De fleste ville nok knibe øjnene lidt sammen, hvis det forlød, at en debuterende dansk instruktør og en ubeskrevet producer gik sammen om at genindspille Carl Th. Dreyers ‘Ordet’ – nu i farver og med fuldt symfoniorkester.

Omtrent samme blanding af overbærenhed og skepsis lå i luften, da den brasilianske instruktørdebutant Vinícius Coimbra præsenterede sin film ‘Matraga’ på den nyligt overståede filmfestival i Rio de Janeiro. Den var nemlig på flere måder et forsøg på at fylde store fodspor ud.

Men da festivalprojektørerne blev slukket, havde brasiliansk film i Coimbra fået sig en ny stjerne. Ikke alene blev ‘Matraga’ valgt som bedste film. Den fik også prisen for bedste mandlige hovedrolle, to birollepriser og publikumsprisen. Og det var første gang i 13 år, at jury og publikum havde været enige om en favoritfilm i Rio.

Taget på sengen
Med sin redentor-statuette (en gylden filmstrimmel formet som byens Jesusvartegn) i hånden udtrykte Vinícius Coimbra sin overraskelse:

»Vi er blevet taget fuldstændig på sengen, for vores film besidder en vis dristighed«.

LÆS OGSÅ Filmfolk guider: Det vil vi se på CPH:DOX

Med udsagnet henviser Coimbra til, at filmen er en genfilmatisering af en kanoniseret klassiker, ‘A hora e a vez de Augusto Matraga’ (1965), instrueret af Roberto Santos. En westernhistorie fra det indre Brasilien om en falleret bonde, der tyranniserer sine omgivelser i afmagt og bliver banket næsten helt fordærvet som straf. Efterfølgende angrer han, da næstekærlige mennesker tager sig af ham. Faktisk kaster han sig over kristen forkyndelse – lige til den time, da han må se sin fortids spøgelser i øjnene.

Desuden refererer udtrykket ‘en vis dristighed’ til de to films fælles litterære forlæg, romanen af samme navn af João Guimarães Rosa, der er en institution i brasiliansk litteratur.

Meget speciel
Rosa (1908-67) var uddannet læge, men arbejdede bl.a. i udenrigstjenesten, hvor hans fænomenale sprogforståelse kom til sin ret. Efter eget udsagn talte han både esperanto, tysk, fransk, engelsk, spansk, italiensk, portugisisk og en del russisk – foruden svensk, hollandsk, latin og græsk til husbehov. Hans eksperimenterende værker ligger et sted mellem symbolladet dyrkelse af det indre Brasiliens ødemark, sertão’en, og universelle etiske fortællinger.

»Kun få mennesker troede på, at et værk af Rosa, som i forvejen er meget vanskelig, kunne bearbejdes af en nybegynder, en førstegangsproducer og for få penge«, sagde en stolt Vinícius Coimbra ifølge filmsitet Página do cinema.

»Denne pris er meget speciel, ligesom filmen, som blev født af min passion for at arbejde med Rosas fortællinger og for at bringe dem ud til det brasilianske folk, der er ved at miste følingen med ham og andre store genier. Jeg håber, at folk går i biografen og genfinder respekten for denne historie igen«.

Fælles distributionsselskab
Også andetsteds på festivalen tog filminstruktører sagen i egen hånd.

En række brasilianske filmmagere, med de succesfulde José Padilha (‘Tropa de elite’) og Fernando Meirelles (‘City of God’) i spidsen, annoncerede nemlig dannelsen af deres eget fælles distributionsselskab.

LÆS OGSÅ Dansk festival tager kontroversiel film af plakaten

Ideen kom fra José Padilha, hvis opfølger til guldbjørnvinderen ‘Tropa de elite’ blev distribueret af hans eget selskab. På den måde bevarede han både rettighederne og en langt større del af indtjeningen, end hvis filmen var blevet overdraget til en større distributør.

Samme koncept skal gælde i det fællesejede Nossa Distribuidora.