Annonce
Annonce

Seneste Nyt

Seneste TV

I dag

I går

Seneste uge

Film 26. maj. 2011 KL. 09.55

Årets store dokumentar afdækker oliekatastrofe

'Deepwater Horizon' er deprimerende konkret. Katastrofen er kun lige begyndt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
 print
AF Kim Skotte

Cannes 2012


Cannes Film Festival nr. 65. finder sted 16.-27. maj 2012. 22 film kæmper i hovedkonkurrencen om Guldpalmen.

BESØG det officielle Cannes-site (eksternt link)

22. april 2010 eksploderede og sank BP’s boreplatform ’Deepwater Horizon’ i Den Mexicanske Golf ud for Louisianas sårbare kyst. Olien væltede ud af borehullet i månedsvis. Medierne strømmede til, og olieindsmurte fugle og tilsvinede kyster fyldte alle kanaler.

Katastrofen uden lige
Det kom snart frem, at massive besparelser og lemfældig sikkerhed havde banet vej for ulykken. BP med det dårlige rygte, hvad angår sikkerhed, havde sparet på den, selv om man vidste, det var ekstremt risikabelt at bore på så dybt vand. Dybere end nogen andre før havde gjort.

Katastrofen udviklede sig til det hidtil værste olieudslip.

LÆS OGSÅPressen modtager 'Melancholia' med høflige klapsalver

777.037.744 liter råolie fossede ud, og 7.000.000 liter kemiske opløsningsmidler blev hældt ud over olien fra fly i forsøg på at bekæmpe den. Eller rettere for at afdramatisere udslippets størrelse. Det er, hvad den amerikanske dokumentarfilm ’The Big Fix’ hævder.

Filmen havde premiere på den netop overståede Cannes Filmfestival.

Slet ikke forbi
Kort efter udslippet kom videnskabsmænd med professor Ed Overton fra Louisiana State University i spidsen og kunne i alle de store medier beroligende berette, at små bakterier og mikrober var godt i gang med at guffe olien i sig. Naturen ville klare ærterne. Snart ville der ikke være noget problem.

Det var ikke ligefrem en sund prognose, påpeger ’The Big Fix’.

I filmen tager de to filmskabere og miljøaktivister Josh og Rebecca Tickell til Josh Tickells hjemstat for at se nærmere på det bemærkelsesværdigt tavse efterspil efter ’Deepwater Horizon’.

Filmens mest nedslående konklusion er, at katastrofen slet ikke er forbi, men på en måde kun lige begyndt.

Kim Skotte

At Ed Overtons afdeling på Louisianas Universitet modtog massive donationer fra BP, kort inden Overton pludselig indså bakteriernes mirakuløse egenskaber, er kun én af de mange rare ting, de dokumenterer i filmen.

Filmens mest nedslående konklusion er, at katastrofen slet ikke er forbi, men på en måde kun lige begyndt. Medierne er for længst rejst videre, men elendigheden er end ikke i aftagende. Ægteparret Tickell interviewer lokale beboere, opsøger lukkede strande og snakker med eksperter af alle slags.

Kemikalier fjerner ikke olien
Billedet, der tegner sig, er deprimerende. De store oliefirmaers katastrofeberedskab var stort set ikkeeksisterende. I stedet hældte BP fra luften millioner af liter af det giftige kemikalieprodukt Corexit ud i havmiljøet. Corexit blev opfundet i forbindelse med ’Exxon Valdez’-katastrofen ud for Alaskas kyst.

Corexit nedbryder olien, så den ikke kan ses, men den fjerner den ikke. Olien bliver i stedet forvandlet til småbitte oliedråber. Den får olien til at forsvinde for det blotte øje.

Men den gør også, at olien kan trænge ind igennem cellemembranerne og gøre ubodelig skade på havets dyr og planter og hos de mennesker, som kommer i kontakt med olie og Corexit via vand, dyr, vind og vejr. Corexit vil kunne spille en nedbrydende rolle for helbredssituationen i Louisiana i mange år fremover.

I begyndelsen var man lettet over udslippets tilsyneladende beskedne omfang. Det Hvide Hus erklærede på et tidligt tidspunkt, at nu var tre fjerdedele af olien væk. Det viste sig at være et falsk håb. Meget af den særlig tunge olie fra den ekstremt dybe boring lå i stedet som store øer af olie under overfladen.

Da man fandt ud af det, begyndte BP at pumpe Corexit ud i olien på mange meters dybde i stedet.

Oligarki
Regningen begynder at hobe sig op. 90 procent af koralrevet er dødt. 90 procent af fisk og skaldyr er i store havområder gået samme vej. Delfinerne masseaborterer og dør. Rejefiskeriet er rabundus. En lukrativ fødevareindustri er reduceret til en skygge af sig selv. Fiskerne har ikke noget at lave, og kemikalierne hvirvler rundt i miljøet.

Mærkelige sygdomme florerer massivt. Folk får væskende huller i huden og sære sår. Åndedrætsproblemer, hjertegalop, hovedpine og ’kemisk lungebetændelse’ plager tusindvis af mennesker.

Også den ene af filmens to instruktører, Rebecca Tickell, får blærer på huden, huden på fødderne falder af i flager efter en sejltur og gåture på stranden. Og hun får konstateret ’kemisk lungebetændelse’.

LÆS OGSÅ Stjerner elsker von Trier og ikke pengene

Under hele forløbet har BP travlt. Med at pløje olie ned i sandet, så strandene kan se pæne ud. Med at sprede olien med Corexit. Med at få sig et grønt image med sloganet ’Beyond Petroleum’ og med at presse på, så tilladelse til nye olieboringer på dybt vand ikke bliver alt for forsinket.

Ifølge Tickell-parrets film kan de dog tage det helt roligt. Tilladelserne kom.

Deprimerende konkret
Hvad angår medgørlighed over for olieindustrien har der ikke været stor forskel på præsidenterne Obama og Bush.

Så længe olieindustrien og de store banker – J.P. Morgan har 25 procent af aktierne i BP – finansierer de fleste politikeres kampagner, kan de amerikanske vælgere, ifølge ’The Big Fix’, regulært kun selv bestemme, hvilken af de to kandidater, som de store korporationer har besluttet sig for at støtte med flest penge, der skal vinde. Skal man tro ’The Big Fix’, er USA godt på vej til at blive et ’oliegarki’.

Det er i hvert fald konklusionen på ’The Big Fix’, der har status som dette års dokumentarfilm a la Michael Moore.

LÆS OGSÅMichael Moore vil genåbne gammeldags biografer

En politisk dokumentarfilm, som er lige ved at blive svimmel over at se skumle forbindelser mellem alt og alle, men som, hvad angår skildringen og analysen af de fortsatte ødelæggelser i kølvandet på ’Deepwater Horizon’, er deprimerende konkret.

Det kommer til at vare mange år, før et af verdens rigeste farvande kommer sig oven på denne katastrofe. Måske sker det aldrig. For indbyggerne i den lille stat Louisiana har Big Oil og fiskeindustrien hidtil været de to store indtægtskilder. Louisiana stod for 30 procent af USA’s produktion af rejer og skaldyr. Nu er kun den ene industri i vigør.

Den store fisk sked på den lille. Og ud for Louisianas kyst borer 4.000 boretårne stadig på livet løs i stadig dybere vand og dermed også med stadig større risiko for, at noget går galt.

Cannes 2012

22 film deltager i kampen om Guldpalmen 2012 i Cannes.

I takt med at de 22 film er blevet vist i Cannes, har de fået en anmelder-kvotient - et gennemsnit af vurderingerne fra syv toneangivende danske anmeldere i Cannes. De giver mellem én og fire stjerner til filmene. P'erne er anmeldernes bud på en palmevinder.

Thomas Vinterberg: 'Jagten' - 3,9 P

Leos Carax: 'Holy Motors' - 3,6 P

Michael Haneke: 'Amour' - 3,1 P

Carlos Reygadas: 'Post tenebras lux' - 3,0 P

Jeff Nichols: 'Mud' - 3,0 (3 af syv anmeldere) P

Wes Anderson: 'Moonrise Kingdom' - 2,9

Andrew Dominik: 'Killing Them Softly' - 2,7

Ken Loach: 'The Angels' Share' - 2,7

Walter Salles: 'On the Road' - 2,7

Ulrich Seidl: 'Paradise: Love' - 2,7 P

Jacques Audiard: 'De rouille et d'os' - 2,6 P

Matteo Garrone: 'Reality' - 2,6

Sergei Loznitsa: 'In the Fog' - 2,5 (6 anmeldere)

Lee Daniels: 'The Paperboy' - 2,1

John Hillcoat: 'Lawless' - 2,1

Abbas Kiarostami: 'Like Someone In Love' - 2,1

Sangsoo Im: 'Taste of Money' - 2,0 (6 anmeldere)

David Cronenberg: 'Cosmopolis' - 1,9

Christian Mungiu: 'Beyond the Hills' - 1,7

Yousry Nasrallah: 'After the Battle' - 1,4

Alain Resnais: 'Vous n'avez encore rien vu' - 1,4 (5 anmeldere)

Sangsoo Hong: 'In Another Country' - 1,3 (4 anmeldere)

Anmelderne:
De syv anmeldere er Kim Skotte, Politiken, Bo Green Jensen, Weekendavisen, Christian Monggaard, Information, Per Juul Carlsen, DR, Claus Christensen, Ekko, Kristian Lindberg, Berlingske samt Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten.

Der har været 20 danske film i hovedkonkurrencen siden 1946:

2012 'Jagten' - Thomas Vinterberg

2011 'Melancholia' - Lars von Trier (Bedste kvindelige hovedrolle)

2009 ’Antichrist’ – Lars von Trier (Bedste kvindelige skuespiller)

2005 'Manderlay' - Lars von Trier

2003 'Dogville' - Lars von Trier

2000 'Dancer in the Dark' - Lars von Trier (Den Gyldne Palme og bedste kvindelige skuespiller)

1998 'Idioterne' - Lars von Trier

1998 'Festen' - Thomas Vinterberg (Juryens specialpris)

1996 'Breaking the Waves' - Lars von Trier (Grand Prix)

1991 'Europa' - Lars von Trier (Juryens specialpris og juryens tekniske pris)

1988 'Pelle Erobreren' - Bille August (Den Gyldne Palme)

1984 'Forbrydelsens element' - Lars von Trier (Juryens tekniske pris)

1969 'Manden der tænkte ting' - Jens Ravn

1967 'Den røde kappe' - Gabriel Axel (Hædrende omtale/juriens tekniske pris)

1966 'Sult' - Henning Carlsen (Bedste mandlige skuespiller)

1962 'Harry og kammertjeneren' - Bent Christensen

1960 'Paw' - Astrid og Bjarne Henning Jensen

1957 'Qivitoq' - Erik Balling

1946 'Brevet fra afdøde' - Johan Jacobsen

1946 'De røde enge ' - Bodil Ipsen og Lau Lauritzen (Grand Prix)


2 danske instruktører har fået priser for udenlandske produktioner:

2011 'Drive' (USA) - Nicolas Winding Refn (bedste instruktør)

1992 'Den goda viljan' (Sverige) - Bille August (Guldpalmen)

Research: Politikens Bibliotek

Juryformand Nanni Moretti, italiensk skuespiller, instruktør og producent

Hiam Abbass, palæstinensisk skuespiller og instruktør

Andrea Arnold, britisk instruktør og manusskriptforfatter

Emmanuelle Devos, fransk skuespiller

Diane Kruger, tysk skuespiller

Jean Paul Gaultier, fransk designer

Ewan McGregor, britisk skuespiller

Alexander Payne, amerikansk instruktør, manuskriptforfatter og producent

Raoul Peck, haitisk instruktør, manuskriptforfatter og producent

Danskere der har været medlemmer af juryen
Bille August, instruktør (2002)

Research: Politikens Bibliotek

15 priskategorier - ikke alle uddeles hvert år

Guldpalmen for bedste spillefilm

Juryens Grand Prix

Juryens pris

Juryens særpris

Bedste instruktør

Bedste manuskript

Bedste kvindelige skuespiller

Bedste mandlige skuespiller

Pris for bedste tekniske kunstner (Vulcain Prize)

Pris for en livslang indsats for filmkunsten

Den Gyldne Palme for bedste kortfilm

Specialpris til kortfilm

Certain Regard-priser

Cinéfondation - sidekonkurrencen

Det Gyldne Kamera for bedste debutfilm

Research: Politikens Bibliotek

Det er 65. gang, Cannes Film Festival afholdes.

1939: Cannes Film Festival etableres - på grund af Anden Verdenskrig blev den første festival først afholdt i 1946 i det tidligere Casino de Cannes.

1948 og 1950 er de to eneste år, festivalen ikke har været afholdt på grund af manglende finansiering og problemer i den franske filmindustri.

1952: Siden det år har festivalen fundet sted i maj.

1955: Guldpalmen bliver uddelt første gang til filmen 'Marty' af Delbert Mann. Indtil da hed prisen Grand Prix du Festival International du Film.

1968: Festivalen bliver afbrudt på grund af politisk tumult, da blandt andre den franskschweiziske instruktør Jean-Luc Godard anklager festivalen for at gå filmkøbmændenes frem for filmkunstens ærinde.

1983: Bygningen Palais des Festivals på Georges Pompidou Esplanades tages i brug til festivalen.

1993: Guldpalmen uddeles for første og seneste gang til en film af en kvindelig instruktør - newzealænderen Jane Campions 'The Piano'.

Research: Politikens Bibliotek

3.878 journalister og 327 fotografer blev akkrediteret til festivalen 2010.

På 40 år er antallet af akkrediterede journalister femdoblet.

1 dansker har modtaget Cinéfondation (konkurrencen for filmskoleafgangsfilm)
2004: 'Happy Now' - Frederikke Aspöck

5 instruktører har modtaget hovedprisen, Guldpalmen, to gange siden 1955:
Francis Ford Coppola, USA: 'Aflytningen' (1974) og 'Dommedag nu' (1979)
Bille August, Danmark: 'Pelle Erobreren' (1988) og 'Den gode vilje' (1992)
Emir Kusturica, Serbien: 'Far er på forretningsrejse' (1985) og 'Underground' (1995)
Shohei Imamura, Japan: 'Balladen om Narayama' (1983) og 'Ålen' (1997)
Luc og Jean-Pierre Dardenne, Belgien: 'Rosetta' (1999) og 'Barnet' (2005)

Lande med flest Guldpalmer:
USA 15
Italien 9
Frankrig og Storbritannien 7
Danmark og Japan 3
Belgien, Grækenland, Jugoslavien, Polen og Vesttyskland 2

Cirka 150 millioner kroner udgør festivalens budget - hvoraf halvdelen stammer fra offentlige midler, byen Cannes og andre lokale myndigheder.

Derudover bidrager en lang række virksomheder og institutioner sammen med festivalens 15 officielle partnere f. eks. Air France, Renault og L'Oreal.

Det faste personaleteam på festivalen udgør omkring 30 mennesker, der gradvis vokser i løbet af året til at nå op på omkring 850 under selve festivalen og omkring 300 til Marché du Film, som er det kommercielle filmmarked, der kører sideløbende med festivalen.

4.000 film ser en udvælgelseskomité for at kunne skabe programmet for festivalen.

9 gange har to film delt Guldpalmen.

19 grene har Guldpalmen - den er af 24 karat guld.

964 film blev der i alt vist på festivalen i 2010. Danske filmanmeldere ser i gennemsnit omkring 25-30 film på festivalen, mens Weekendsavisens Bo Green Jensen plejer at nå omkring de 40.

26.881 fagfolk deltog i festivalen i 2011. Distributører er de bedst repræsenterede med 4.499 deltagere. Frankrig er det land, der bidrager med flest fagfolk, nemlig 11.465 personer.

2000 ’Dancer in the Dark’ – Lars von Trier

2001 ‘La stanza del figlio’ (‘Sønnens værelse’) - Nanni Moretti

2002 ‘The Pianist’ (‘Pianisten’) – Roman Polanski

2003 ‘Elephant’ – Gus van Sant

2004 ‘Fahrenheit 9/11’ – Michael Moore

2005 ‘L’enfant’ (’Barnet’) – Luc og Jean-Pierre Dardenne

2006 ’The Wind That Shakes the Barley’ – Ken Loach

2007 ‘4 luni, 3 saptamâni si 2 zile’ (‘Fire måneder, tre uger og to dage’) – Cristian Mungiu

2008 ‘Entre les murs’ (‘Klassen’) – Laurent Cantet

2009 ‘Das weisse Band’ (‘Det hvide bånd’) – Michael Haneke

2010 'Lung Boonmee Raluek Chat' (’Onkel Bonmee der kan huske sine tidligere liv’) - Apichatpong Weerasethakul

2011 'The Tree of Life' - Terrence Malick

Research: Politikens Bibliotek

Se også

Annonce
Annoncer
Fokus
Det arabiske oprør
27. maj. KL. 09.39
massakre. Billedet her stammer fra en amatørvideo udsendt via Shaam News Network i går. Det viser angiveligt et såret barn i byen Houla, hvor mere end 90 i går blev dræbt. 32 af dem var ifølge FN børn. - Foto: Anonym/AP

32 børn under 10 år dræbt i syrisk massakre

Oppositionshær opsiger Annans fredsplan, så længe FN ikke beskytter civile.

Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Medier
27. maj. KL. 01.12
Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Grandprix-Soluna: »Nå, okay. Den havde jeg ikke lige set komme«

En skuffet Soluna Samay er overrasket over sølle 21 point.

Sport Seneste nyt

IBYEN Seneste nyt

Tjek Seneste nyt