutionsteorien.

Skilsmisse foran Perleporten
I to årtier gik Darwin rundt om den varme grød.

Han vidste nemlig udmærket, at teorien om livets gradvise udvikling igennem mange millioner år ville trække tæppet væk under barnetroen på en skabende Gud, der havde klaret ærterne på en uges tid.

Darwins dilemma var i høj grad personligt. Han elskede sin hustru Emma, men som from kristen kunne hun kun se hans livsprojekt som gudsbespottelse. Hun var forfærdet ved udsigten til, at de ved indgangen til efterlivet skulle skilles foran Perleporten.

LÆS OGSÅDarwins familie var fyldt med indavl

Plaget af sygdom og knuget af sorg over tabet af sin ældste datter, Annie, endte Darwin med i sandhedens tjeneste at mønstre kræfter til at skrive det mest banebrydende værk i nyere tid.

Menneskeaben
Som drama er ’Creation’ sat sikkert i scene af Jon Amiel som et følelsesladet drama.

Amiel spejler bl.a. effektivt datteren Annie i den døde orangutang-unge Jenny. Når man ser filmen kan man selvfølgelig ikke betragte Jenny uden tillige at tænke på den berømte karikatur, der i kølvandet på udgivelsen af ’Arternes oprindelse’ fremstillede Darwin som menneskeabe.

LÆS ANMELDELSEHolder Darwins hovedværk?

Ud over sine mange andre kvaliteter var Darwin i faderrollen langt forud for sin tid.

Dette højtbegavede, elskelige og plagede menneske bliver glimrende portrætteret af Paul Bettany og som hans elskede Emma har Jennifer Connelly med de mørke, brændende øjne en rent ud rørende gravitas.

Den indre biograf
I det hele taget er ’Creation’ en overraskende bevægende film om en mand og hans dilemma.

Fanget mellem sorg og nysgerrighed og splittet mellem to slags pligtfølelse - sandhedens og kærlighedens. Det naturvidenskabelige gennembrud fylder lovlig lidt og psykologiseringen af Darwins dilemma bliver meget dominerende fordi Jon Amiel satser på følelserne frem for pædagogikken.

Men mon ikke Darwins betydning er så velkendt, at man kan tillade sig det?

LÆS OGSÅDarwin er blevet misforstået i 150 år

Filmen slutter, hvor et af mine yndlingsbilleder fra den indre biograf begynder: Den aldrende Darwin, der hver søndag følger familien til gudstjeneste. Selv bliver han udenfor imens og går en tur i Guds fri – og menneskets veldresserede – natur.