Det varede ikke mere end halvandet år, fra Mao Zedong udråbte Kinas kommunistiske folkerepublik, til han begyndte en udrensning i kulturlivet med sin første politisk-ideologiske kampagne.

Målet var en populær film om en tigger, som samlede penge sammen til at åbne skoler for fattige.

»Reaktionær propaganda«, lød dommen fra kommunistpartiets Store Rorgænger, så filmen blev forbudt i 1951 - et år efter at den var produceret.

LÆS OGSÅKinesiske superstjerner hylder kommunistpartiet i storfilm

Nu, 61 år senere, er den blevet genudsendt i et beskedent oplag på dvd. De 500 eksemplarer er revet væk, selv om de kostede 90 kroner stykket ? mere end ti gange så dyrt som de piratkopier af nye film, der kan købes i alle kinesiske storbyer.

Men frem for alt er den tre timer lange genudsendte sort-hvid-film blevet kopieret videre og har vakt stor opmærksomhed på internettet.

»Det havde vi slet ikke forventet«, siger Dai Qingfang til avisen South China Morning Post. Dai er leder af Guangdongs kulturkommunikation, som står bag genudsendelsen af filmen - med tilladelse fra kommunistpartiets censurapparat.

Reformer tolereres ikke
Filmen hedder 'Wu Xuns liv' og bygger på en virkelig historie.

Wu Xun levede fra 1838 til 1896. Han begyndte som en fattig tigger, der hverken kunne læse eller skrive. Men han sparede penge sammen og tjente flere som pengeudlåner.

Dem brugte han på at grundlægge tre skoler for fattige børn i Shandong-provinsen.

Da filmen kom frem i 1950, blev den kaldt for et af årets ti bedste. Ledende partifolk som Zhou Enlai, der på det tidspunkt var ministerpræsident, roste filmen, da den blev vist ved en særforestilling i kommunistpartiets hovedkvarter.

LÆS OGSÅKinesisk nationalhit er et censurvenligt kompromis

Få måneder senere gik det galt. 20. maj 1951 bragte partiavisen Folkets Dagblad en artikel, skrevet af formand Mao, med overskriften 'Vær opmærksom på diskussionen om filmen 'Wu Xuns liv''.

I artiklen beskyldte Mao filmen for »fanatisk at fremme den feudale kultur«, og han anklagede den for at »tolerere nedsættende omtale af bøndernes revolution«.

Mao angreb såvel film som andres skriverier om Wu Xun. Han kaldte tiggeren en »reaktionær feudalistisk herremand« og beskyldte forfattere for at »nægte de undertrykte ret til klassekamp«.

Mao kunne ikke tolerere, at tiggeren gik ind for gradvis at reformere verden i stedet for en voldelig bonderevolution.

Opgør med kultureliten
Mao brugte kritikken til et opgør med den kinesiske kulturelite.

Blandt andet angreb han filminstruktørerne, fordi han ikke ville tolerere film for kunstens skyld, men kun som redskab for propaganda for kommunistpartiet. I 1951 faldt antallet af filmproducenter fra 23 til 8.

LÆS OGSÅ Vovet, kinesisk helaftensfilm har gode chancer i Berlin

Under Kulturrevolutionen 1966-76 blev kritikken af filmen genoptaget. Wu Xuns lig blev gravet op og brændt, og hans gravsted og hjem blev ødelagt.

34 år efter at Mao forbød filmen, og næsten 10 år efter at diktatoren døde, blev Wu Xun en smule rehabiliteret.

Det skete 6. september 1985, da Folkets Dagblad skrev, at medlem af politbureauet Hu Qiaomu erklærede, at »kritikken ikke kan siges at være korrekt på nogen måde«.

Men det er altså først nu, at filmen genudgives - endda med en etiket på dvd-omslaget, som siger »til forskningsbrug«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken