Hvad dælen er en LOMBARD?

Giver det mening på dansk, hvis man siger, at noget »suger en pose dillere«?

Og hvorfor ejer vores tungemål ikke et fyndigere udtryk for »brain freeze« end »ishovedpine« – altså den jagende smerte, man føler efter at have hældt kold føde i kraniet?

Sidstnævnte sker for en gorilla i den bioaktuelle komedie ’Zookeeper’, da den går på bar med sin dyrepasser. Den ved jo ikke, at man bør undlade at tygge isterningerne, når man har bundet sin drink.

LÆS OGSÅTimberlake boller sig tilbage til det store lærred

»En kollegas datter foreslog, at »brain freeze« skulle oversættes med »hjernefrys«, hvilket hun sikkert har hørt på Cartoon Network. Jeg syntes ikke, det smagte ordentligt« siger Henrik Thøgersen, der som dansk oversætter af ’Zookeeper’ sad tilbage med aben i mere end én forstand.

Efter moden overvejelse endte han med at skrive »pandefrost« i filmens undertekster.

Ishovedpinens dilemma er et typisk eksempel på den slags nødder, Henrik Thøgersen må knække i løbet af en arbejdsuge. Han er en af landets hyppigst benyttede tekstere af biograffilm og har været det i mange år. Alligevel oplever han meget sjældent, at publikum roser ham for et veludført stykke sprogbehandling.

»Langt de fleste danskere tager undertekster på film som en selvfølge. Jeg får som regel kun respons fra brugerne, når de fanger mig i at lave fejl«.

Flair  for flow. Henrik Thøgersens undertekster til Hollywoodfilm har gjort hans danske gloser til de mest læste i landet. Selv mener han, at den musikalitet og rytmesans, han bl.a. vedligeholder som rapperen Tyde T, er vigtige for jobbet. Foto fra musikvideoen 'Don't Turn Your Back To Love'.Ansat som 22-årig
Egentlig er Thøgersen uddannet korrespondent i engelsk og fransk. Men han trækker i langt højere grad på sin hiphop-hobby – hvor han er Tyde T, rapper og tekstforfatter – når han jonglerer med bogstaver i sit daglige virke.

I 1995 læste den dengang 22-årige amagerkaner ved et tilfælde en annonce i nærværende publikation.

»Er du god til engelsk? Kan du formulere dig på dansk? Er du vild med tegnefilm?«.

LÆS OGSÅ'Venskab med fryns' har sin charme

»Jeg kunne regne ud, det nok var noget med undertekster«, siger Thøgersen, som den dag i dag arbejder for det firma, der ansatte ham dengang: Scandinavian Text Service. I begyndelsen skrev han dubbing-manuskripter til tegnede tv-serier som ’Spider-Man’ og ’Smølferne’. Efter nogle år avancerede han til biograffilmtekster. Og det har han kunnet leve af lige siden.

I snit bruger Henrik Thøgersen tre dage på at oversætte en spillefilm. På en måned kan han ekspedere omkring fem af slagsen. Antallet afhænger af, om han selv skal cue teksterne, dvs. indkode placeringen af hver enkelt tekstblok på filmen. Dertil kommer oversættelser til trailere og filmens pressemateriale.

Musikalitet og rytmesans
Som udgangspunkt bliver hans fordanskninger genbrugt i let bearbejdet stand, når filmen senere udgives på dvd eller vises i tv. Det sker dog ikke sjældent, at hele molevitten bliver oversat på ny af andre hænder.

Desværre er der stor forskel på kvaliteten af de danske tekster, konstaterer han. Især plages mange dvd- og tv-oversættelser af discountløsninger, hvor teksteren ofte slet ikke får mulighed for at se den pågældende film, men blot skriver oven i en amerikansk eller svensk skabelon.

»Det er tit de små finesser, der adskiller de gode oversættelser fra de middelmådige«, understreger Henrik Thøgersen. Han mener, at oversætterens vigtigste værktøj er evnen til at formulere sig på et ordentligt, naturligt og ubesværet dansk.

»Musikalitet og rytmesans er absolut en force. Det skal swinge, og personlig vil jeg hellere kæle for detaljen end gå efter en strengt faktuel tekstning, hvor man bare leverer budskabet. Sproget må gerne være malerisk, med løvefødder og krummelurer på«.

Skinkelyn
»Skinkelyn«  er en god pendant til Diablo Codys »pork swords« i 'Juno'.En af de sjoveste udfordringer, Thøgersen hidtil har taklet i sin karriere, var Diablo Codys amerikanske dialog til ’Juno’ (2007). Opbygningen af et dansk glosar, som modsvarede hovedpersonen, Ellen Pages, idiosynkratiske jargon, gav Thøgersen rig lejlighed til at spille med de kreative muskler.

Jagten på et kælenavn for det mandlige kønsorgan førte ham for eksempel ud i periferien af moderne sprogbrug. Her opdagede han »skinkelyn« som en passende pendant til Junos udtryk »pork swords«.

»Skinkelyn er ikke et ord, man hører særlig tit, men jeg fandt da et par google-hits på det«, husker Henrik Thøgersen.

Somme tider bliver han nødt til at gendigte filmens dialog for at opnå et godt flow i sine tekster. Også selv om det betyder, at visse pointer kommer til at pege i en helt anden retning end forlægget.

Når man tekster komedier, gavner det desuden at have humoristisk sans, så vitserne ikke falder til jorden i bearbejdelsen. Marc Forsters skæve romantiske komedie ’Stranger Than Fiction’ (2006) indeholder en af de fineste verbale spidsfindigheder, Thøgersen nogensinde har skullet videreformidle:

»Will Ferrell kurtiserer en kvindelig bager ved at overrække hende en bakke med små papirsposer. ’I brought you flours’, siger han. Altså forskellige typer mel i stedet for flowers«.

Thøgersen løste den sproglige knude ved at give Ferrell »rent mel i poserne«.

»Det fungerede nogenlunde. Men havde det ordspil ikke eksisteret på dansk, så var jeg fucked«.

»I  brought you flours« blev til »Jeg har rent mel i poserne«.Tyveri af maritime udtryk
Henrik Thøgersen indrømmer blankt, at han også fra tid til anden begår dumme fejl, som han bagefter græmmer sig grusomt over. Såvel fagfæller som film- og sprognørder står på spring for at udstille tekstningsbøffer (se bare www.titlevision.dk/boeuf.htm). Ofte opstår smutterne, hvis teksteren ikke har forstået udtrykket på originalsproget, som når »make-up sex« bliver til »sminkesex«, eller en »Vietnam vet« forvandles til vietnamesisk dyrlæge.

I Steven Soderberghs politidrama ’Traffic’ (2000) går snakken om »a mule«, hvilket i narkokredse betyder en kurér, der transporterer stoffer i endetarmen. Det vidste Thøgersen selvfølgelig godt, da han oversatte filmen til biografen. Alligevel så han for sit indre blik en mexicaner med poncho og sombrero føre sit trækdyr over grænsen til USA. Thøgersens vildfarne »muldyr« blev siden fanget og fejlen korrigeret i dvd-udgaven.

En særlig svær opgave, som Thøgersen mindes med stolthed, var Peter Weirs ’Master and Commander: Til verdens ende’ (2003). Filmen foregår på et britisk orlogsskib i 1805 og indeholder følgelig »en djævelsk masse maritim lingo«.

Under arbejdet med oversættelsen klamrede Thøgersen sig til Kjærulff Nielsens røde engelsk-dansk (»den er bedaget nok til at have mange af udtrykkene med«). Han trak desuden på Thomas Harder, der havde oversat filmens litterære forlæg og lå inde med en 200 år gammel ordbog.

Det færdige resultat blev så vellykket, at en TV3-oversætter senere plankede Thøgersens tekster og satte sit eget navn på. Kollegaen måtte brødebetynget levere sit honorar tilbage, da tyveriet blev opdaget.

Også finansdokumentaren ’Inside Job’ (2010) satte Henrik Thøgersen på en stejl indlæringskurve. Med hovedet først dykkede han ned i erhvervs- og økonomiargotens materie. Men den slags omfattende research hører også til bonusserne ved jobbet, siger han. »Man lærer en masse nyt på den måde. Til gengæld er man også nødt til at få et kick ud af arbejdet, for der er ingen, som tjener store klejner i det her fag«.

En rigtig RASMUS
Nogle billedmedieoversættere foretrækker at være så usynlige som muligt i deres tekstninger, bemærker Henrik Thøgersen. Han er ikke selv en af dem.

Da han som den første i Danmark skrev »fuck dig« i en tekstning, fik han påtalt, at den korrekte term var »rend mig i røven«. Og efter at han lod slangordet »nederen« slippe ud af Junos mund, gjorde en seer ham høfligt opmærksom på, at dét altså endnu ikke var sanktioneret af Retskrivningsordbogen.

»Vores branche kan godt være lidt konservativ«, erkender Thøgersen, som hellere vil være lidt på forkant med sprogudviklingen: »De fleste film er bedst tjent med noget punch og vægt i teksterne. Det giver mere variation, flere strenge at spille på«.

I komedien ’Bollevenner’, som har dansk biopremiere i dag, bliver Justin Timberlake og Mila Kunis hurtigt enige om, at »relationships suck a bag of dicks«. Thøgersens tekster turnerer replikken med denne mundrette vending: »Forhold sutter muggen røv«.

LÆS OGSÅ Kærlig venne-film reduceres til lumre undertoner

Det er også i ’Bollevenner’, at det hidtil ukendte akronym LOMBARD optræder. Navnet viser sig at være slang for en rig, men kedelig fætter: »Lots Of Money But A Real Dullard«. I filmens danske version introducerer Thøgersen det selvopfundne begreb en RASMUS.

»Rigeligt Af Skejser, Men Uhyggeligt Søvndyssende. Jeg arbejdede på flere løsninger samtidig, men RASMUS var den eneste, der gik op i en højere enhed«, siger Henrik Thøgersen, der sætter en ære i at holde en høj faglig standard.

Han hæfter sig ved, at undertekster ifølge Foreningen af Danske Billedmedieoversættere er den mest læste form for dansk på skrift.

»Derfor har vi et ansvar for at lave et ordentligt stykke arbejde. Ikke at sproget nødvendigvis skal være pinligt korrekt; man må godt give den gas. Men ens formuleringer skal være velovervejede, og teksterne skal bidrage med noget til den film, man oversætter«.