Hvis man tror, at genrebetegnelsen science fiction betyder stjernekrig, mareridtslignende fremtidsvisioner eller blodtørstige væsener fra det ydre rum, kan man godt tro om igen.

’Another Earth’ er en film om en aldeles genkendelig verden beboet af helt almindelige mennesker, heriblandt den talentfulde Rhoda (Brit Marling), der drømmer om at blive astrofysiker.

Men en aften, hvor hun har været ude at fejre sin optagelse på det berømte universitet MIT kører hun i bil med alkohol i blodet.

Og da radiospeakeren annoncerer, at man har opdaget en anden planet tæt på og tilsyneladende magen til Jorden, bliver hun uopmærksom et øjeblik, rammer en modkørende bil og dræber en komponists hustru, søn og ufødte datter.

En ny planet
Da hun kommer ud af fængslet fire år senere, har videnskaben slået fast, at den nye planet er identisk med Jorden.

Rhoda opsøger komponisten, John (William Mapother fra tv-serien ’Lost’), men undlader i første omgang at fortælle ham om deres tragiske forbindelse.

Samtidig drømmer hun om at blive blandt de første til at besøge den nye parallelplanet, selv om John mener, det er en dårlig idé at rejse ud, og at det er lykkeligere at leve i uvished. Men gælder det også hans jordiske liv?

Rystende slutscene
På fornem vis får Mike Cahill viklet det jordiske og det metafysiske sammen i en ejendommelig, men meget menneskelig fortælling om sorg, soning og nye begyndelser.

Rhoda er et andet menneske efter sin tid i fængsel, men findes der endnu en Rhoda oppe på den planet, der er identisk med Jorden? Hvad er mest ægte – denne Jord eller den anden? Og lever Johns parallelle familie mon deroppe?

Dermed får ’Another Earth’ størst mulig mening ud af science fiction-rammen: Den ydre udforskning bliver en spejling af den indre rejse mod større indsigt – og filmens overraskende slutscene er intet mindre end rystende.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken