Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Filminstruktøren Lars von Trier ville ønske, at han aldrig havde lavet filmen ’Dogville’, hvis det viser sig, at den norske massemorder Anders Behring Breivik ligefrem har ladet sig inspirere af dens dramatiske slutning til sin massakre på øen Utøya.

På Breiviks nu lukkede profil på Facebook figurerede ’Dogville’ som nummer tre på listen over den 32-årige nordmands yndlingsfilm, og selv kan Lars von Trier sagtens få øje på lighederne mellem blodbadet på Utøya og filmens slutning.

»Jeg har det vanvittig dårligt med at tænke på, at ’Dogville’, som ellers i mine øjne er en af mine mest vellykkede film, skulle have været en slags drejebog for ham. Det er rædselsvækkende«, siger Lars von Trier.

Har altid et pædagogisk sigte med sine film
’Dogville’ ender med, at den kvindelige hovedperson spillet af Nicole Kidman, som er blevet misbrugt af de smålige og skinhellige indbyggere i landsbyen Dogville, lader sin fars gangsterbande skyde dem alle ned.

»Min hensigt med ’Dogville’ var fuldstændig modsat. Nemlig at undersøge, om man kan acceptere en hovedperson, som hævner sig på hele landsbyen. Og her tager jeg absolut afstand fra hævnen. Det er en måde at nuancere hovedpersonen og vores følelser på og måske oven i købet afdække det, så det netop ikke bliver sort-hvidt«.

Helt sådan har Anders Breivik næppe forstået filmen.

LÆS OGSÅFilminstruktør: Krarup gødede jorden for terror

Om han ligefrem har ladet sig inspirere af den, vides ikke, men han nævner den som en favorit mellem film som ’Gladiator’ og ’300’. Og selv mener Trier, at »’Dogville’s slutscene bringer meget ubehagelige mindelser om Utøya«.

»Og så kan du spørge, om jeg er ked af, at jeg har lavet filmen. Og ja, hvis den har givet sig det udslag, så er jeg ked af, at jeg har lavet den. Men det er klart, at jeg også har et pædagogisk sigte med mine film, selv om jeg nødig vil være ved det, og mit sigte går i hvert fald i den stik modsatte retning af Breiviks handlinger«, siger instruktøren, der i øvrigt mener, at hele Danmark har grund til selvransagelse oven på tragedien i Norge.

Pia Kjærsgaards ansvar
Forleden spurgte en belgisk journalist Lars von Trier, hvordan han som dansker har det med, at Breivik i sit manifest flere gange fremhæver Danmark som det eneste anstændige land på grund af den danske politik over for muslimer.

»Det gør mig virkelig ondt, men jeg forstår det godt«, siger Lars von Trier.

»For man må jo gribe i egen barm og sige: Hold kæft, ja! Vi skulle have gjort meget mere vrøvl i tide. Så kunne vi måske have reddet de børn og unge på den ø. Vi skulle have gjort meget mere op med Dansk Folkeparti. For det er den holdningsændring, som de har fremprovokeret, og som vi andre bare har ladet ske, vi betaler prisen for nu«.

LÆS OGSÅOpgør om politisk debat i Danmark

»Nu er jeg jo ikke ekspert i politik, men som jeg ser det, har der i adskillige år været en stærk dansk tradition for islamforskrækkelse. Man har begået uhyrligheder lovgivningsmæssigt for at genere det her mindretal og føre en politik, som er godt i tråd med, hvad Breivik prædiker. Den udlændingefjendtlighed har så spredt sig til hele Norden og er også til stede i hovedet på Breivik og giver ham måske den undskyldning, han skal bruge. Derfor kan jeg ikke se andet, end at vi som nation bærer et ansvar i forbindelse med tragedien i Norge«.

Ytringsfrihed fritager ikke for ansvar
Er der ikke et afgørende spring mellem at sige, hvad man mener om indvandring, og så at gribe til vold?

»Selvfølgelig. Og alle må sige, hvad de vil. Også Pia Kjærsgaard. Ytringsfriheden er hele grundpillen i vores demokrati. Men det fritager ikke for ansvar. Og vi har sendt det signal, at det er helt i orden at sprede had mod muslimer. Specielt efter at Dansk Folkeparti er blevet regeringens støtteparti. For når du læner dig op ad det parti og siger: Okay, de holdninger tager vi med i købet. Så legitimerer du dem«.

»Jeg synes, at der går en direkte linje fra Pia Kjærsgaards menneskesyn og til Utøya. Man må kræve, at Pia Kjærsgaard træder frem og tager sin del af ansvaret for det, der er sket i Norge. For det er en holdningsændring, som hun og hendes parti med stor succes har repræsenteret«.

Umuligt at gardere sig mod fejlfortolkninger
Dansk Folkeparti har jo altid udtrykkeligt vendt sig imod vold?

»Deres holdninger legitimerer måske ikke det, der er sket i Norge. For det er ekstremt. Men når man dehumaniserer en hel befolkningsgruppe, er der en pris at betale. Vi har opbygget en gæld, som må betales, og som nu desværre blev betalt af nogle børn på Utøya. Og den gæld har Dansk Folkeparti været med til at stifte«.

Har du også selv et ansvar, fordi du lavede ’Dogville’, som måske inspirerede ham?

»Jeg kan ikke gardere mig imod fejlfortolkninger. Men jeg synes ikke, at man kan sige, at Breivik har fejlfortolket Pia Kjærsgaard. Han har bare ført hendes holdninger og moral længere ud«.