Der er skuespillere, der er gode selv i dårlige film, det gælder f.eks. Ed Harris. Så er der paradoksalt nok også gode skuespillere, selvom de efterhånden og desværre med tiden har været med i flere dårlige end gode film.

Det gælder på mange måder den meget sympatiske og sofistikerede Eddie Murphy, som mestendels i dag fastholder sin særegne berømmelse på sit oplagte talent med at levere den hysteriske stemme til det neurotiske æsel i animationsfilmene om trolden Shrek.

Bare for hans stemme alene skal du altid vælge den amerikanske version og sky den danske efterligning. Ingen kan som Murphy, der fylder 50 søndag, blot i sin stemme solo lægge oralt en hel personlighed både åben og lukket frem.

PORTRÆT Et stærkt svingende og swingende talent

Og det er sådan set nøglen til hans apparition. Du synes, du kender ham, og det gør du så bare ikke.

Altid elskelig og aldeles charmerende, til at le over og føle empati for. Men indeni gemmer der sig en latent vred og bitter afroamerikaner. En sort mand, som selv i dag med en nougatfarvet præsident synes, at USA er mere racistisk end i sin egen farveblinde selvforståelse.

Sidney Lee ville ikke have en chance
Du ser denne konstante vrede allerklarest i Eddie Murphys karriere i hans debutfilm, ’48 timer’ fra 1982, hvor han i sit Prince of Wales-ternede skræddersyede jakkesæt sætter en hel ølstue fuld af sydstatsracister og skaldepander på plads både verbalt og fysisk.

Den sorte messias eller snarere Murphy som Sankt Michael med sit eget flammesværd på rappe replikker og ord, som ætser blegansigter og andre skiderikker.

LÆS OGSÅEddie Murphy tilbage i Beverly Hills

Vor egen pseudoberømthed Sidney Lee og hans Dixieflags-tatovering ville aldrig have en chance over for Murphy, der indædt hader hvidt affald, hvad enten den er fra USA eller andre steder fra, hvor mennesker symbolsk hylder hvid (over)magt.

Homofobi og prutter
Det er helt naturligt for Eddie Regan Murphy.

Født i 1961 i en fattig, men stolt familie i det mere end brogede arbejderkvarter New Jersey tæt på New York. Her kunne du på din skolevej både støde ind i sorte pantere og nynazister.

Murphy lærte at forsvare sig, street-wise hurtig i kæften, men også fysisk i stand til at slå kæben af led på en hver modstander.

Hans gennembrud kom i 1980’erne som stand-up-komiker i det berømte ’Saturday Night Live’, hvor hans humor var skelsættende og grænseoverskridende.

Han kunne i ét og samme hug lange ud efter indendørsarkitekter med løse håndled og fortælle helt naturligt om at prutte i barndommens badekar. Og slippe af sted både med homofobi og fjært på en hjertelig facon. Alle elsker Eddie, selv når han er værst, lavest og mest plat.

Den tossede professor
Efter debuten over for en meget bondsk Nick Nolte i ’48 timer’ kom der både en floppet toer til denne og hele tre omgange ’Frækkere end politiet tillader’.

Plus en række ligegyldige lystspil, som klart viste, at vi talte om en scenevant komiker på desperat udkig efter en film, som kunne eksponere hans talent i mere episke former end blot det at kæfte muntert og modigt op.

Murphys komiske slægtskab med den geniale Jerry Lewis kom med hans genindspilning af den tossede professor, ’The Nutty Professor’ fra 1996, som sågar også fik en toer fire år efter.

Så blev han større og større i sine voluminøse skikkelser i film såsom ’Familien Klump’ og ’Dr. Doolittle’. Som om denne atletiske adonis i sort ville udstille den overvægtige farvede befolknings trøstespisende vægtfyldige klodsethed.

Og tag ikke fejl. Kun en neger må kalde en neger for en neger, endog en nigger! Det er just, hvad Eddie Murphy gør med sine udstillinger af sine landsmænd og racefæller bedøvet af fastfood og bedugget af illusionen om, at alt er okay i Guds eget land.

Den undertryktes ret
I skrivende stund er Eddie Murphys bedste film med en markant hovedrolle mere end ti år gammel.

LÆS ARTIKEL Eddie Murphy kan dårligt synke dybere

Nemlig ’Bowfinger’ fra 1999, hvor han over for en anden ujævn og noget slingrende komiker, Steve Martin, spiller en sort nørd og kluntet brilleabe. Igen med kærlig brod mod stereotyper udi gradbøjninger af farvet hud på en senmoderne Onkel Tom.

Men med en karakterrolle i ’Dreamgirls’ fra 2007 viser han kontant, at han er på vej til at lægge sin karriere om i retning af mere seriøse tiltag.

LÆS ANMELDELSEDreamgirls

Fair nok, men vi er nogen, som synes, at Eddie Murphy er mest suveræn og sublim, når han grotesk og burlesk trykker den af som arrogant og indigneret sort mand i USA. Selvironisk med den undertryktes selvtagne ret til at lufte heftige fordomme mod alt og alle – fra bøsser til ballerinaer, hvide kvinder, små kæledyr og andre fjender.