Annonce
Annonce
Annonce
Film 23. jan. 2012 KL. 09.55

Instruktør: 'Alle for to' bliver sjovere end etteren

Et af sidste års største biografhit, som knap 400.000 har set, får en efterfølger.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Timo, Ralf og Nikolaj er tilbage.

De småkriminelle drengerøve, som knap 400.000 biografgængere lærte at kende i komedien 'Alle for en', har flere eventyr i sig, mener filmselskabet Fridthjof Film.

LÆS OGSÅFilmens succesfulde bonderøv accepterer ikke et nej

Derfor er man nu klar med manuskriptet til 'Alle for to', hvor Mick Øgendahl, Rasmus Bjerg og Jonatan Spang atter indtager hovedrollerne.

»Min motivation for at lave en toer bunder især i ønsket om at arbejde med den samme flok dygtige skuespillere igen. De har en fantastisk komisk timing og kemi, der giver en instruktør alle muligheder for at lave gode, komiske scener. Desuden synes jeg stadig, der er masser af potentiale i de her skæve karakterer. Nu har vi etableret dem, så nu kan vi hæve barren markant i toeren«, siger instruktør Rasmus Heide til politiken.dk.

En toer med mere dybde
Manuskriptet til 'Alle for en' var skrevet af Mick Øgendahl, men denne gang har komikeren fået hjælp af landets vel nok dygtigste manuskriptforfatter, Anders Thomas Jensen, der står bag film som 'Blinkende lygter', 'Adams æbler', 'Efter brylluppet' og 'Hævnen'.

»Det var virkelig et scoop, at han tændte på ideen. Han er en af de få mennesker, der både har et ben i komediegenren og i den seriøse genre, så han kommer og tilføjer noget dybde i manuskriptet. Det betyder ikke, at det ikke bliver sjovt i toeren. Tværtimod mener jeg, at den nye film bliver både sjovere og bedre, for jo mere dybde karaktererne har, og jo mere der er på spil, des mere sjovt kan det hele blive«, siger Rasmus Heide, der også har instrueret 'Julefrokosten' og 'Blå mænd'.

LÆS POLITIKENS ANMELDELSE AF 'ALLE FOR EN'Stand-up-trio er en maveplasker på det store lærred (tre hjerter)

Heide vil ikke afsløre for meget om handlingen, men oplyser, at vores helte skal kæmpe mod alt fra »toårige blebørn over kroatiske karper til halvdøve enker i deres jagt på retfærdighed«.

Kultskuespilleren Rutger Hauer, der spillede en birolle i etteren, er dog ikke med i toeren.

Optagelserne finder sted i Aarhus og København og begynder i marts. Filmen har forventet premiere i de danske biografer 7. februar 2013.

FACEBOOKBliv ven med Politiken