Annonce
Annonce

Sektioner

Medier

Aktuelle temaer

Satire

Genveje

Services

Andre websites

Kontakt

Fokus Cannes 2013

Annonce
Film 22. maj. 2011 KL. 00.58

Kim Foss: Kaurismäki har fået kritikernes pris i Cannes

Granddirektør Kim Foss har forladt Cannes - på cykel og med fire-fem film i bagagen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
AF Kim Foss, Cannes

Cannes 2013


Cannes Film Festival nr. 66. finder sted 15.-26. maj 2013. 20 film kæmper i hovedkonkurrencen om Guldpalmen.

BESØG det officielle Cannes-site (eksternt link)

FOSS I CANNES


50-årige Kim Foss deltager i Cannes som lige dele indkøber og filmelsker.

Kim Foss er direktør for Grand Teatret i København og biografens søsterselskab Camera Film, der distribuerer film til det danske biografmarked.

I Cannes jagter han sammen med kollegaen Mette rettighederne til de bedste film i Guldpalmefeltet. Sidste år hjemtog han Grand Prix-vinderen ’Om guder og mænd’, mens han de to foregående år hjemtog Guldpalmevinderne ’Klassen’ og ’Det hvide bånd’.

FIPRESCI?

Det er vist de færreste, der ved, hvad der gemmer sig bag den forkortelse, så her kommer det: Fédération Internationale de la Presse Cinématographique.

’Fast and Furious’ klarer sig fint foruden, men de film, vi importerer, er nødt til at vinde kritikernes gunst, hvis de skal gøre sig gældende på markedet.

Så lørdagens gode nyhed er, at de internationale filmkritikeres pris tilfalder en film, jeg har brugt det meste af en uge på at få i hus:

Aki Kaurismäkis fransksprogede (i det omfang, der tales i filmen, naturligvis, for den finske instruktør gør sig i fåmælte karakterer) ’Le Havre’.

Little Bob
Vi er mange, der stadig klukker over den franske havnebys helt egen Little Richard, Little Bob, som gav et enkelt nummer i filmen (og alt for mange til den finske fest tidligere på ugen).

KIM FOSS 4 Den norske Trier burde have kæmpet om palmen

Første gang den diminutive mand tonede frem på lærredet, troede jeg, at han var en gammel bedstemor, men skinnet bedrog.

Kaurismäki har jeg slet ikke set hernede, men det er faktisk instruktøren selv, jeg forhandler med. Pr. stedfortræder.

Stråmanden m/k hedder Brigitte Suarez, og hun sælger film for tyske Match Factory, der også tager hånd om Ole Christian Madsens film på det internationale marked.

FILMREDAKTØREN Kaurismäki har hjertet på rette sted

Brigitte er bekendt med min fortid som tæppesælger i Berlin (og den historie skal vi ikke ind på her), så vanen tro foregår vores forhandlinger på tysk.

Jeg kan derfor have misset nogle finere nuancer i forhandlingsforløbet og bør måske være mere end almindeligt tilfreds med den minimumsgaranti, vi efter mange tovtrækkerier er landet på.

Ingen palme-’dummebøde’
Det viser sig i hvert fald, at gode kolleger har erhvervet rettighederne for Holland og Belgien for et beløb, der godt tyve gange højere end den minimumsgaranti, vi har lagt for Danmark. Kaurismäki.  Den finske instruktør under pressemødet for 'Le Havre', der forventes at få en eller anden fin pris ved palmeshowet søndag aften. Her pulser Aki Kaurismäki på en elektronisk cigaret, fordi han ikke længere må ryge inden for i festivalpalæet i Cannes. Foto: AP

Brigitte accepterede også, at jeg ikke lagde den efterhånden obligatoriske ’bumper’ i fald filmen skulle hjemtage en af årets hovedpriser.

Det var vi trykket hånd på, så jeg ser frem til søndagens prisuddeling i forvisning, om at der ikke løber yderligere på fakturaen.

KIM FOSS 3 Camilla hvem?

Afslutningen følger jeg hjemme fra kolonihaven, for lørdag blev udsigten over den franske riviera erstattet med det lille søkig vi har fra haveforeningen og over til Dyssen på Christiania.

På cykel til lufthavnen
Ikke noget dårligt bytte på en solskinsdag, hvor børnene har grineflip og syrenerne ikke er afblomstret, som jeg synes de plejer at være efter endt festival.

Det har været en lang dag, for jeg satte tidligt ud fra Cannes.

Jonas, som har afløst Mette i Camera-lejren, tog min bagage med til lufthavnen, så jeg kunne prøve noget helt nyt: At cykle de godt 25 kilometer fra Cannes til Nice lufthavn.

OVERBLIK Fire danske anmeldere gør status før finalen

Det fortrød jeg ikke. Halvanden times stilfærdig tråd med masser af havduft og skøn udsigt til de sneklædte Alper i baggrunden.

Og ikke en filmstjerne, instruktør eller paparazzi i miles omkreds.

Muren
Pressefolkene plejer at tale om at ramme muren godt midtvejs i festivalen, men for mig indtræder trætheden først til allersidst.

Måske også på grund af den fodboldkamp, som kloge hoveder har lagt lige midt i festivalen, og som vi aktive spillere prioriterer højere end noget andet hernede.

KIM FOSS 2 Vi skal tale med vores børn

Systemet har brug for at blive brugt til andet end snak og lange dage i ukomfortable biografstole (og for god ordens skyld: Resten af verden vandt 4-3 over Europa-holdet, der for andet år i træk havde fløjet den australske skuespiller Anthony LaPaglia ind for at vogte målet).

Fire, måske fem nye titler
Inden weekenden fik jeg også lukket en aftale med Jakob fra NonStop i Sverige, som har købt de skandinaviske rettigheder til Robert Guédiguians ’Kilimanjaros sne’. Titlen er sakset fra Hemingway, men filmen udspilles - som næsten altid hos Guédiguian - i havnekvarteret L'Estaque i Marseilles. Med fuldt blus på hverdagens helte.

Med Nanni Moretti og Joachim Triers film er vi nu oppe på fire nye titler. Og en femte er muligvis på vej, men det må den kommende uge vise.

Til middag med Refns
Min sidste festivaldag sluttede med manér.

Anders Refn inviterede på middag for den nærmeste familie, og her er jeg heldig at høre lidt med, for Anders’ bror Peter Emil var min for-forgænger i embedet.

Anders er både i byen, fordi han har været instruktørassistent på ’Melancholia’, og fordi hans søn Nicolas (Jang blandt venner) er med i det fine felt med ’Drive’.

LÆS MERE 'Drive' er en lille knaldhård perle af en film

Før Jang sprang ud som instruktør, var han akkrediteret for Camera Film, som han scoutede film for.

Martin fra Arte
Resten af selskabet skal til galla, men jeg har set filmen (og frydet mig i hemmelighed, for det er ikke god tone at galpe for meget op om de film, man ser ved lukkede visninger før premieren) og ringer i stedet til min tyske ven Martin og inviterer ham på et glas vin.

Martin er manuskriptforfatter, men er i Cannes med sit andet arbejde – som kulturjournalist på den fransk-tyske tv-station Arte.

KIM FOSS 1 Mon søvngænger-kannibalen skal med hjem?

Sidst jeg så ham var på Husmanns vinstue, hvor vi endte efter Martin have været i København for at lave et indslag om et værested på Vesterbro.

’Persona non grata’-tshirts
Vi får drøftet hele Guldpalme-feltet, for Martin har set næsten alt.

Og så drøfter vi Trier-gate (eller Nazi-gate, som Wendy fra Screen kalder den), og Martin fortæller om en kollegas idé:

At trykke et lynoplag af tshirts med teksten ’Persona Non Grata’ og sælge dem på Croisetten i Cannes. Det er for sent nu, men der havde helt sikkert ligget en god forretning dér.

LÆS ARTIKEL Forfatter til von Trier-bog: »Så fandt han endelig grænsen«

Jeg tror, at rigtigt mange ville have båret trøjen hernede, for nok har Trier fortalt sig, men de folk jeg møder, er enige om at festivalledelsen har overreageret.

Reception for Refn på tagterassen
Efter midnat er der reception for ’Drive’ på en luftig tagterrasse med udsigt over hele Cannes. Jang modtog 18 minutters stående ovationer, fortalte Louise, der havde taget tid.

Hun fortalte også, at hans læber havde bævet imens, men da jeg langt om længe får snakket med ham er han sit eget, rolige jeg og i fuld færd med at drøfte kommende projekter. Palmer eller ej: Man skal ikke hvile på sine laurbær.

Jeg nøjedes med en enkelt drink, for jeg havde min cykeltur foran mig.

Debutantpris til Runarsson?
Men så rendte jeg ind i islandske Rúnar Runarsson, der var i festhumør. Så natten blev rundet af på Rúnars altan – med champagne serveret i kaffekopper.

LÆS ARTIKEL Islandsk 'halvdansker' brænder igennem i Cannes

’Volcano’ er nomineret til Camera d’Or – debutantprisen i Cannes – så hvem ved: Måske har nogen hvisket ham noget i øret?

Han er i hvert fald stadig i byen op til præmieuddelingen, og det plejer man ikke at være uden årsag.