6 hjerter i Politiken
Mildred Pierce (Oscar®-vinder Kate Winslet) lever et hårdt liv som enlig mor i Los Angeles under depressionen. Todd Haynes instruerer denne roste miniserie i fem dele.
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 45 kr.
Alm. pris 50 kr
|
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 320 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|





Sponsor truer med at fyre Lars von Trier
upopulær. Lars von Trier gik alt for langt, da han i Cannes erklærede sig nazist. Det mener Arte, den store tysk-franske tv-station, som nu overvejer at droppe sin årelange filmstøtte til Trier. Arkivfoto: Francois Mori/AP
Lars von Triers filmsponsor, den magtfulde tv-station Arte, overvejer at droppe instruktøren.
Seneste Nyt
Seneste TV
TV Lock 'n' load: Detroits kvinder bevæbner sig
TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen
TV Kim Skotte: Cannes har haft mere til hovedet end til hjertet
TV Se de bedste og vildeste bud på en ny Rådhusplads
TV Ny vinkel: Se stuntmanden styrte mod jorden uden faldskærm
TV Bagsiden gav frit lejde til at returnere statens ejendom
TV Er den politiske debat for overfladisk?
TV Nydansker: Vi er en kyllingegeneration
I dag
I går
Seneste uge
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Cannes 2012
Cannes Film Festival nr. 65. finder sted 16.-27. maj 2012. 22 film kæmper i hovedkonkurrencen om Guldpalmen.
BESØG det officielle Cannes-site (eksternt link)
Filmstøtte arte og triers film
Research: Politikens Bibliotek
Gennem mere end 15 år er millioner af kroner tilflydt Lars von Trier fra den store tv-station Arte, men nu overvejer den tysk-franske mediegigant at stoppe alt samarbejde med den danske filminstruktør.
Årsag: At Trier erklærede sig nazist og Hitler-sympatisør under et pressemøde på Cannes-festivalen sidste uge.
»Vi ved godt, at det var sagt i sjovt. Men det er ganske enkelt ikke sjovt. Triers udtalelser er derimod grove og stærkt chokerende for os. Derfor har vi brug for at overveje, om vi overhovedet kan fortsætte med at støtte hans film«, siger Artes filmdirektør, Michel Reilhac.
LÆS ARTIKEL Von Trier lægger luft til Irans støtte til nazi-udtalelser
Arte, som hvert år coproducerer adskillige europæiske film, har sponseret en lang række af Lars von Triers værker – blandt andre ’Melancholia’, ’Antichrist’ og ’Dancer in the Dark’.
Men den danske filminstruktørs erklæringer i Cannes strider mod hele Artes grundtanke: Den magtfulde tv-station blev skabt for 20 år siden af Frankrigs præsident François Mitterrand og Tysklands kansler Helmut Kohl, som delte et ønske om at lægge fortiden bag sig og vise, at de europæiske lande gennem kulturen deler de samme idealer om menneskelighed og generøsitet.
»Lars von Triers udsagn indskriver sig ikke i dette perspektiv«, fastslår Michel Reilhac.
Peter Aalbæk ærgrer sig
På mandag mødes de tyske og franske direktører fra Arte i tv-stationens hovedsæde i Strasbourg for at diskutere, hvorvidt Lars von Triers navn også for fremtiden skal stå på listen over instruktører, som modtager filmstøtte fra tv-stationen.
Hverken Arte eller Det Danske Filminstitut vil oplyse det nøjagtige omfang af støtten til Triers produktion. Men Reilhac estimerer, at det rejser sig om fem procent af filmenes samlede budget. Det betyder, at Arte har sendt i alt fem millioner kroner efter ’Melancholia’ og ’Antichrist’.
Penge, som er meget vigtige, siger Lars von Triers faste makker og producent, Zentropa-chefen Peter Aalbæk Jensen:
»Det vil være en stor streg i regningen, hvis Arte trækker sig. De støtter jo en stor del af Triers – og i øvrigt også Susanne Biers – film. Men det er kun naturligt, at de skal have tid til at vende skråen oven på denne her omgang«.
LÆS ARTIKELPer Stig Møller: Jeg er forundret over Cannes-ledelsen
Peter Aalbæk Jensen pointerer samtidig, at han både tror og håber, at virakken omkring Trier vil lægge sig:
»Cannes-festivalen har jo sideløbende med det her lort haft Mel Gibson som officiel gæst, selv om han er erklæret antisemit – for alvor«.
Hvordan vil I klare jer, hvis Arte ikke længere vil støtte Trier?
»Hm. Så må vi jo lave nogle billigere film«, siger Peter Aalbæk Jensen, der ikke lægger skjul på, at han er træt af sagen.
»Men jeg er lidt ligesom Brian Nielsen. Ikke den store tekniker, men jeg kan tåle en helvedes masse tæsk. Og dem tager jeg så lige nu«.
Beslutning inden for de næste uger
Hos Arte har filmdirektør Michel Reilhac imidlertid besluttet, at Trier og Zentropa ikke skal tilbagetale støtten, som premiereaktuelle ’Melancholia’ har modtaget:
»Vi er solidariske med holdet bag filmen. De skal ikke lide under Triers personlige erklæringer. Vi kan lide filmen, ligesom vi generelt forsvarer Lars von Triers kunstneriske virke. Og vi har haft et godt samarbejde med manden i mange år. Men vi har været og er stadig meget chokerede, så vi vil tage os tid til at tale med vores tyske samarbejdspartnere og evaluere«.
LÆS ARTIKELFransk minister: Trier må være »blød i bolden«
Mens Cannes-festivalens generaldirektør, Thierry Frémaux, efter Lars von Triers udtalelser valgte at skelne mellem manden og hans værk – og derfor erklærede Trier for »persona non grata«, mens ’Melancholia’ blev i konkurrencen om Den Gyldne Palme – har Arte brug for at granske sagen yderligere.
Tv-stationens hovedbestyrelse forventes således først at tage den endelige beslutning inden for de kommende uger, oplyser Michel Reilhac.
Cannes 2012
22 film deltager i kampen om Guldpalmen 2012 i Cannes.
I takt med at de 22 film er blevet vist i Cannes, har de fået en anmelder-kvotient - et gennemsnit af vurderingerne fra syv toneangivende danske anmeldere i Cannes. De giver mellem én og fire stjerner til filmene. P'erne er anmeldernes bud på en palmevinder.
Thomas Vinterberg: 'Jagten' - 3,9 P
Leos Carax: 'Holy Motors' - 3,6 P
Michael Haneke: 'Amour' - 3,1 P
Carlos Reygadas: 'Post tenebras lux' - 3,0 P
Jeff Nichols: 'Mud' - 3,0 (3 af syv anmeldere) P
Wes Anderson: 'Moonrise Kingdom' - 2,9
Andrew Dominik: 'Killing Them Softly' - 2,7
Ken Loach: 'The Angels' Share' - 2,7
Walter Salles: 'On the Road' - 2,7
Ulrich Seidl: 'Paradise: Love' - 2,7 P
Jacques Audiard: 'De rouille et d'os' - 2,6 P
Matteo Garrone: 'Reality' - 2,6
Sergei Loznitsa: 'In the Fog' - 2,5 (6 anmeldere)
Lee Daniels: 'The Paperboy' - 2,1
John Hillcoat: 'Lawless' - 2,1
Abbas Kiarostami: 'Like Someone In Love' - 2,1
Sangsoo Im: 'Taste of Money' - 2,0 (6 anmeldere)
David Cronenberg: 'Cosmopolis' - 1,9
Christian Mungiu: 'Beyond the Hills' - 1,7
Yousry Nasrallah: 'After the Battle' - 1,4
Alain Resnais: 'Vous n'avez encore rien vu' - 1,4 (5 anmeldere)
Sangsoo Hong: 'In Another Country' - 1,3 (4 anmeldere)
Anmelderne:
De syv anmeldere er Kim Skotte, Politiken, Bo Green Jensen, Weekendavisen, Christian Monggaard, Information, Per Juul Carlsen, DR, Claus Christensen, Ekko, Kristian Lindberg, Berlingske samt Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten.
Der har været 20 danske film i hovedkonkurrencen siden 1946:
2012 'Jagten' - Thomas Vinterberg
2011 'Melancholia' - Lars von Trier (Bedste kvindelige hovedrolle)
2009 ’Antichrist’ – Lars von Trier (Bedste kvindelige skuespiller)
2005 'Manderlay' - Lars von Trier
2003 'Dogville' - Lars von Trier
2000 'Dancer in the Dark' - Lars von Trier (Den Gyldne Palme og bedste kvindelige skuespiller)
1998 'Idioterne' - Lars von Trier
1998 'Festen' - Thomas Vinterberg (Juryens specialpris)
1996 'Breaking the Waves' - Lars von Trier (Grand Prix)
1991 'Europa' - Lars von Trier (Juryens specialpris og juryens tekniske pris)
1988 'Pelle Erobreren' - Bille August (Den Gyldne Palme)
1984 'Forbrydelsens element' - Lars von Trier (Juryens tekniske pris)
1969 'Manden der tænkte ting' - Jens Ravn
1967 'Den røde kappe' - Gabriel Axel (Hædrende omtale/juriens tekniske pris)
1966 'Sult' - Henning Carlsen (Bedste mandlige skuespiller)
1962 'Harry og kammertjeneren' - Bent Christensen
1960 'Paw' - Astrid og Bjarne Henning Jensen
1957 'Qivitoq' - Erik Balling
1946 'Brevet fra afdøde' - Johan Jacobsen
1946 'De røde enge ' - Bodil Ipsen og Lau Lauritzen (Grand Prix)
2 danske instruktører har fået priser for udenlandske produktioner:
2011 'Drive' (USA) - Nicolas Winding Refn (bedste instruktør)
1992 'Den goda viljan' (Sverige) - Bille August (Guldpalmen)
Research: Politikens Bibliotek
Juryformand Nanni Moretti, italiensk skuespiller, instruktør og producent
Hiam Abbass, palæstinensisk skuespiller og instruktør
Andrea Arnold, britisk instruktør og manusskriptforfatter
Emmanuelle Devos, fransk skuespiller
Diane Kruger, tysk skuespiller
Jean Paul Gaultier, fransk designer
Ewan McGregor, britisk skuespiller
Alexander Payne, amerikansk instruktør, manuskriptforfatter og producent
Raoul Peck, haitisk instruktør, manuskriptforfatter og producent
Danskere der har været medlemmer af juryen
Bille August, instruktør (2002)
Research: Politikens Bibliotek
15 priskategorier - ikke alle uddeles hvert år
Guldpalmen for bedste spillefilm
Juryens Grand Prix
Juryens pris
Juryens særpris
Bedste instruktør
Bedste manuskript
Bedste kvindelige skuespiller
Bedste mandlige skuespiller
Pris for bedste tekniske kunstner (Vulcain Prize)
Pris for en livslang indsats for filmkunsten
Den Gyldne Palme for bedste kortfilm
Specialpris til kortfilm
Certain Regard-priser
Cinéfondation - sidekonkurrencen
Det Gyldne Kamera for bedste debutfilm
Research: Politikens Bibliotek
Det er 65. gang, Cannes Film Festival afholdes.
1939: Cannes Film Festival etableres - på grund af Anden Verdenskrig blev den første festival først afholdt i 1946 i det tidligere Casino de Cannes.
1948 og 1950 er de to eneste år, festivalen ikke har været afholdt på grund af manglende finansiering og problemer i den franske filmindustri.
1952: Siden det år har festivalen fundet sted i maj.
1955: Guldpalmen bliver uddelt første gang til filmen 'Marty' af Delbert Mann. Indtil da hed prisen Grand Prix du Festival International du Film.
1968: Festivalen bliver afbrudt på grund af politisk tumult, da blandt andre den franskschweiziske instruktør Jean-Luc Godard anklager festivalen for at gå filmkøbmændenes frem for filmkunstens ærinde.
1983: Bygningen Palais des Festivals på Georges Pompidou Esplanades tages i brug til festivalen.
1993: Guldpalmen uddeles for første og seneste gang til en film af en kvindelig instruktør - newzealænderen Jane Campions 'The Piano'.
Research: Politikens Bibliotek
3.878 journalister og 327 fotografer blev akkrediteret til festivalen 2010.
På 40 år er antallet af akkrediterede journalister femdoblet.
1 dansker har modtaget Cinéfondation (konkurrencen for filmskoleafgangsfilm)
2004: 'Happy Now' - Frederikke Aspöck
5 instruktører har modtaget hovedprisen, Guldpalmen, to gange siden 1955:
Francis Ford Coppola, USA: 'Aflytningen' (1974) og 'Dommedag nu' (1979)
Bille August, Danmark: 'Pelle Erobreren' (1988) og 'Den gode vilje' (1992)
Emir Kusturica, Serbien: 'Far er på forretningsrejse' (1985) og 'Underground' (1995)
Shohei Imamura, Japan: 'Balladen om Narayama' (1983) og 'Ålen' (1997)
Luc og Jean-Pierre Dardenne, Belgien: 'Rosetta' (1999) og 'Barnet' (2005)
Lande med flest Guldpalmer:
USA 15
Italien 9
Frankrig og Storbritannien 7
Danmark og Japan 3
Belgien, Grækenland, Jugoslavien, Polen og Vesttyskland 2
Cirka 150 millioner kroner udgør festivalens budget - hvoraf halvdelen stammer fra offentlige midler, byen Cannes og andre lokale myndigheder.
Derudover bidrager en lang række virksomheder og institutioner sammen med festivalens 15 officielle partnere f. eks. Air France, Renault og L'Oreal.
Det faste personaleteam på festivalen udgør omkring 30 mennesker, der gradvis vokser i løbet af året til at nå op på omkring 850 under selve festivalen og omkring 300 til Marché du Film, som er det kommercielle filmmarked, der kører sideløbende med festivalen.
4.000 film ser en udvælgelseskomité for at kunne skabe programmet for festivalen.
9 gange har to film delt Guldpalmen.
19 grene har Guldpalmen - den er af 24 karat guld.
964 film blev der i alt vist på festivalen i 2010. Danske filmanmeldere ser i gennemsnit omkring 25-30 film på festivalen, mens Weekendsavisens Bo Green Jensen plejer at nå omkring de 40.
26.881 fagfolk deltog i festivalen i 2011. Distributører er de bedst repræsenterede med 4.499 deltagere. Frankrig er det land, der bidrager med flest fagfolk, nemlig 11.465 personer.
2000 ’Dancer in the Dark’ – Lars von Trier
2001 ‘La stanza del figlio’ (‘Sønnens værelse’) - Nanni Moretti
2002 ‘The Pianist’ (‘Pianisten’) – Roman Polanski
2003 ‘Elephant’ – Gus van Sant
2004 ‘Fahrenheit 9/11’ – Michael Moore
2005 ‘L’enfant’ (’Barnet’) – Luc og Jean-Pierre Dardenne
2006 ’The Wind That Shakes the Barley’ – Ken Loach
2007 ‘4 luni, 3 saptamâni si 2 zile’ (‘Fire måneder, tre uger og to dage’) – Cristian Mungiu
2008 ‘Entre les murs’ (‘Klassen’) – Laurent Cantet
2009 ‘Das weisse Band’ (‘Det hvide bånd’) – Michael Haneke
2010 'Lung Boonmee Raluek Chat' (’Onkel Bonmee der kan huske sine tidligere liv’) - Apichatpong Weerasethakul
2011 'The Tree of Life' - Terrence Malick
Research: Politikens Bibliotek
Se også
Sareen udgiver kontroversiel børnebog: Fuck og Ludere i Kardemommeby
32 børn under 10 år dræbt i syrisk massakre
Oppositionshær opsiger Annans fredsplan, så længe FN ikke beskytter civile.
Peter Aalbæk i Cannes: Det handler om penge, penge, penge
Uidentificeret person er død i bilbrand på Sydsjælland
En person er død i bilbrand i Haslev. Politiet formoder, at der er tale om en ulykke og undersøger brandårsag.
Banker lokker konfirmander med høje renter
Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.
Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt
Ung kvinde voldtaget på vej hjem fra karneval
En 19-årig pige var på vej hjem fra byen i Aalborg, da hun blev overfaldet af to mænd. Den ene voldtog hende.
Grandprix-Soluna: »Nå, okay. Den havde jeg ikke lige set komme«
En skuffet Soluna Samay er overrasket over sølle 21 point.
Lock 'n' load: Detroits kvinder bevæbner sig
Regeringen vil hæve bankskat
Bankerne skal betale mere i skat i den kommende skattereform. Det giver plads til at droppe den forhadte iværksætterskat.
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Seneste Film
Tophistorier Kultur
Seneste IBYEN