Annonce
Annonce
Annonce
Film 16. jan. 2012 KL. 09.50

Madonna til provo-Ricky: Kom og kys mig, din tøs

Komikeren Ricky Gervais var mere afdæmpet i år som Golden Globe-vært.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

And the winners were ...

Bedste musical eller komedie
'The Artist'

Bedste udenlandske film
'Nader og Simin' (Iran)

Bedste animationsfilm
'The Adventures of Tintin'

Bedste instruktør
Martin Scorsese (for filmen 'Hugo')

Bedste skuespiller
George Clooney (for sin rolle i filmen 'The Descendants')

Bedste skuespillerinde
Meryl Streep (for sin rolle i filmen 'The Iron Lady')

Bedste mandlige birolle
Christopher Plummer (For sin rolle i filmen 'Beginners')

Bedste kvindelige birolle
Octavia Spencer (for sin rolle i filmen 'The Help')

Bedste tv-serie
'Homeland'

Han havde lovet, at det ville blive 10 gange værre i år i forhold til 2011.

Det løfte overholdt provo-komikeren Ricky Gervais dog ikke, da han i nat (dansk tid) var vært for prisuddelingen Golden Globe for tredje år i træk.

Modsat sidste år var de grove jokes i år rettet mod 'nemme mål' som realitykendissen Kim Kardashian, popdrengen Justin Bieber og den afhoppede Oscar-vært Eddie Murphy, mens de skuespillere, der var til stede ved prisuddelingen, stort set slap for skrammer.

»Er I nervøse? Det skal I ikke være. Det her handler ikke om jer«, var Gervais' første ord til film- og tv-kendisserne på Beverly Hilton Hotel i Californien.

LÆS ARTIKELThe Descendants vinder Golden Globe for bedste film

Den engelske komiker, især kendt for mockumentary-serien 'The Office', havde igen valgt arrangørerne fra The Hollywood Foreign Press Association som sit yndlingsmål. I år havde de udleveret en 'do-not-do'-liste til ham, som han selvfølgelig ignorerede fuldstændig.

Madonna gav godt igen
Sidste års prisoverrækkere, heriblandt Bruce Willis og Tim Allen, fik stort set alle en verbal kindhest, da de gik på scenen, og måske derfor var flere af årets prisoverrækkere velforberedte på Gervais' stikpiller.

Da han skulle introducere Madonna, sagde Gervais således:

»Nu kommer dronningen af pop. Ikke dig, Elton, sæt dig bare ned igen (Sagt til Elton John). Hun er altid vogue. Hun er en material girl. Og hun er præcis like a virgin. (Gervais rømmer sig). Velkommen til Madonna«.

»Hvis jeg stadig er som en jomfru, Ricky, så kom da herover og gør noget ved det. Det er nogle år siden, jeg sidst kyssede med en pige. På tv«.

Ouch. En 'mand er kvinde'-joke trumfet med en bedre 'mand er kvinde'-joke.

Åh nej, han sagde fuck
Den sikre vej til provo-status i USA er naturligvis at bruge ordet 'fuck', og mens arrangørerne nåede at bippe et Elton John-fuck ud, var de åbenbart uforberedte på Ricky Gervais' præsentation af Antonio Banderas og Salma Hayek.

»De er vanvittig smukke mennesker, de er ekstremt talentfulde og sandsynligvis meget interessante. Jeg er ikke helt sikker. Jeg kan ikke forstå et fucking ord af, hvad de siger«.

FOTOClooney, Scorsese og Streep løb med priserne

Til sidst en samling af andre af aftenens guldkorn fra Gervais:

Om prisuddelingen: Golden Globe er ligesom Oscar, bortset fra al anseelsen.

Om prisuddelingen og Kim Kardashian: »Golden Globe er for Oscar, hvad Kim Kardashian er for Kate Middleton. Lidt mere højlydt, lidt mere skodagtig, lidt fuldere og nemmere at købe«.

Om Kim Kardashians ægteskab, der blot varede 72 dage: »Jeg har set James Cameron-takketaler, der tog længere tid end det«.

Om Eddie Murphy, der sprang fra tjansen som Oscar-vært: »Han gik sin vej. Godt for ham. Når manden, der sagde ja til 'Norbit' (elendig komedie fra 2007, red) siger nej til dig, ved du, at du er i problemer«.

Om Jodie Foster og hendes film 'Beaver': »Jeg har ikke selv set den. Jeg har talt med mange fyre her i aften, og de har heller ikke set den. Men derfor kan den jo sagtens være udmærket«. (Og ja, 'beaver' har en dobbeltbetydning på engelsk, red).

Om Justin Bieber, der var lige ved at blive tvunget til at tage en faderskabstest for at bevise, at han ikke var far til en fans barn: »Sikke et spild, sådan en test havde været. Den eneste måde, han kunne have gjort en pige gravid på, var ved at låne Martha Stewarts gamle køkkenpipette.

Om Colin Firth: »Ikke mange ved, at han er utrolig racistisk. På den virkelig grimme måde. Jeg har set ham tæske en lille, blind killing«.

Om filmen 'Bridesmaids', der beviser, at kvinder kan være lige så lumre og beskidte som mænd: De prutter, bøvser, har vild sex og skider i vasken. Så vidt jeg ved var skuespillerne på research-weekend hjemme hos Dame Helen Mirren«.

Til vinderne generelt: »I behøver ikke at takke alle, I har mødt i jeres liv eller familiemedlemmer, der intet har gjort. Tak bare de vigtigste to - jeres agent og Gud«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken